Pressemeddelelser
Storytel Pulse: Giver data direkte til forfatterne i realtid
Mofibo lancerer i dag Storytel Pulse; en ny banebrydende platform for forfattere til indsigt, engagement samt værdifuld information i realtid. Forfatterne får et live indblik i brugernes læse- og lytteadfærd og herved en mulighed for at forstå og give klarhed om, hvordan deres historier modtages.
Storytel overtager Palatium Books
Efter 10 år som toneangivende aktør inden for feelgood- og romancegenren giver stifterne af Palatium Books stafetten videre til Storytel. Det digitale forlag Storyside skal fremadrettet sikre, at den stærke portefølje af populære forfattere får et nyt, dedikeret hjem og når ud til et bredt publikum.
Årets Pharao-pris går til Vibeke Hastrup
Aftenens sidste pris ved Mofibo Awards var, traditionen tro, æresprisen 'Pharao-prisen'. Prisen gik i år til Vibeke Hastrup for sit store arbejde og mange års tjeneste i indlæserfaget. Prisen for Årets nye indlæsertalent gik til Sonja Lovdal for sin indlæsning af bogen ‘Sådan har jeg det: Mentalt helbred - syv unge fortæller om at have det svært’ skrevet af Sonja Lovdal, Natasha Høyer, Malene Severinsen m.fl.
Her er vinderne af Mofibo Awards 2026
Årets bedste lydbogsudgivelser er netop blevet kåret ved Mofibo Awards 2026 i Cirkusbygningen, København. Diverse juryer valgte hhv. en personlig historie om at leve i og med sorg, et originalt og futuristisk tankeeksperimentent, et yderst kendt og populært børneunivers, en rørende og ærlig familieberetning fra de pårørende til Philip Wesths ugerninger, en uhyggelig krimi om omsorgssvigt samt en forfatter, der nu har vundet Mofibo Awards fire gange.
Ny rapport: Lydbøger booster danskernes trivsel markant, opruster dem åndeligt og skærmer de unge mod sociale medier
For femte år i træk kortlægger Mofibo danskernes lydbogsvaner i en stor, ny rapport. Resultaterne for 2026 viser et markant hop i den mentale trivsel blandt lytterne. Samtidigt hjælper lydbøgerne også med at trække de unge væk fra skærmen, og som et redskab til at "opruste sig åndeligt" i en kompleks verden.
Rasmus Bjerg og Natasha Brock er værter ved dette års Mofibo Awards
Det bliver Rasmus Bjerg og Natasha Brock, der i fællesskab skal guide publikum sikkert igennem Mofibo Awards 2026, når lydbøgerne bliver hyldet d. 11. marts med et storslået show i Cirkusbygningen i København.
Danskerne har stemt på årets lydbogstitler: Her er de nominerede og juryerne til Mofibo Awards 2026
Tusindvis af danskere har afgivet stemmer og fundet frem til de 18 nominerede, der skal dyste om at blive kåret til årets lydbogsudgivelse inden for seks kategorier. Juryer kårer og offentliggør de seks endelige vindere ved Mofibo Awards 2026.
Vær med til at kåre årets lydbøger: Afstemning til Mofibo Awards 2026 er åben
Afstemning er nu åben, og kampen for at finde årets bedste lydbogsudgivelser er hermed officielt i gang. Der skal findes vindertitler, som juryer offentliggør ved Mofibo Awards 2026.
Mofibo og Storytel udvider kataloget med tusindvis af internationale, engelske lydbogsbestsellere – tilgængelige via styksalg
Efterspørgslen på engelsk litteratur er stigende. I løbet af de seneste år er interessen for engelske bøger vokset betydeligt, og 40% af Storytels brugere under 35 år siger, at de lytter eller læser på engelsk. For at imødekomme efterspørgslen og give brugerne endnu flere gode historier at vælge imellem, er Mofibo og Storytel glade for at kunne tilføje tusindvis af lydbogstitler, der er tilgængelige via styksalg, herunder titler fra de førende globale udgivere Penguin Random House og Hachette.
Mofibo deltager på Heartland med egen talkscene
På Heartland kan du opleve fed musik, spændende talks, god stemning og smuk natur. I år introducerer Mofibo sit helt eget eksklusive område med talks under navnet 'Mofibo Garden Sessions'.
Ny undersøgelse: Sommeren er højsæson for litteraturen - og især romance
Juli og august er de måneder på året, hvor der lyttes til flest lydbøger og læses flest e-bøger. Faktisk øges det digitale litteraturforbrug gennemsnitligt med 2,95 mio. timer i den periode i Storytels nordiske markeder, herunder Mofibo i Danmark. En ny undersøgelse foretaget med Mofibos brugere afslører desuden hvad, hvor og hvorfor litteraturen forbruges som den gør, når det er sommer.
Sebastian Richelsen udkommer nu kun på Mofibo
Journalist, vært og tidligere efterforsker hos politiet, Sebastian Richelsen, som bl.a. står bag bragende true crime-succeser, har nu indgået en aftale med Mofibos forlag om, at han fremadrettet udkommer eksklusivt hos streamingtjenesten.
Dan Schlosser modtager årets Pharao-pris
Den sidste uddelte pris på aftenen for Mofibo Awards var traditionen tro æresprisen 'Pharao-prisen'. Årets modtager blev Dan Schlosser, der fik prisen for sit store arbejde og mange års tjeneste i indlæserfaget. Prisen for Årets nye talent blev vundet af Laura Kjær Jensen for sin indlæsning af bogen 'Understrøm' af Pernille Ehlers-Hansen.
Her er vinderne af Mofibo Awards 2025
Årets bedste lydbogsudgivelser er blevet kåret ved Mofibo Awards 2025 i Vega, København. Diverse juryer valgte hhv. en personlig historie om at bære et liv videre efter en hjertetransplantation, en historie om en familie i evig bevægelse, en romantisk fortælling sat på Egeskov Slot, en krimi om drabsefterforsker Rebekka Holm, en populær børneserie der er blevet filmatiseret og en fransk fortælling om barndommens og ungdommens stærke venskaber.
Undersøgelse om danskernes lydbogsvaner: 69% oplever øget trivsel
Mofibo præsenterer vanen tro en undersøgelse af det danske lydbogsmarked i forbindelse med den store lydbogspris, Mofibo Awards 2025, der igen i år afholdes på Vega i København d. 20. marts. Årets undersøgelse, der er blevet til i samarbejde med Megafon, har særligt fokus på kobling mellem lydbøger og øget trivsel, men den kigger også på yndlingsgenrer og øvrige lydbogsvaner.