Skip to main content

Dan Schlosser modtager årets Pharao-pris

21 marts 2025 - Sidst opdateret 1 maj 2025

Dan Schlosser modtager årets Pharao-pris

Den sidste uddelte pris på aftenen for Mofibo Awards var traditionen tro æresprisen 'Pharao-prisen'. Årets modtager blev Dan Schlosser, der fik prisen for sit store arbejde og mange års tjeneste i indlæserfaget. Prisen for Årets nye talent blev vundet af Laura Kjær Jensen for sin indlæsning af bogen 'Understrøm' af Pernille Ehlers-Hansen.

Dan Schlosser aka. 'Stemmen af krimi' er en yderst populær herre. Hans indlæsninger er lyttet mere end 20 mio. timer på Mofibo alene. For at sætte det i perspektiv svarer det til mere end 2.283 år; altså Dan Schlosser-lytninger der, sat i forlængelse af hinanden, ville gå fra nu og langt tilbage til før vores tidsregning. Det gør ham til en yderst kvalificeret kandidat til en ærespris for indlæsere.

Pharao-prisen blev indstiftet i 2022 og gives til en person, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats for lydbøgerne gennem en lang karriere. Dan Schlosser bliver den fjerde vinder af prisen, der desuden tæller Lars Thiesgaard (2024), Githa Lehrmann (2023) og Karsten Pharao (2022). Og det er netop de tidligere vindere, der er med til at bestemme, hvem den næste modtager af prisen skal være. Githa Lehrmann og Lars Thiesgaard overrakte Dan Schlosser æren i Vega med følgende begrundelse:

"Med årtiers erfaring har Dan Schlosser opbygget en unik autoritet og tryghed i sin indlæsning, hvilket skaber en følelse af ro og tillid hos lytteren. Hans dybe, bløde stemme omslutter lytteren som et varmt tæppe, og hans evne til at formidle komplekse fortællinger er intet mindre end mesterlig. Dan besidder en sjælden evne til at levendegøre tekster uden at overdramatisere, hvilket giver lytteren plads til selv at danne billeder. Hans mundrette sprog og flydende, afslappede stil gør lytteoplevelsen til en sand fornøjelse. Han mestrer den svære balance mellem indlevelse og klar formidling, uanset om det drejer sig om nervepirrende krimier eller beroligende godnathistorier," lød det fra scenen.

Dan Schlosser er selv meget glad og stolt over at være blevet medlem af en fornem klub:
"At modtage Pharao-prisen er i særdeleshed en ære og en anerkendelse. Det faktum at prisen, begrundelsen og modtageren er diskuteret mellem og bliver uddelt af fagpersoner; mennesker som kender branchen, vilkårene og betingelserne for et relativt vellykket indtalerarbejde gør, at jeg bliver endnu mere stolt, glad og rørt over at modtage netop den. For mig betyder det, at jeg ikke føler mig så alene i arbejdet, som en indlæser ofte kan føle sig, i sagens natur. Der er folk derude som lytter, overvejer og reagerer på det jeg foretager mig og har haft ørerne nok ned i materialet til at vide, at jeg faktisk forsøger at flytte mig og blive bedre til indlæsning; at der er nogen med indsigt i tingene, som lægger mærke til, hvad jeg forsøger at opnå. Det er en fantastisk anerkendelse, som jeg suger til mig, alt hvad jeg kan," udtaler han.

Laura Kjær Jensen er årets nye indlæsertalent
Laura Kjær Jensen blev kåret til 'Årets Talent' for sin indlæsning af bogen 'Understrøm' af Pernille Ehlers-Hansen. Det er de danske forlag, der indstiller kandidaterne til denne pris, men i et skarpt felt med mange bejlere, funklede Laura Kjær Jensens stemme mere end de øvrige.

Begrundelsen fra scenen blev overbragt af Mofibos direktør Rasmus Lindstrøm og af Ane Lauenblad, der er er ansvarlig for Mofibos redaktion og udgivelsen af Originals-titler:

"Laura Kjær Jensen fortjener Talentprisen 2025 for sin enestående stemme, der rummer både varme og dybde. Hendes evne til at skabe indlevelse giver hendes præstationer en naturlig og autentisk styrke. Med en perfekt dosering af pausering giver hun lytteren plads til at reflektere og fordybe sig i karakterens univers. Hun formår at portrættere karakterens smerte på en måde, der føles ægte og nærværende, uden at det bliver overdrevet eller spillet. Derudover har hun en smuk klang i stemmen, som gør, at vi kunne lytte til hendes stemme på utallige lydbøger," sagde de fra scenen.

Laura Kjær Jensen havde desværre ikke mulighed for at deltage i selve showet, men hun havde sendt en takkevideo, hvori hun udtrykte sin begejstring for prisen:

"Tusind, tusind tak. Jeg kunne desværre ikke være der i aften, men jeg er virkelig glad for at være modtager af dette års talentpris. Tak til juryen for at vælge mig. Tusind tak til Pernille Ehlers-Hansen for at skrive en vigtig bog om barnløshed - skrevet med den største alvor og humor. Tak for tilliden. Det var en kæmpe fornøjelse at læse den bog op, og jeg håber, at alle vil læse eller høre den. Tak til Swann Studio og forlaget Falco for at give mig den her første lydbogsopgave. Det har været en fornøjelse. Tusind tak for prisen, og jeg håber I får en dejlig aften," lød ordene fra salens storskærm.

Både Dan Schlosser og Laura Kjær Jensen fik, udover æren, overrakt en statuette som synligt bevis for titlen samt 10.000 kr.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

09/11/2026

Julerejsen: Pernille Redder sætter julen på spil i sin odenseanske feelgood-serie

Pernille Redder er klar med en julehistorie og sin femte del i den odenseanske feelgood-serie om Søstrene Birch. Titlen JULEREJSEN er en varm og lidt kaotisk fortælling om et ægtepar, der prøver at få en romantisk weekend, men i stedet kommer til at bringe julen i fare. Titlen udkommer d. 10. november 2026.

06/11/2026

Kvinderne fra Fejø: Barnedrab, der forandrede retshistorien

Journalist og forfatter Louise Voller udgiver historien om et af de største og mest rystende justitsmord i dansk retshistorie. Første bind i serien om Kvinderne fra Fejø er en uhyggelig fortælling  om løgne, magtmisbrug og helt uskyldige kvinder, der blev knust af systemet.

04/11/2026

Oktobers mest lyttede og læste titler på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i oktober domineres af forfattermakkerparret Jeanette Bergenstav & Nis Jakob. Titlen ROVDYR topper listen foran SORTDYB og DØDSKYS på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger i oktober føres af LOVE SONG af Elle Kennedy, foran PIGEN FRA PALERMO af Helene Hjortlund samt med SPILLETS REGLER af Maria Fallström på plads nummer tre.

26/10/2026

Mofibo lancerer konkurrence om 'Danmarks bedste historie': Vinderen får sin fortælling udgivet som bog

Alle har en historie. Måske endda en der er så god, at den kan udgives som bog? I en storstilet konkurrence går Mofibo på jagt efter Danmarks bedste historie og opfordrer danskerne til at fortælle deres egne, gode historier. Den historie, der udvælges, vinder en bogudgivelse.

20/10/2026

Er det bare mig, der er irriterende? Molly Thornhill udgiver en bog om at få en autismediagnose som voksen

Er det bare mig, der er irriterende? Det spørgsmål har komiker og sanger Molly Thornhill stillet sig selv mange gange i løbet af sit liv. Som teenager føler hun sig fuldstændig fejlcastet i ungdomslivet og tanken om smalltalk og uskrevne regler har altid givet hende svedige håndflader. Først som 31-årig falder brikkerne endelig på plads for hende: Molly får diagnosen autisme. D. 3. november udgiver hun en sjov, ærlig og rørende bog om at kigge tilbage på et liv fuldt af bump, misforståelser og en konstant følelse af at stå udenfor – for så endelig at forstå hvorfor.

19/10/2026

Sult: Martin Riel er nået til 1993 i sin krimiserie på tværs af fire årtier

Krimiforfatter Martin Riel udkommer med tredje del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Tredje del SULT, der foregår i året 1993, udkommer d. 23. oktober 2026.

08/10/2026

Britiske seriemordere: Lone Theils er tilbage med endnu et afsnit i populær streamingserie

Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Det undersøger journalist og forfatter Lone Theils i den populære true crime-serie BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB, hvor hun udkommer med fjerde del d. 12. oktober 2026.

02/10/2026

Den fædrene arv: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien fra Ribe og St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen udgiver i dag tredje del DEN FÆDRENE ARV i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid.

01/10/2026

Septembers mest lyttede og læste

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i september toppes af SKYGGEN AF ET BEDRAG af Anna Grue. På andenpladsen kommer SORTDYB af Jeanette Bergenstav & Nis Jakob foran FARLIGT SIND af Maria Fallström på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i september føres ligeledes af SKYGGEN AF ET BEDRAG, foran HELVEDES ENGLE af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig samt med FRILØBER af Piper Rayne på plads nummer 3.

18/9/2026

Bastard: Morten Hesseldahl leverer igen filosofisk action og store følelser i serien om eksrockeren Edmund

Med BASTARD føjer forfatter Morten Hesseldahl endnu en titel til sit univers om eksrockeren Edmund. Ligsom de forrige titler handler denne femte sæson af den hæsblæsende krimiserie INGEN TILGIVELSE om opgør med fortiden, rockermiljøets barske virkelighed og stærke karakterer.

16/9/2026

Fjeren på min skulder: Kathrine Abrahamsens ærlige beretning om at vokse op i et hjem med alkohol

Tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen har skrevet sin egen rå og gribende historie om kontroltab, daddy issues og vejen ud af skyggen. Titlen er samtidigt en hånd i ryggen til alle, der har båret på et usynligt omsorgsansvar.

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.