Britiske seriemordere: Lone Theils er tilbage med endnu et afsnit i populær streamingserie
Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Det undersøger journalist og forfatter Lone Theils i den populære true crime-serie BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB, hvor hun udkommer med fjerde del d. 12. oktober 2026.
Lone Theils fortæller i sin serie om britiske seriemordere, hvordan deres liv og baggrund har været, om deres ofre og om, hvordan samtiden har reageret på mordene. Og så prøver hun at forstå, hvordan nogle mennesker kan komme så langt ud, at de begår drab igen og igen.
I fjerde del hører vi om tre seriemordere:
Allan Grimson, der fandt sine ofre i den britiske flåde, hvor han var ansat. Da politiet endelig fandt frem til ham, viste han sig at have en dyster fortid, som ingen af hans kolleger kendte til. Man mener, at han slog mange flere ihjel, end han blev dømt for, og sporene fører blandt andet til Gibraltar.
Levi Bellfield udførte en række grumme mord og drabsforsøg på unge kvinder. Der gik alt for lang tid, inden en ihærdig efterforsker endelig fandt frem til manden, der havde terroriseret det sydlige London. Hans drab på den kun 13-årige Milly kom til at skrive pressehistorie i Storbritannien.
Stephen Griffiths (også kendt som The Crossbow Cannibal) drømte allerede som teenager om at blive berømt. Eller rettere sagt berygtet. Og han havde også regnet ud, hvordan han blev det: Han ville være seriemorder. Det blev han. En seriemorder, der pralede af, at han havde brugt armbrøst til at slå ihjel og spist dele af sine ofre i håbet om at blive mere kendt end The Yorkshire Ripper.
Titlen BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB 4 udkommer som Mofibo Original lydbog d. 12. oktober 2026 og er indlæst af forfatteren selv.
Yderligere information
Det er muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før lancering i Mofibos online presserum. Du skal være logget ind for at få adgang.
Brug linket nedenfor. Klik på fanen 'Lydbog' og start afspilningen:
https://press.mofibo.com/product/6a8f8ab2eca3e/page
Fra d. 12. oktober 2026 kan du finde lydbogen i Mofibos app.
Forfatter: Lone Theils
Indlæser: Lone Theils
Billeder af cover og forfatter findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.
Om forfatteren:
Lone Theils (f. 1971) er journalist og har i mere end 16 år været bosat i London, hvorfra hun har leveret nyhedsstof til bl.a. Politiken, Berlingske Tidende, DR og TV 2. Siden forfatterdebuten i 2015 har hun skrevet flere anmelderroste kriminalromaner samt lavet et væld af udgivelser til både lyd og print inden for true crime-genren.
Navn: Britiske seriemordere 4 cover
Navn: Lone Theils
Foto: Thomas A