Skip to main content

Rasmus Bjerg og Natasha Brock er værter ved dette års Mofibo Awards

26 februar 2026 - Sidst opdateret 1 april 2026

Natasha Brock & Rasmus Bjerg

Det bliver Rasmus Bjerg og Natasha Brock, der i fællesskab skal guide publikum sikkert igennem Mofibo Awards 2026, når lydbøgerne bliver hyldet d. 11. marts med et storslået show i Cirkusbygningen i København.

Når Danmarks dygtigste forfattere og indlæsere skal hyldes på lydbogsscenen ved Mofibo Awards 2026, bliver det for første gang i showets historie med en delt værtsrolle.

Skuespiller og entertainer Rasmus Bjerg skal sammen med komiker og forfatter Natasha Brock i fællesskab se til, at vinderne kåres inden for de seks kategorier: Biografi og dokumentar, Børnebog, Romance, Krimi og spænding, Roman og den nye kategori True crime. Derudover vil der også blive uddelt priser for Årets nye indlæsertalent samt en Pharao-ærespris.

Natasha Brock, der i øvrigt selv er nomineret med sin bog 'Åh Gud! Hvad Vorherre glemte at lære mig' om sin opvækst i mormonkirken, glæder sig til samarbejdet med Rasmus Bjerg og ser frem til en festlig aften:

"Jeg glæder mig virkelig meget til at være vært for showet, sammen med Rasmus, og få lov til at hylde de mennesker der giver os spændende, rørende og vilde historier at lytte til i hverdagen," udtaler hun.

Mofibo Awards 2026 bliver afholdt onsdag d. 11. marts kl. 19:00-23:30 i Cirkusbygningen i København. Til Mofibo Awards hyldes forfattere og indlæsere sammen, og årets prismodtagere bliver, udover hæderen, belønnet med en statuette samt 10.000 kr.

Tidligere har Anne Glad (2025), Ellen Hillingsø (2024 og 2023), Birgitte Hjort Sørensen (2022), Ann Lind Andersen (2021) og Cecilie Frøkjær (2020) været værter ved Mofibo Awards, der blev afholdt for første gang tilbage i 2020.


De nominerede i de respektive kategorier til årets lydbogstitler ved Mofibo Awards 2026 er:

Krimi & Spænding:
- DUSØRJÆGEREN. Forfatter: Michael Katz Krefeldt. Indlæser: Thomas Gulstad. Politikens Forlag
- TÆLLE TIL EN, TÆLLE TIL TO. Forfatter: Søren Sveistrup. Indlæser Martin Greis-Rosenthal. Politikens Forlag.
- OXEN - INTERREGNUM. Forfatter: Jens Henrik Jensen. Indlæser: Dan Schlosser. Politikens Forlag

Roman:
- SOMMERFUGLENS STEMME. Forfatter: Benjamin Koppel. Indlæser: Sofie Gråbøl. Politikens Forlag
- RAGNAROK: 1000-ÅRSRIGET. Forfatter: Tonny Gulløv. Indlæser: Bjarne Henriksen. Forlaget McGUGL
- 88 %. Forfatter: Maren Uthaug. Indlæser: Ellen Hillingsø Castenskiold. Lindhardt og Ringhof

Børnebog:
- TERNET NINJA 3. Forfatter: Anders Matthesen. Indlæser: Anders Matthesen. Gyldendal
- JAS & MIKA - FARLIG FØLGER. Forfatter: Sofie Boysen. Indlæser: Josephine Rued Sørensen. SAGA Egmont
- SALLYS FAR ER MEGA-UHYGGELIG. Forfatter: Thomas Brunstrøm. Indlæser: Anette Støvelbæk. SAGA Egmont

Romance:
- MED EN KNIVSPIDS KÆRLIGHED: FRØKEN JENSENS LIV. Forfatter: Pernille Juhl. Indlæser: Karoline Munksnæs. Gutkind
- VANILLEDRØMME. Forfatter: Pernille Redder. Indlæser: Silke Biranell. Storyside
- HJERTERNES SKÆBNE. Forfatter: Kis Baadsgaard. Indlæsere: Sara Qvist og Stephan Garmark. Sweetheart Ink ApS

Biografi & Dokumentar:
- NÅR MØRKET RULLER IND: EN BOG OM SORG. Forfatter: Sandie Westh. Indlæser: Sandie Westh. Politikens Forlag
- ÅH GUD! HVAD VORHERRE GLEMTE AT LÆRE MIG. Forfatter: Natasha Brock. Indlæser: Natasha Brock. Storyside
- ELVIRA PITZNER: ET NYT PERSPEKTIV. Forfattere: Johanne Ramskov Erichsen og Elvira Pitzner. Indlæser: Elvira Pitzner. Politikens Forlag

True Crime:
- TIGERKONGERNE AF NÆSTVED - DEL 1. Forfatter: Sebastian Richelsen. Indlæser: Sebastian Richelsen. Storyside
- 27 TIMER: PIGEN, DER OVERLEVEDE. Forfatter: Christina Ehrenskjöld. Indlæser: Rie Sørensen. Politikens Forlag
- KORSØR 04:07: TÆT PÅ EFTERFORSKNINGEN OG VENSKABET MED EN MORDER. Forfattere: Nichlas Kruse, Kiri Kamilla Olsen og Ida Marie Lomholt Wismann. Indlæsere: Stine Brandt Lilliecrona og Kiri Kamilla Olsen. Gyldendal


Læs mere om Mofibo Awards 2026 her:
https://awards.mofibo.com/dk

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.

30/7/2026

Interview med en morder: Kom helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager

I helt unikke og aldrig tidligere-offentliggjorte båndoptagelser fortæller Peter Valdemar Larsen, også kendt som Keldernæs-morderen, sin egen version af den nat, hvor et indbrud hos en lokal købmand eskalerede og endte i drab og efterfølgende udviklede sig til den største menneskejagt i Danmark siden krigen.  

28/7/2026

Den døde drømmer: P-vagterne er tilbage med historien om Mo

DEN DØDE DRØMMER er fjerde del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

01/7/2026 - Sidst opdateret 1 september 2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.

30/6/2026

Blodbarnet: Brian Wind-Hansen fortsætter sin populære streamingserie

Forfatter Brian Wind-Hansen er klar med BLODBARNET; tredje del i den mørke og intense krimiserie om familie, kontrol, sårbarhed og det, vi er villige til at gøre for at beskytte dem, vi elsker.

26/6/2026

Gravrøveren: Karsten Mungo Madsen skriver om en gravrøverbande der huserede i 1700-tallet

GRAVRØVEREN af Karsten Mungo Madsen er en slags 1700-tals true crime med en intens historie om fortabelse og om datidens barske vilkår. Og det er samtidigt en historie om en mands indædte kamp for ære og overlevelse. Titlen udkommer 7. juli 2026.

25/6/2026

Familiens arv: Ny sæson i David Garmarks mørke københavnerserie

Forfatter David Garmark er klar med tredje del i sin krimiserie Vesterbro Noir, hvor det pulserende københavnske byliv iblandes uhyggelige og bestialske mord. Titlen FAMLIENS ARV udkommer 6. juli 2026.

22/6/2026

Bedraget: Den falske kæreste - tredje del i populær serie om sager med ægte bedragere

Endnu engang dykker journalist Camilla Pedersen sammen med kriminalpsykolog Charlotte Kappel ned i bedragets mørke sider og bedragerens natur. I denne tredje sæson af serien BEDRAGET, DEN FALSKE KÆRESTE, møder vi en jysk, kvindelig bedrager, som har været kæreste med tre forskellige mænd på samme tid.

17/6/2026

Alt andet end dette: Ny sæson i Pernille Redders odenseanske feelgood-serie

Forfatter Pernille Redder er klar med fjerde del i sin odenseanske feelgood-serie om Søstrene Birch. Titlen ALT ANDET END DETTE indeholder varme fortællinger om en almindelig ualmindelig familie, om livets op og nedture, om at turde finde sin plads i livet og om den uafvendelige tro på kærligheden.

09/6/2026

Skyggebørnene: Frank Sebastian Hansen graver uhyggelige hemmeligheder fra 80'erne frem

Krimiforfatteren Frank Sebastian Hansen udgiver sin sidste sæson i serien om fotografen Viola Gregory. I SKYGGEBØRNENE skal man være meget opmærksom på, hvem man hengiver sig til, når fortidens hemmeligheder kommer frem i lyset. Titlen udkommer d. 15. juni 2026.

01/6/2026 - Sidst opdateret 1 juli 2026

For enden af havet: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien på St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen er klar med anden del i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid. Titlen FOR ENDEN AF HAVET har premiere 2. juni 2026.

01/6/2026 - Sidst opdateret 1 juli 2026

Majs mest lyttede og læste på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i maj toppes af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran FORTIDENS MASKER af Thomas Helle og MØRKETS MAGTER af Stefan Malmström på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i maj finder vi også STYX foran AFTALT SPIL: OFF-CAMPUS 1 af Elle Kennedy og NYE SPILLEREGLER af Stephanie Archer på tredjepladsen.