Skip to main content

Her er vinderne af Mofibo Awards 2026

11 marts 2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Her er vinderne af Mofibo Awards 2026

Årets bedste lydbogsudgivelser er netop blevet kåret ved Mofibo Awards 2026 i Cirkusbygningen, København. Diverse juryer valgte hhv. en personlig historie om at leve i og med sorg, et originalt og futuristisk tankeeksperimentent, et yderst kendt og populært børneunivers, en rørende og ærlig familieberetning fra de pårørende til Philip Wesths ugerninger, en uhyggelig krimi om omsorgssvigt samt en forfatter, der nu har vundet Mofibo Awards fire gange.

Mere end 300 mennesker var til stede for at overvære kåringen af årets lydbøger ved Mofibo Awards 2026, hvor værterne Rasmus Bjerg og Natasha Brock guidede folk igennem aftenen.

Forud for showet havde lydbogsbrugerne afgivet stemmer og fundet de tre nominerede i hver af de seks kategorier: Biografi og Dokumentar, Børnebog, Romance, Krimi og Spænding, Roman og den nye prisgenre True crime. Derfra har forskellige juryer valgt de seks vindertitler, som blev afsløret på scenen i Cirkusbygningen, København.

I Roman-kategorien gentog forfatter Maren Uthaug og indlæser Ellen Hillingsø kunststykket fra 2024 og vandt denne gang med titlen '88%'. Juryen fremhævede, at der i det originale, futuristiske tankeeksperiment opstår en stærk forbindelse, hvor forfatter og indlæsning går op i en højere enhed og værket bliver løftet til en stor oplevelse for lytteren.

Anders Matthesen vandt Børnebogs-kategorien for sit eget originale manuskript og egen indlæsning af 'Ternet Ninja 3'. Juryen begrundede valget med, at universet taler til alle generationer og gør lytteoplevelsen levende og spændende – for både børn og voksne. Juryen fremhævede videre, at Anders Matthesen besidder en enestående musikalitet, præcis intonation og suveræn timing – og en dyb forståelse for sin målgruppe.

'Når mørket ruller ind: En bog om sorg' er en rå, stærk og bevægende fortælling, hvor forfatter Sandie Westh går helt ind i sin egen sorg for at sætte alle andre sørgende fri og lade dem vide, at det er okay at gå i stykker. Hun indlæser selv lydbogen, som giver et unikt indblik i, hvordan det er at miste og leve videre, hvilket overbeviste juryen til at vælge den som vinder af Biografi og Dokumentar-kategorien.

'27 timer: Pigen der overlevede' vandt Mofibo Awards' første pris nogensinde inden for kategorien True crime. Juryens bedømmelse gik på, at forfatter Christina Ehrenskjöld og indlæser Rie Sørensens til sammen har formået at skabe et unikt lydværk, hvor tekst og stemme smelter sammen. De mestrer den fine balance, hvor den svære formidling af en forfærdelig sag aldrig bliver for følelsesladet, men derimod fremstår dybt troværdig, rørende og nærværende.

Forfatter Søren Sveistrup og indlæser Martin Greis-Rosentahl løb med sejren for samarbejdet omkring ‘Tælle til en, tælle til to’ i kategorien Krimi og Spænding. Juryen blev overbevist af bl.a. historiens stærke persongalleri der, på tværs af generationer og køn, er med til at belyse det uhyggelige og vigtige tema omsorgssvigt.

Romance-prisen gik i år til 'Med en knivspids kærlighed: Frøken Jensens liv', der er skrevet af Pernille Juhl og indlæst af Karoline Munksnæs. Lydbogen blev af juryen betegnet som "en modig og vellykket måde at menneskeliggøre et stykke danmarkshistorie", og det var for dem svært ikke at føle med Frk. Jensens opdigtede kærlighedsliv, der i denne fortælling aldrig blev stormende og stort, men på sin egen stille måde stadig var dybfølt og livslangt. Det er fjerde gang, at Pernille Juhl vinder Mofibo Awards' Romance-kategori, idet hun også vandt i 2022, 2023 og 2024.

Vibeke Hastrup fik overrakt 'Pharao'-æresprisen for sine mange indlevende og forskelligartede indlæsninger gennem en lang karriere samt sit store arbejde for nytilkomne i indlæserfaget. Prisen for 'Årets nye indlæsertalent' gik til Sonja Lovdal for sin indlæsning af bogen ‘Sådan har jeg det: Mentalt helbred - syv unge fortæller om at have det svært, der er skrevet af Sonja Lovdal selv, samt Natasha Høyer, Malene Severinsen, m.fl.


Se den komplette liste over vinderne ved Mofibo Awards 2026 nedenfor:

Årets Biografi og dokumentar: ‘Når mørket ruller ind: En bog om sorg'
Forfatter: Sandie Westh, indlæser: Sandie Westh, forlag: Politikens Forlag

Årets Børnebog: ‘Ternet ninja 3'
Forfatter: Anders Matthesen, indlæser: Anders Matthesen, forlag: Gyldendal

Årets Romance: ‘Med en knivspids kærlighed: Frøken Jensens liv'
Forfatter: Pernille Juhl, indlæser: Karoline Munksnæs, forlag: Gutkind

Årets Krimi og spænding: ‘Tælle til en, tælle til to’
Forfatter: Søren Sveistrup, indlæser: Martin Greis-Rosenthal, forlag: Politikens Forlag

Årets Roman: ‘88 %’
Forfatter: Maren Uthaug, indlæser: Ellen Hillingsø Castenskiold, forlag: Lindhardt og Ringhof

Årets True crime: '27 timer: Pigen, der overlevede'
Forfatter: Christina Ehrenskjöld, indlæser: Rie Sørensen, forlag: Politikens Forlag

Årets nye indlæsertalent: Sonja Lovdal
Titel: ‘Sådan har jeg det: Mentalt helbred - syv unge fortæller om at have det svært’, forfattere: Sonja Lovdal, Natasha Høyer, Malene Severinsen m.fl., forlag: Alvilda

Pharao-prisen: Vibeke Hastrup

Alle årets prismodtagere bliver udover hæderen belønnet med en statuette samt 10.000 kr. for forfatterdelen og 10.000 kr. for indlæserdelen. Alt sammen blev overrakt på scenen i Cirkusbygningen.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

20/10/2026

Er det bare mig, der er irriterende? Molly Thornhill udgiver en bog om at få en autismediagnose som voksen

Er det bare mig, der er irriterende? Det spørgsmål har komiker og sanger Molly Thornhill stillet sig selv mange gange i løbet af sit liv. Som teenager føler hun sig fuldstændig fejlcastet i ungdomslivet og tanken om smalltalk og uskrevne regler har altid givet hende svedige håndflader. Først som 31-årig falder brikkerne endelig på plads for hende: Molly får diagnosen autisme. D. 3. november udgiver hun en sjov, ærlig og rørende bog om at kigge tilbage på et liv fuldt af bump, misforståelser og en konstant følelse af at stå udenfor – for så endelig at forstå hvorfor.

19/10/2026

Sult: Martin Riel er nået til 1993 i sin krimiserie på tværs af fire årtier

Krimiforfatter Martin Riel udkommer med tredje del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Tredje del SULT, der foregår i året 1993, udkommer d. 23. oktober 2026.

08/10/2026

Britiske seriemordere: Lone Theils er tilbage med endnu et afsnit i populær streamingserie

Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Det undersøger journalist og forfatter Lone Theils i den populære true crime-serie BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB, hvor hun udkommer med fjerde del d. 12. oktober 2026.

02/10/2026

Den fædrene arv: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien fra Ribe og St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen udgiver i dag tredje del DEN FÆDRENE ARV i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid.

01/10/2026

Septembers mest lyttede og læste

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i september toppes af SKYGGEN AF ET BEDRAG af Anna Grue. På andenpladsen kommer SORTDYB af Jeanette Bergenstav & Nis Jakob foran FARLIGT SIND af Maria Fallström på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i september føres ligeledes af SKYGGEN AF ET BEDRAG, foran HELVEDES ENGLE af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig samt med FRILØBER af Piper Rayne på plads nummer 3.

18/9/2026

Bastard: Morten Hesseldahl leverer igen filosofisk action og store følelser i serien om eksrockeren Edmund

Med BASTARD føjer forfatter Morten Hesseldahl endnu en titel til sit univers om eksrockeren Edmund. Ligsom de forrige titler handler denne femte sæson af den hæsblæsende krimiserie INGEN TILGIVELSE om opgør med fortiden, rockermiljøets barske virkelighed og stærke karakterer.

16/9/2026

Fjeren på min skulder: Kathrine Abrahamsens ærlige beretning om at vokse op i et hjem med alkohol

Tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen har skrevet sin egen rå og gribende historie om kontroltab, daddy issues og vejen ud af skyggen. Titlen er samtidigt en hånd i ryggen til alle, der har båret på et usynligt omsorgsansvar.

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.

30/7/2026

Interview med en morder: Kom helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager

I helt unikke og aldrig tidligere-offentliggjorte båndoptagelser fortæller Peter Valdemar Larsen, også kendt som Keldernæs-morderen, sin egen version af den nat, hvor et indbrud hos en lokal købmand eskalerede og endte i drab og efterfølgende udviklede sig til den største menneskejagt i Danmark siden krigen.  

28/7/2026

Den døde drømmer: P-vagterne er tilbage med historien om Mo

DEN DØDE DRØMMER er fjerde del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

01/7/2026 - Sidst opdateret 1 september 2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.

30/6/2026

Blodbarnet: Brian Wind-Hansen fortsætter sin populære streamingserie

Forfatter Brian Wind-Hansen er klar med BLODBARNET; tredje del i den mørke og intense krimiserie om familie, kontrol, sårbarhed og det, vi er villige til at gøre for at beskytte dem, vi elsker.