Vær med til at kåre årets lydbøger: Afstemning til Mofibo Awards 2026 er åben
Afstemning er nu åben, og kampen for at finde årets bedste lydbogsudgivelser er hermed officielt i gang. Der skal findes vindertitler, som juryer offentliggør ved Mofibo Awards 2026.
Nu kan der stemmes på årets lydbogsudgivelser til Mofibo Awards 2026, så de nominerede i følgende seks kategorier kan findes: Roman, Børnebog, Romance, True crime, Biografi & Dokumentar samt Krimi & Spænding.
De tre kandidater med flest stemmer i hver kategori bliver nomineret, og de endelige vindere kåres af en jury og afsløres ved Mofibo Awards 2026, der afholdes d. 11. marts 2026 i Cirkusbygningen, København.
Se de i alt 90 shortlistede titler og 168 forskellige personer fordelt på 114 forfatternavne, 82 indlæsernavne og 21 danske forlag, her, hvor du også afgiver din stemme:
https://awards.mofibo.com/dk/
Du kan stemme på dine lydbogsfavoritter frem til og med onsdag d. 28. januar 2026, hvor afstemningen lukker.