Spillet er tabt: Journalist Anders Hagen afdækker skyggesiden af professionel fodbold
Fra tribunerne runger mantraet 'The game is gone' igen og igen. Men lytter fodboldens magtmænd i jakkesæt? I titlen SPILLET ER TABT går fodboldnørd og -insider Anders Hagen tæt på fodbolden indefra. En sport, han elsker, men knap nok kan genkende længere.
Journalist Anders Hagen synes, at VM er ved at blive ødelagt. Ikke fordi at turneringen bliver uden dansk deltagelse. Men fordi at han ikke kan genkende den sport, han elsker så højt. Til sommer kan tilskuere bl.a. se frem til sortbørshandel med billetter, indlagte vandpauser med reklamer og et half time-show i finalen (ligesom man kender det fra Super Bowl).
I sin nye titel SPILLET ER TABT afdækker han skyggesiderne i moderne, professionel fodbold. Han trækker på egne erfaringer, som bl.a. tæller et regnbueflag der gemmes væk i Qatar, skrottede VIP-billetter som sponsorer ikke ville have, store sportskonglomeraters indtog i sporten og en nyindstiftet fredspris.
Men han har også samtaler med centrale stemmer i spillet for siden at blotlægge en verden præget af penge, spin og magt: Klubdirektører, forbundspræsidenter, spindoktorer, dommere, journalister og tidligere spillere tegner et billede af en sport og kultur under pres. Et sted, hvor hykleriet trives, mens vores fælles europæiske kulturarv langsomt bliver ædt op.
Spørgsmålet er ikke længere, om noget er galt. Spørgsmålet er: Er spillet tabt? Titlen SPILLET ER TABT udkommer som Mofibo Original lydbog d. 1. juni 2026.
Yderligere information
Det er muligt at lytte eksklusivt til lydbogen via Mofibos online presserum før officiel premiere d. 1. juni: https://press.mofibo.com/product/69f19f41cedc9/page
Opret et presselogin (hvis ikke du allerede har et), log in og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er lydfilen tilgængelig og du kan starte lytningen.
Fra d. 1. juni 2026 kan du desuden finde lydbogen i Mofibos app.
Forfatter: Anders Hagen
Indlæser: Anders Hagen
Billeder af cover og forfatteren findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.
Om forfatteren:
Anders Hagen er en erfaren dansk sportsjournalist, radiovært og formidler med en stor passion for fodbold og sportskultur. Han er blandt andet kendt som radiovært, en del af det populære koncept Mandsholdet, og for sit tidligere tætte arbejde med fodboldens fankultur som fankoordinator for de danske fodboldlandshold. Anders udmærker sig ved en formidlingsstil, der kombinerer solid sportsfaglig indsigt med glimt i øjet, engagement og en dyb forståelse for fællesskabet omkring sporten.