Skip to main content

Mofibo lancerer Voice Switcher: Maria Gardes stemme er blandt de ​​AI-indlæsere, lytterne kan vælge imellem

16 december 2024 - Sidst opdateret 3 februar 2025

Maria Garde 01

Mofibo gør nu lydbogslytning endnu mere personlig med lanceringen af Voice Switcher i Danmark. Det er en funktion, hvor brugerne kan skifte mellem forskellige danske stemmer, når de lytter til deres yndlingsbog. Ved hjælp af ny teknologi suppleres den originale indlæsning af fem forskellige AI-genererede stemmer, hvoraf den ene tilhører én af ​​Danmarks mest populære indlæsere, Maria Garde, der selv er skuespiller og bestyrelsesformand i Speaker- og indlæserforeningen.

Hele 89 % af brugerne på Mofibo har på et tidspunkt afsluttet en lydbog før tid. Ikke fordi bogen var dårlig, men fordi at indlæserstemmen ikke faldt i deres smag. Voice Switcher-funktionen er sat i verden for at løse lydbogens grundlæggende problematik med, at brugerne har forskellige præferencer.

Nu får Mofibos brugere mulighed for at tilpasse deres lytteoplevelse ved at skifte mellem indlæserstemmer og finde lige den, de bedst kan lide. Foretrækker du en kvindelig eller mandlig stemme? Og er du til en dramatisk eller rolig indlæser?

Voice Switcher er en unik teknologi, der genererer AI-stemmer, som Storytel, Mofibos moderselskab, har udviklet i samarbejde med ElevenLabs. De nye danske ​​AI-genererede stemmer er optimeret til at læse skønlitteratur, og særligt én af de AI-genererede stemmer kan mange af Mofibos lyttere med garanti genkende. Det er nemlig skuespiller Maria Garde, der aktuelt har mere end 400 indlæste lydbøger på tjenesten.

- Det er fantastisk, at teknologien er kommet så langt, at AI-stemmerne kan repræsentere et gedigent supplement til den originale lydbog. Nu kan vi læne os tilbage uden skepsis og nyde en lydbog med lige netop den stemme, der passer til vores humør. Det er så naturtro, at jeg ikke kan høre forskel på min rigtige stemme og min AI-version, siger Maria Garde.

- Maria Gardes stemme er kendt og elsket, og vi er meget glade for, at hun har lyst til at være en del af dette projekt! Der er lagt meget arbejde i at få hendes stemme og de øvrige AI-stemmer op på et tilfredsstillende niveau, så de kan udgøre stærke supplementer til de originale indlæsninger. Vi håber, at Voice Switcher gør, at ingen holder op med at lytte til en bog alene på grund af en særlig klang eller modulering, og det bliver utroligt spændende at høre feedbacken fra Mofibos brugere, siger Ane Lauenblad, forlagschef hos Mofibo.

- Med Voice Switcher revolutionerer vi lydbogsoplevelsen. Ved at bruge banebrydende AI-teknologi har vi udviklet en funktion i samarbejde med ElevenLabs, som giver brugerne mulighed for at skræddersy deres lydoplevelse til deres personlige præferencer. Uanset om du foretrækker en mandlig eller kvindelig stemme, en dramatisk eller rolig indlæser, så giver Voice Switcher dig mulighed for at vælge den perfekte stemme til dig. Vi er glade for at introducere denne innovative funktion for de danske lyttere, som vi allerede har gjort for vores svenske, finske og polske lyttere, siger Johan Ståhle, Chief Product Officer i Storytel.

I første omgang bliver den danske Voice Switcher tilgængelig på 19 titler på Mofibo-tjenesten. De nye AI-stemmer er:

Anne, en moden og behagelig kvindestemme.
Mads, en dyb og rustik mandestemme.
Sara, en ung og energifuld kvindestemme.
Peter, en rolig og dragende mandsstemme.
Maria, en AI-genereret version af skuespilleren Maria Gardes egen stemme.

Voice Switcher-funktionen er, foruden Danmark, lanceret på et lille udvalg af engelske titler samt i Sverige, Finland og Polen.


Yderligere information:
Du kan lytte til de fem nye AI-stemmer i Voicereel-filen nedenfor.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

01/7/2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.

30/6/2026

Blodbarnet: Brian Wind-Hansen fortsætter sin populære streamingserie

Forfatter Brian Wind-Hansen er klar med BLODBARNET; tredje del i den mørke og intense krimiserie om familie, kontrol, sårbarhed og det, vi er villige til at gøre for at beskytte dem, vi elsker.

26/6/2026

Gravrøveren: Karsten Mungo Madsen skriver om en gravrøverbande der huserede i 1700-tallet

GRAVRØVEREN af Karsten Mungo Madsen er en slags 1700-tals true crime med en intens historie om fortabelse og om datidens barske vilkår. Og det er samtidigt en historie om en mands indædte kamp for ære og overlevelse. Titlen udkommer 7. juli 2026.

25/6/2026

Familiens arv: Ny sæson i David Garmarks mørke københavnerserie

Forfatter David Garmark er klar med tredje del i sin krimiserie Vesterbro Noir, hvor det pulserende københavnske byliv iblandes uhyggelige og bestialske mord. Titlen FAMLIENS ARV udkommer 6. juli 2026.

22/6/2026

Bedraget: Den falske kæreste - tredje del i populær serie om sager med ægte bedragere

Endnu engang dykker journalist Camilla Pedersen sammen med kriminalpsykolog Charlotte Kappel ned i bedragets mørke sider og bedragerens natur. I denne tredje sæson af serien BEDRAGET, DEN FALSKE KÆRESTE, møder vi en jysk, kvindelig bedrager, som har været kæreste med tre forskellige mænd på samme tid.

17/6/2026

Alt andet end dette: Ny sæson i Pernille Redders odenseanske feelgood-serie

Forfatter Pernille Redder er klar med fjerde del i sin odenseanske feelgood-serie om Søstrene Birch. Titlen ALT ANDET END DETTE indeholder varme fortællinger om en almindelig ualmindelig familie, om livets op og nedture, om at turde finde sin plads i livet og om den uafvendelige tro på kærligheden.

09/6/2026

Skyggebørnene: Frank Sebastian Hansen graver uhyggelige hemmeligheder fra 80'erne frem

Krimiforfatteren Frank Sebastian Hansen udgiver sin sidste sæson i serien om fotografen Viola Gregory. I SKYGGEBØRNENE skal man være meget opmærksom på, hvem man hengiver sig til, når fortidens hemmeligheder kommer frem i lyset. Titlen udkommer d. 15. juni 2026.

01/6/2026 - Sidst opdateret 1 juli 2026

For enden af havet: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien på St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen er klar med anden del i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid. Titlen FOR ENDEN AF HAVET har premiere 2. juni 2026.

01/6/2026 - Sidst opdateret 1 juli 2026

Majs mest lyttede og læste på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i maj toppes af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran FORTIDENS MASKER af Thomas Helle og MØRKETS MAGTER af Stefan Malmström på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i maj finder vi også STYX foran AFTALT SPIL: OFF-CAMPUS 1 af Elle Kennedy og NYE SPILLEREGLER af Stephanie Archer på tredjepladsen.

29/5/2026 - Sidst opdateret 1 juli 2026

Slagteren: En seriedrabsmand skærer en blodørn i sine ofre i Lotte Petris nye uhyggelige krimiserie

Bestialske mord bliver begået efter en henrettelsesmetode, der peger tilbage til vikingetiden, hvor en bøddel skar en blodørn i sit offer. Samtidig er en undsluppen patient fra et psykiatrisk hospital på fri fod. Krimiforfatter Lotte Petri er tilbage med en ny hæsblæsende krimi i sæson 5 af den uhyggelige serie, BLODENGEL. Nervepirrende spænding kobles med en realistisk politiefterforskning og detaljerede retsmedicinske scener. SLAGTEREN udkommer d. 4. juni 2026.

27/5/2026 - Sidst opdateret 1 juli 2026

Spillet er tabt: Journalist Anders Hagen afdækker skyggesiden af professionel fodbold

Fra tribunerne runger mantraet 'The game is gone' igen og igen. Men lytter fodboldens magtmænd i jakkesæt? I titlen SPILLET ER TABT går fodboldnørd og -insider Anders Hagen tæt på fodbolden indefra. En sport, han elsker, men knap nok kan genkende længere.

22/5/2026 - Sidst opdateret 1 juli 2026

Drabet i parken: Ny bog fortæller hele historien om det brutale mord på Louise Borgilt og hendes ufødte barn i 2016

I 2022 får kriminalreporterne Jesper Vestergaard Larsen og Bo Norström Weile et tip fra en kilde, som kaster nyt lys over efterforskningen af drabet på højgravide Louise Borgilt. I titlen DRABET I PARKEN - EN FORTÆLLING OM SVIGT udruller de hele historien om sagen, som ender med en PET-muldvarp i fængslet. De interviewer kilder, som ikke tidligere har stået frem. Heriblandt gerningsmandens forældre samt faderen til det dræbte barn.

21/5/2026

Storytel Pulse: Giver data direkte til forfatterne i realtid

Mofibo lancerer i dag Storytel Pulse; en ny banebrydende platform for forfattere til indsigt, engagement samt værdifuld information i realtid. Forfatterne får et live indblik i brugernes læse- og lytteadfærd og herved en mulighed for at forstå og give klarhed om, hvordan deres historier modtages.

20/5/2026

De kaldte ham 'Selvmordslægen': Nu udkommer Svend Lings’ liv som biografi

Den pensionerede læge Svend Lings har hjulpet et større antal mennesker med at tage deres eget liv som led i sit arbejde for legalisering af aktiv dødshjælp. Den 16. juni udkommer en biografi om hans liv og de begivenheder, som har formet mennesket bag handlingerne.

19/5/2026 - Sidst opdateret 1 juli 2026

Skrig uden lyd: Louise Voller er tilbage med en mørk spændingsroman om magt, tavshed og død i toppen af dansk dressur

SKRIG UDEN LYD er anden del i Louise Vollers krimiserie om hemmelighederne bag ridesportens perfekte facade.