Skip to main content

Faldet: Krimi om religiøs fanatisme og ondskab på Færøerne

17 april 2024 - Sidst opdateret 1 juli 2024

Faldet - cover lydbog

Rune Stefansson sender i sin barske politikrimi sine to drabsefterforskere til Færøerne, hvor had og overgreb accepteres i visse kredse, mens fri kærlighed ikke gør.

 

 

FALDET er anden sæson i Rune Stefanssons medrivende krimiserie VIDNERNE. Serien handler om religion, fanatisme og ondskab, men også om spirende ny kærlighed.

Drabsefterforsker Jørgen Ågaard er blevet udstødt af Jehovas Vidner. Hans ægteskab er i opløsning, og hans datter Marie har en alvorlig spiseforstyrrelse, men får hverken hjælp af sin mor eller af menigheden. Og sin far afviser hun. Jørgen skal finde ud af at leve et nyt liv på egne ben uden for Vidnerne. Et liv –
uden overvågning og social kontrol, men også uden religionens påbud og forbud. Et liv i frihed.

Sammen med sin makker, Elise Holm, tager Jørgen til Tórshavn for at undersøge et mystisk dødsfald. En ung kvinde, Freya Olsen, har kastet sig ud fra en stejl klippe. Hun var talsperson for LGBT+ Færøerne, og hendes nærmeste venner mistænker dødsfaldet for at være en kamufleret hadforbrydelse.

Få dage efter mister en fundamentalistisk præst livet i en dyb kløft, som han besøger i selskab med en væsentligt yngre bøsse. De to kender hinanden fra kirkekoret i Klaksvík.

Jørgen er voldsomt tiltrukket af Elise, der flirter med ham og inviterer ham ud i byen. Hun er godt gift, men samtidig en livsnyder, der ikke forstår ikke alle de bibelske restriktioner, som Jørgen kæmper med. Hvad skulle der være galt med at være homoseksuel? Og hvad er der galt med utroskab, drifter og længsler? De er jo begge langt væk hjemmefra.

FALDET udkommer som Mofibo Original lydbog d. 8. maj 2024 og er indlæst af Dan Schlosser.


Yderligere information
Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 8. maj i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com

Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

NB: Omtaler af titlen og interviews med forfatteren må gerne offentliggøres pr d.d., men lydbogsanmeldelser må ikke offentliggøres før d. 8. maj med mindre at andet er aftalt med Mofibos PR manager.

Fra d. 8. maj kan du finde lydbogen i Mofibos app.

Forfatter: Rune Stefansson
Indlæser: Dan Schlosser

Bogcover og forfatterportræt findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.


Om forfatteren:
Bogen er Rune Stefanssons niende bogudgivelse og hans syvende kriminalroman. Forfatteren er født i 1971, opvokset i Svogerslev ved Roskilde og har siden 2017 boet i Bilbao. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab og har tidligere arbejdet som underviser i kreativ skrivning på Vestjyllands Højskole og som kommunikationskonsulent inden for det offentlige. Rune Stefansson er flere gange blevet tildelt arbejdslegater m.m. fra Statens Kunstfond. Hans krimier er kendt for dybdegående research, international horisont og en velskrevet stil, der er blevet kaldt en blanding af John le Carré og Peter Høeg.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

11/5/2026

Underhund: Morten Hesseldahl klar med ny krimi om eksrockeren Edmund, opgør fra fortiden og militant islamisme

Krimiforfatteren Morten Hesseldahl blander vanen tro hæsblæsende action med filosofiske spørgsmål om tilgivelse, når eksrockeren Edmund bliver tvunget til at kæmpe sin gamle rockergrupperings kampe. Titlen UNDERHUND er, som de tre foregående sæsoner, fyldt med stærke karakterer, voldsomme hændelser og store følelser.

07/5/2026

Baby baby: Martin Riel fortsætter sin krimiserie på tværs af fire årtier og er nu i 1983

Martin Riel er klar med anden del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Anden del BABY BABY udkommer d. 14. maj 2026.

04/5/2026

Mofibo forbedrer brugeroplevelsen med AI-genererede resumeer

Mofibo og Storytel stræber konstant efter at bygge funktionaliteter, der taler direkte ind i brugernes vaner og adfærd samt gør lydbogsoplevelsen så god som mulig. De to nyeste AI-tiltag, Recaps og Sleep Timer Recaps, er designet til at løse problemet med "hvor tabte jeg tråden?" og derved hjælpe brugerne med at færdiggøre bøgerne. Disse funktioner giver præcise resumeer af tidligere plotpunkter, hvilket sikrer en gnidningsfri overgang tilbage til historien – uanset om brugeren har været væk i en uge eller bare er faldet i søvn midt i et kapitel.

01/5/2026

Aprils mest lyttede og læste på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i april toppes af SKJULT PÅ HELHOLM af Inger Wolf foran MONSTER af Julie Hastrup og MINDERNES BY af Natalie Normann på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i april har vi også MONSTER og SKJULT PÅ HELHOLM, men i omvendt rækkefølge, foran EN DEBUTANT I SKANDALE af Julia Quinn på tredjepladsen.

29/4/2026

Det du skjuler: Forfatters familie skjulte politimand under krigen

Den tyske besættelsesmagt iværksætter d. 19. september 1944 'Aktion Möwe'; en omfattende, national aktion mod det danske politikorps for at indfange alle politibetjente og deportere dem til tyske koncentrationslejre. Forfatter Ida-Marie Rendtorff har skrevet en roman om en familie, der sætter livet på spil og skjuler en dansk politimand i deres kælder. Titlen DET DU SKJULER er inspireret af forfatterens egen familiehistorie.

28/4/2026

Det begynder med blomster: Camilia Soltani undersøger partnerdrabets anatomi

DET BEGYNDER MED BLOMSTER er en lyddokumentar om, hvordan kærlighed kan udvikle sig til kontrol, vold og endda drab. Vi følger tre kvinder: én der lever på krisecenter, en der overlevede et drabsforsøg, og én der blev dræbt. Undervejs sætter eksperter ord på det, der ellers kan være svært at forstå: Hvorfor er nogle kvinder udsat, når vi angiveligt bor i et ligestillet og frit samfund? Det er virkelige, barske historier fra Danmark, fortalt tæt på og uden filter. Lyddokumentaren, der starter med blomster og slutter med drab, udkommer 12. maj.

15/4/2026

Storytel overtager Palatium Books

Efter 10 år som toneangivende aktør inden for feelgood- og romancegenren giver stifterne af Palatium Books stafetten videre til Storytel. Det digitale forlag Storyside skal fremadrettet sikre, at den stærke portefølje af populære forfattere får et nyt, dedikeret hjem og når ud til et bredt publikum.

13/4/2026

Skjult på Helholm: Krimidronningen Inger Wolf fortsætter populær serie

SKJULT PÅ HELHOLM er tredje del i Inger Wolfs mørke krimiserie om den jointrygende journalist Agnes Vrangler, som har en særlig passion for true crime og uopklarede drabssager.

08/4/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

På vej til dig: Sandra Schwartz slår et slag for vandreture i Danmark i ny romcom

Sandra Schwartz, hvis forfatterskab primært består af titler målrettet børn og unge, debuterer som romcom-forfatter med titlen PÅ VEJ TIL DIG d. 18. april.

07/4/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Lykkens gang: Small-town romance i det nordjyske

Forfatter Kirsten Hansen har skrevet en small-town romance med masser af sødme, varme og uventet drama. Titlen LYKKENS GANG udkommer 17. april 2026.

01/4/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Marts mest lyttede og læste på Mofibo

Denne måneds liste over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i marts indtages af PIGEN I KASSEN af Jan-Erik Ullström foran HÅBETS VINGER af Natalie Normann og DEM, VI STOLEDE PÅ af Line Vaaben på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i marts finder vi MASKEFALD af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl foran MONSTER af Julie Hastrup og SWEEPER af Amy Daws på tredjepladsen.

30/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Rockeren fra 0.B: Jacob Katz Hansen undersøger hvad der blev af den barndomsven, han tabte til rockermiljøet

I titlen ROCKEREN FRA 0.B - HISTORIEN OM MIN VEN TITO går forfatter Jacob Katz Hansen på jagt efter, hvad der blev af hans barndomsven Thomas: Den følsomme, håbefulde, sammensatte dreng, der i offentligheden kun blev kendt som en afstumpet voldsmand: Rockeren 'Tito'.

27/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

For en god sag: Når ideologien gør blind og 'sagen' bliver en undskyldning for at bruge vold

FOR EN GOD SAG er tredje, selvstændige del i serien EN TID ET STED af Pernille Juhl. Det er en spændingsfyldt historie om to unge mennesker, hvis liv påvirkes voldsomt som følge af idealisme og gode intentioner i 80’erne. Bogen er inspireret af virkelige hændelser.

16/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Efterkrigstidens største sager: Peer Kaae dykker ned i Rejseholdets største sager fra midten af det forrige århundrede

Journalist og forfatter Peer Kaae har gennemsøgt Rigsarkivet og fundet det legendariske Rejseholds egne rapporter fra efterkrigstiden. Peer udvælger de mest spændende og spektakulære sager fra hele landet, som han har samlet i anden del af sin serie om specialenheden. REJSEHOLDET: DE STØRSTE SAGER FRA EFTERKRIGSTIDEN udkommer i dag d. 16. marts.

13/3/2026 - Sidst opdateret 1 april 2026

Fædrenes bedrag: David Garmark fortsætter sin bestialske krimiserie fra Vesterbro

Krimiforfatter David Garmark er klar med opfølgeren i sin krimiserie Vesterbro Noir, hvor det pulserende københavnske byliv iblandes uhyggelige og bestialske mord. Titlen FÆDRENES BEDRAG udkommer 16. marts 2026.