Skip to main content

Baby baby: Martin Riel fortsætter sin krimiserie på tværs af fire årtier og er nu i 1983

7 maj 2026 - Sidst opdateret 1 juli 2026

Baby baby - cover lydbog

Martin Riel er klar med anden del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Anden del BABY BABY udkommer d. 14. maj 2026.

Et spædbarn forsvinder sporløst foran en nyåbnet BabySam-forretning i Rødovre Centrum. Kort efter findes et andet barn dødt i en barnevogn. Det, der først ligner en enkeltstående tragedie, viser sig hurtigt at være begyndelsen på en række uforståelige bortførelser og mord.

Frank Duran, nyligt rykket fra Station 100 til Politigården, får ansvaret for efterforskningen. Den stille, indadvendte politimand er nu kriminalassistent. En mand, der løser sager med stædighed, intuition og en næsten manisk trang til at arbejde alene. Og denne sag nægter at lade ham være i fred.

Sporene peger blandt andet mod et eftersøgt svensk netværk, der samtidig trækker tråde tilbage til en ti år gammel sag: Hafniabranden. Durans tidligere chef, P.G. Kemp, blander sig med sin egen hemmelige efterforskning, og snart dukker velkendte navne op fra fortiden. Langsomt væves de to sager sammen til et mørkt mønster, der tvinger Duran tættere på en sandhed, han aldrig havde forestillet sig.

BABY BABY er del to i serien om Frank Duran - en mand hjemsøgt af sin fortid og sine indre dæmoner. Historien udspiller sig i 1983, en tid præget af økonomisk krise, arbejdsløshed og en gryende individualisme. Og en tid, hvor efterforskning foregik uden digitale spor, uden databaser og uden sikkerhedsnet.

Serien følger Frank Duran gennem fire årtier. Hver bog rummer en selvstændig, atmosfæremættet kriminalsag. Titlen BABY BABY udkommer 14. maj 2026.


Yderligere information:

Det er muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før lancering i Mofibos online. Du skal være logget ind for at få adgang. Brug linket og scroll ned til fanen 'Lydbog':
https://press.mofibo.com/product/69af86a216f9a/page

Fra d. 14. maj 2026 kan du finde lydbogen i Mofibos app.

Forfatter: Martin Riel
Indlæser: Jens Jørn Spottag

Billeder af cover og forfatter findes nedenfor og kan frit benyttes mod kreditering.

Om forfatteren:
Martin Riel kommer fra de steder, hvor historierne sjældent er pæne og hvor sandheden ofte må findes mellem sprækkerne. En opvækst præget af uro og skæve strukturer gav ham tidligt blik for de mennesker, der falder mellem systemerne og for de historier, der sjældent bliver fortalt. Som ung førte livet ham til Londons pladebranche, senere til Retsmedicinsk Institut som audiotoriebetjent og videre ind i produktionen af radio- og filmreklamer. Han har arbejdet som musikjournalist, skrevet tekster til danske rockbands og siden 1994 drevet lydstudierne Serious, et navn der matcher både tonen og temperamentet.

Romanen -G blev hans første aftryk i litteraturen, farvet af et liv, der sjældent har fulgt lige linjer. I 2018 udkom bind 1 af science‑fantasy‑serien Fønix‑guilden, som i dag tæller fire bind og viser en forfatter, der ikke tøver med at lade virkelighed og fantasi krydse klinger. Året efter fulgte Trippet, endnu en roman med autobiografiske rødder. Bogen er en fortælling om venskabet med forfatteren Benny Andersens søn, Kim.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

01/10/2026

Septembers mest lyttede og læste

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i september toppes af SKYGGEN AF ET BEDRAG af Anna Grue. På andenpladsen kommer SORTDYB af Jeanette Bergenstav & Nis Jakob foran FARLIGT SIND af Maria Fallström på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i september føres ligeledes af SKYGGEN AF ET BEDRAG, foran HELVEDES ENGLE af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig samt med FRILØBER af Piper Rayne på plads nummer 3.

18/9/2026

Bastard: Morten Hesseldahl leverer igen filosofisk action og store følelser i serien om eksrockeren Edmund

Med BASTARD føjer forfatter Morten Hesseldahl endnu en titel til sit univers om eksrockeren Edmund. Ligsom de forrige titler handler denne femte sæson af den hæsblæsende krimiserie INGEN TILGIVELSE om opgør med fortiden, rockermiljøets barske virkelighed og stærke karakterer.

16/9/2026

Fjeren på min skulder: Kathrine Abrahamsens ærlige beretning om at vokse op i et hjem med alkohol

Tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen har skrevet sin egen rå og gribende historie om kontroltab, daddy issues og vejen ud af skyggen. Titlen er samtidigt en hånd i ryggen til alle, der har båret på et usynligt omsorgsansvar.

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.

30/7/2026

Interview med en morder: Kom helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager

I helt unikke og aldrig tidligere-offentliggjorte båndoptagelser fortæller Peter Valdemar Larsen, også kendt som Keldernæs-morderen, sin egen version af den nat, hvor et indbrud hos en lokal købmand eskalerede og endte i drab og efterfølgende udviklede sig til den største menneskejagt i Danmark siden krigen.  

28/7/2026

Den døde drømmer: P-vagterne er tilbage med historien om Mo

DEN DØDE DRØMMER er fjerde del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

01/7/2026 - Sidst opdateret 1 september 2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.

30/6/2026

Blodbarnet: Brian Wind-Hansen fortsætter sin populære streamingserie

Forfatter Brian Wind-Hansen er klar med BLODBARNET; tredje del i den mørke og intense krimiserie om familie, kontrol, sårbarhed og det, vi er villige til at gøre for at beskytte dem, vi elsker.

26/6/2026

Gravrøveren: Karsten Mungo Madsen skriver om en gravrøverbande der huserede i 1700-tallet

GRAVRØVEREN af Karsten Mungo Madsen er en slags 1700-tals true crime med en intens historie om fortabelse og om datidens barske vilkår. Og det er samtidigt en historie om en mands indædte kamp for ære og overlevelse. Titlen udkommer 7. juli 2026.

25/6/2026

Familiens arv: Ny sæson i David Garmarks mørke københavnerserie

Forfatter David Garmark er klar med tredje del i sin krimiserie Vesterbro Noir, hvor det pulserende københavnske byliv iblandes uhyggelige og bestialske mord. Titlen FAMLIENS ARV udkommer 6. juli 2026.

22/6/2026

Bedraget: Den falske kæreste - tredje del i populær serie om sager med ægte bedragere

Endnu engang dykker journalist Camilla Pedersen sammen med kriminalpsykolog Charlotte Kappel ned i bedragets mørke sider og bedragerens natur. I denne tredje sæson af serien BEDRAGET, DEN FALSKE KÆRESTE, møder vi en jysk, kvindelig bedrager, som har været kæreste med tre forskellige mænd på samme tid.

17/6/2026

Alt andet end dette: Ny sæson i Pernille Redders odenseanske feelgood-serie

Forfatter Pernille Redder er klar med fjerde del i sin odenseanske feelgood-serie om Søstrene Birch. Titlen ALT ANDET END DETTE indeholder varme fortællinger om en almindelig ualmindelig familie, om livets op og nedture, om at turde finde sin plads i livet og om den uafvendelige tro på kærligheden.