VIDNE er den actionfyldte og hæsblæsende afslutning på Walther Reberniks rå skæbnetrilogi. Med specialkonsulent Hannah Bengtson i hovedrollen trækker det op til et voldsomt opgør i den Københavnske underverden. Lydbog udkommer 19. maj og er indlæst af Peter Pilegaard.
Den rumænske storgangster Janko Milos César løslades fra Vestre Fængsel efter kort tids varetægtsfængsling. Han er netop blevet frifundet i en omfattende sag om menneskehandel – hovedvidnet blev likvideret ved et skud fra en snigskytte kort før retssagen. Uden for fængslet venter en anden mand, der er kommet til Danmark med et brændende ønske om hævn. En af verdens mest eftersøgte mænd. Specialkonsulent Hannah Bengtson og fremmedlegionær Markus Larsen har begge forladt København i håb om en mere fredelig tilværelse uden for landets grænser. Hjemme i Danmark har politikommissær Lene Jespersen svært ved at holde sammen på sig selv og sin familie. Opgøret trækker endnu engang de tre personer sammen. De er hver især udvalgt som brikker i et uundgåeligt spil om blodhævn.
VIDNE er tredje bind i Walther Reberniks rå skæbnetrilogi om forbrydelse og hævn – og om venskab og kærlighed, der opstår de mest uventede steder. Fortælling udkommer som Mofibo Original på lydbog og som trykt udgave via People's d. 19. maj 2022.
Om fofatteren
WALTHER REBERNIK (f. 1972) er uddannet advokat og er partner og medejer af det skandinaviske advokatfirma NORDIA LAW i København. Han debuterede i 2020 med JÆGER, der fik en flot modtagelse af både anmeldere og læsere og blev nomineret til Årets Krimi til Mofibo Awards. Den blev efterfulgt af OFFER i 2021. Walther Rebernik er i år nomineret til Krimimessens Publikumpris.