Skip to main content

Under jorden: Nis Jakob er klar med nyt hit i succesfuld krimiserie

19 november 2025 - Sidst opdateret 2 januar 2026

Krimiforfatteren Nis Jakob udgiver syvende sæson i sin grusomme og hårdkogte serie, RØD HÆVN. Titlen UNDER JORDEN udkommer 2. december.

Hans ringes op en tidlig morgen af en desperat ældre kvinde, som han muligvis kender fra sin fortid. Han bliver nødt til at reagere på hendes bøn om hjælp. Men da han når frem til kvindens plejebolig, møder der ham et grusomt syn.

Louise bor alene i Marks lejlighed og kollegaen Mark er mere eller mindre flyttet hjem til sin kæreste Aisha. Louise, der er gravid efter et one night stand med Mark under deres seneste efterforskning på Lolland, har begyndende kvalme. Mark prøver at presse hende til at få en abort, men Louise er 35 år, og den aften de havde sex sammen, føles ikke som en fejltagelse.

Et skuddrab i Nordvest på en 56-årig enlig mand kræver imidlertid Louise og Marks fulde opmærksomhed, så de prøver at sætte deres rodede relation til side. Den dræbte har boet på børnehjemmet Tjørnegården på Lolland. Det viser sig, at der er flere drabsofre, som alle har tilknytning til børnehjemmet, som Hans besøgte som landbetjent en enkelt gang for 40 år siden, da en dreng blev meldt savnet, og Hans blev bedt om at lukke sagen ned.

UNDER JORDEN er syvende del i Nis Jakobs neglebidende politikrimi-serie, RØD HÆVN. Seriens hovedingrediens er voldsomme forbrydelser og en slowburn-kærlighedshistorie. Titlen har premiere d. 2. december på Mofibo.


Yderligere information
Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 2. december 2025 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com

Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

Fra d. 2. december 2025 kan du finde lydbogen i Mofibos app.

Forfatter: Nis Jakob
Indlæser: Dan Schlosser

Billeder af cover og forfatter findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.

Om forfatteren:
Nis Jakob leverer velskrevne, tankevækkende og fængende fortællinger, der med både spænding og humor som brændstof tager fat på livets store og små konflikter. Hans spændingsbøger topper ofte bestsellerlisterne med deres mix af rå spænding, følsomme psykologiske portrætter og elegante plots. Avisen Weekendavisen kaldte ham i en artikel fra november 2025 for 'Kongen af streaming'.

Nis Jakob er tidligere udkommet på Borgens Forlag og Tiderne Skifter. Forfatteren udgiver i dag sin populære Wolfserie på Jakobs Press. Han har desuden skrevet serien SEKTION 7, og hans Mofibo Originalserie RØD HÆVN udkommer, udover i Danmark, også i Sverige og Norge.

Læs mere om forfatteren her: https://jakobspress.nisjakob.dk

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

05/1/2026

Et liv uden mænd: Fortællinger fra Sydkoreas kønskrig

Journalist Malene Jensen beretter i sin nye bog fra begge sider den intense kønskrig, der i denne tid foregår i Sydkorea. Feminister fra 4B-bevægelsen på den ene side mod stærke antifeministiske grupperinger på den anden. Titlen ET LIV UDEN MÆND udkommer 13. februar.

02/1/2026

Decembers og årets mest lyttede og læste på Mofibo

MYSTERIET OM KRIS 1 af Camilia Soltani Østergaard & Sarah Haagerup blev den mest lyttede lydbog på Mofibo i hele 2025 foran DØDE SJÆLE SYNGER IKKE af Jussi Adler-Olsen, Line Holm & Stine Bolther og TÆLLE TIL EN, TÆLLE TIL TO af Søren Sveistrup på tredjepladsen. Søren Sveistrups titel topper imidlertid listen over de mest læste ebøger på Mofibo i hele 2025 foran DØDE SJÆLE SYNGER IKKE og I EN DRÅBE af Sissel-Jo Gazan på tredjepladen. Decemberlisterne toppes af hhv. UNDER JORDEN af Nis Jakob og OXEN – INTERREGNUM af Jens Henrik Jensen.

22/12/2025

Djævlen er hvid: Dansk slavehistorie vækkes til live i en gruopvækkende radiofonisk odyssé

Inspireret af historiske kilder rejser vi tilbage i tiden til den brutale danske kolonihistorie. Gennem blodige mytterier på Atlanten til kyniske forhandlinger på Christiansborg dokumenteres slaveriet on-location formidlet gennem en fiktiv rapporter. DJÆVLEN ER HVID er en intens og lærerig lydoplevelse om et mørkt kapitel i danmarkshistorien.

17/12/2025

En dommers død: Ny krimi løfter låget på magt, konflikter og hemmeligheder i dansk dressur

EN DOMMERS DØD er titlen på første del i en ny krimiserie af forfatter Louise Voller. Romanens scene er elitedressur; et miljø præget af lidenskab, dedikation og et stort fokus på hestens trivsel, men også af indflydelse, konkurrence og interne magtspil.

09/12/2025

Mofibo og Storytel udvider kataloget med tusindvis af internationale, engelske lydbogsbestsellere – tilgængelige via styksalg

Efterspørgslen på engelsk litteratur er stigende. I løbet af de seneste år er interessen for engelske bøger vokset betydeligt, og 40% af Storytels brugere under 35 år siger, at de lytter eller læser på engelsk. For at imødekomme efterspørgslen og give brugerne endnu flere gode historier at vælge imellem, er Mofibo og Storytel glade for at kunne tilføje ​​tusindvis af lydbogstitler, der er tilgængelige via styksalg, herunder titler fra de førende globale udgivere Penguin Random House og Hachette.

03/12/2025 - Sidst opdateret 2 januar 2026

Hævner: Morten Hesseldahl med ny krimi om eksrockeren Edmund og 'torpedobarnet' Milan

Krimiforfatteren Morten Hesseldahl blander endnu engang hæsblæsende action med filosofiske spørgsmål om tilgivelse, når eksrockeren Edmund og lejemorderen Milan igen krydser skæbner for at få stoppet en besat morder. Titlen HÆVNER er, som de to foregående sæsoner, fyldt med stærke karakterer, voldsomme hændelser og store følelser.

01/12/2025 - Sidst opdateret 2 januar 2026

Novembers mest lyttede og læste hos Mofibo

TIGERKONGERNE FRA NÆSTVED - DEL 1 af Sebastian Richelsen indtager november måneds liste over de mest lyttede lydbøger på Mofibo foran ENGLEMORD af Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig samt DUSØRJÆGEREN af Michael Katz Krefeld på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i november har vi DUSØRJÆGEREN foran DEN STEMPLEDE MAND af Robert Galbraith samt ENGLEMORD på tredjepladsen.

25/11/2025 - Sidst opdateret 15 december 2025

Tigerkongerne af Næstved - del 2: Skandalerne fortsætter trods nyt navn og ny ejer

Sebastian Richelsen er klar med anden del af sin lyddokumentar om Næstved Zoo, som ikke ubegrundet trækker paralleller til Netflix-dokumentaren 'Tiger King'. TIGERKONGERNE AF NÆSTVED - Del 2 har premiere d. 15. december 2025.

14/11/2025 - Sidst opdateret 2 januar 2026

Jul i Vintapperstræde: Pernille Redder overrasker med en sidehistorie fra sin odenseanske feelgood-serie

Forfatteren Pernille Redder har for nylig udgivet anden del i sin feelgood-serie om Søstrene Birch. Nu  lancerer hun en jule-sidehistorie fra universet og hjembyen Odense. Titlen JUL I VINTAPPERSTRÆDE udkommer d. 20. november 2025.

12/11/2025 - Sidst opdateret 2 januar 2026

Døden min elskede: Jakob Melander klar med ny bestialsk og hæsblæsende psykologisk krimi

DØDEN MIN ELSKEDE er femte sæson i Jakob Melanders anmelderroste krimiserie om star-profiler Sigga Freitag.

03/11/2025 - Sidst opdateret 1 december 2025

Oktobers mest lyttede og læste hos Mofibo

UKENDT MOTIV af Laila Brendan topper oktober måneds liste over de mest lyttede lydbøger på Mofibo foran MØRKETS GADE af Maria Fallström og STILLE FØR STORMEN af Natalie Normann. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i oktober ligger HJEMKOMSTEN af Ellie Dean i toppen foran ITHAKA af Mich Vraa og DØDE SJÆLE SYNGER IKKE af Jussi Adler-Olsen, Line Holm & Stine Bolther på tredjepladsen.

27/10/2025 - Sidst opdateret 1 december 2025

Simonas makeover: Pernille Redder fortsætter sin odenseanske feelgood-serie

Forfatteren Pernille Redder indfanger den lokale sjæl fra hjembyen Odense og sætter fokus på de sande værdier i livet, økonomisk skam og uventet kærlighed i anden del af sin feel good-serie om Søstrene Birch. Titlen SIMONAS MAKEOVER udkommer d. 4. november 2025.

23/10/2025 - Sidst opdateret 2 januar 2026

Englemord: Lindholm og Zornig tager opgør med religionen i ny Filippa Falkenberg-titel

Endnu engang udvisker forfatterparret Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig grænserne mellem virkelighed og fiktion og præsenterer lytterne for et scenarie, der potentielt kunne finde sted på verdensplan, i Danmark eller lokalt i Køge, hvor serien om Filippa Falkenberg foregår. I titlen ENGLEMORD lægges der op til et stort religionsopgør i den nervepirrende, men også humoristiske, krimiserie.

21/10/2025 - Sidst opdateret 2 januar 2026

Tigerkongerne af Næstved: Sebastian Richelsen afdækker historien om berygtet dansk zoo

Journalist og tidligere politiefterforsker, Sebastian Richelsen, undersøger i sin nye lyddokumentar historien bag Næstved Zoo, som ikke ubegrundet trækker paralleller til den populære Netflix-dokumentar 'Tiger King. Titlen TIGERKONGERNE AF NÆSTVED har premiere d. 3. november 2025.

16/10/2025 - Sidst opdateret 10 november 2025

Mofibo tilføjer mere magi til lydbogslytning med Dolby Atmos-optagelser af Harry Potter™-favoritten ‘Fra Troldmandsarkivet’

Storytel Group tager lydoplevelsen til nye højder med udgivelsen af ​​et unikt Dolby Atmos® lyddesign til Pottermore Publishings titel ‘Fra Troldmandsarkivet’. Dolby Atmos giver fans af Harry Potter™-universet en ny dimension af lyd og inviterer dem dybt ind i troldmandsverdenens historie. Kendte danske og svenske skuespillere har gjort titlen levende, og den er nu tilgængelig for første gang på lokale sprog på hhv. Mofibo i Danmark og Storytel i Sverige.