Skip to main content

Sortemose - en stor grøn sofa satte strøm til forfatterens fantasi

18 september 2023 - Sidst opdateret 1 november 2023

Sortemose - lydbogscover

Tredje sæson i krimiserien Skadedyr foregår igen i Blovstrød, denne gang ved Sortemosen, der lægger jord og vand til drab, voldtægter og overfald. Den lokale forfatter Thomas Bjerg blev inspireret, da han opdagede en mystisk sofa under en sammenflikket tipi inde i den dunkle mose.

Sofaen var grøn og svulmende stor, og den stod langt inde i Sortemosen ved Blovstrød under en presenning, spændt ud på granrafter. Og den gav den lokale krimiforfatter Thomas Bjerg idéer om drab, voldtægter og menneskejagt. Han var en aften sidste sommer i den dunkle mose på research til sin tredje krimi i serien SKADEDYR.

"Jeg gik og klaskede myg og hestebremser, og så fik jeg øje noget grønligt, der flagrede et godt stykke fra den krogede sti. Jeg maste mig rundt om et mørkt vandhul, og det grønne viste sig at være en presenning. Nogen havde rejst granrafter, bundet dem sammen og spændt presenningen ud over. Inde under stod en bred, grøn sofa på et skelet af brædder, og der lå en sav og en pose med farvede aftryk af nogle hænder. Da jeg trak presenningen til side, så jeg for mig, at der hang et lig af en kvinde," siger Thomas Bjerg.

Sofaen og Sortemosen blev vigtige elementer i handlingen, som nu for tredje gang foregår i Blovstrød. Gerningsmænd voldtager og dræber i moser og skove, og krimien med titlen SORTEMOSE rummer masser af natur og dyreliv.

"Der er noget dragende over mosens mørkebrune vand og bundløse huller. Det er uhyggeligt med de såkaldte hængesække af planterødder og stængler, som man kan falde igennem, hvis man begiver sig ud på dem. Dermed bliver mosen et billede på det morads af død og hemmeligheder, som hovedpersonen begiver sig ind i."

I bogen får journalisten Martin Eriksen job hos den excentriske opfinder Esben, der har indrettet sin klimateknologiske virksomhed på den matrikel, der i virkeligheden huser Allerød Privatskole og ingeniørvirksomheden NIRAS. Herfra kan hovedpersonerne se ned på Sortemosen, der får en helt særlig rolle for dem.

"Jeg får idéer, når jeg går og løber i skovene og moserne, men jeg justerer på virkelighedens lokaliteter, så de passer ind i mine plot," forklarer Thomas Bjerg.

Sofaen inde i mosen er stadig et mysterium. Nogle måneder efter researchturen forsvandt den igen, og i dag undrer Thomas Bjerg sig:

"Hvem bærer en kæmpe sofa halvanden hundrede meter ind i en ufremkommelig mose og rejser et stort telt over den? Og derpå fjerner den igen? Hvad brugte de den til?”

SORTEMOSE udkommer d. 5. oktober som Mofibo Original lydbog indlæst af Peter Carstens. Titlen udkommer desuden samme dato som papirbog på Forlaget Hoff & Poulsen.


Yderligere information

Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 5. oktober 2023 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com.

Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

NB: Omtaler af titlen må gerne offentliggøres pr d.d., men lydbogsanmeldelser må ikke offentliggøres før den 5. oktober 2023 med mindre at andet er aftalt med Mofibos PR manager.

Fra d. 5. oktober 2023 kan du finde lydbogen i Mofibos app.

Forfatter: Thomas Bjerg
Indlæser: Peter Carstens

Billeder af cover og forfatter findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.


Om forfatteren:

Thomas Bjerg (f. 1963) er forfatter, freelancejournalist og underviser på Redaktionen.dk.

Tidligere udgivelser:
Skadedyr II – Hittebarn, Mofibo 2021, Hoff & Poulsen 2022
Skadedyr I – Natmændene, Mofibo 2019, Hoff & Poulsen 2022
På ofrenes side, Lindhardt og Ringhof 2018

 

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

07/5/2026

Baby baby: Martin Riel fortsætter sin krimiserie på tværs af fire årtier og er nu i 1983

Martin Riel er klar med anden del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Anden del BABY BABY udkommer d. 14. maj 2026.

04/5/2026

Mofibo forbedrer brugeroplevelsen med AI-genererede resumeer

Mofibo og Storytel stræber konstant efter at bygge funktionaliteter, der taler direkte ind i brugernes vaner og adfærd samt gør lydbogsoplevelsen så god som mulig. De to nyeste AI-tiltag, Recaps og Sleep Timer Recaps, er designet til at løse problemet med "hvor tabte jeg tråden?" og derved hjælpe brugerne med at færdiggøre bøgerne. Disse funktioner giver præcise resumeer af tidligere plotpunkter, hvilket sikrer en gnidningsfri overgang tilbage til historien – uanset om brugeren har været væk i en uge eller bare er faldet i søvn midt i et kapitel.

01/5/2026

Aprils mest lyttede og læste på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i april toppes af SKJULT PÅ HELHOLM af Inger Wolf foran MONSTER af Julie Hastrup og MINDERNES BY af Natalie Normann på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i april har vi også MONSTER og SKJULT PÅ HELHOLM, men i omvendt rækkefølge, foran EN DEBUTANT I SKANDALE af Julia Quinn på tredjepladsen.

29/4/2026

Det du skjuler: Forfatters familie skjulte politimand under krigen

Den tyske besættelsesmagt iværksætter d. 19. september 1944 'Aktion Möwe'; en omfattende, national aktion mod det danske politikorps for at indfange alle politibetjente og deportere dem til tyske koncentrationslejre. Forfatter Ida-Marie Rendtorff har skrevet en roman om en familie, der sætter livet på spil og skjuler en dansk politimand i deres kælder. Titlen DET DU SKJULER er inspireret af forfatterens egen familiehistorie.

28/4/2026

Det begynder med blomster: Camilia Soltani undersøger partnerdrabets anatomi

DET BEGYNDER MED BLOMSTER er en lyddokumentar om, hvordan kærlighed kan udvikle sig til kontrol, vold og endda drab. Vi følger tre kvinder: én der lever på krisecenter, en der overlevede et drabsforsøg, og én der blev dræbt. Undervejs sætter eksperter ord på det, der ellers kan være svært at forstå: Hvorfor er nogle kvinder udsat, når vi angiveligt bor i et ligestillet og frit samfund? Det er virkelige, barske historier fra Danmark, fortalt tæt på og uden filter. Lyddokumentaren, der starter med blomster og slutter med drab, udkommer 12. maj.

15/4/2026

Storytel overtager Palatium Books

Efter 10 år som toneangivende aktør inden for feelgood- og romancegenren giver stifterne af Palatium Books stafetten videre til Storytel. Det digitale forlag Storyside skal fremadrettet sikre, at den stærke portefølje af populære forfattere får et nyt, dedikeret hjem og når ud til et bredt publikum.

13/4/2026

Skjult på Helholm: Krimidronningen Inger Wolf fortsætter populær serie

SKJULT PÅ HELHOLM er tredje del i Inger Wolfs mørke krimiserie om den jointrygende journalist Agnes Vrangler, som har en særlig passion for true crime og uopklarede drabssager.

08/4/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

På vej til dig: Sandra Schwartz slår et slag for vandreture i Danmark i ny romcom

Sandra Schwartz, hvis forfatterskab primært består af titler målrettet børn og unge, debuterer som romcom-forfatter med titlen PÅ VEJ TIL DIG d. 18. april.

07/4/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Lykkens gang: Small-town romance i det nordjyske

Forfatter Kirsten Hansen har skrevet en small-town romance med masser af sødme, varme og uventet drama. Titlen LYKKENS GANG udkommer 17. april 2026.

01/4/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Marts mest lyttede og læste på Mofibo

Denne måneds liste over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i marts indtages af PIGEN I KASSEN af Jan-Erik Ullström foran HÅBETS VINGER af Natalie Normann og DEM, VI STOLEDE PÅ af Line Vaaben på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i marts finder vi MASKEFALD af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl foran MONSTER af Julie Hastrup og SWEEPER af Amy Daws på tredjepladsen.

30/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Rockeren fra 0.B: Jacob Katz Hansen undersøger hvad der blev af den barndomsven, han tabte til rockermiljøet

I titlen ROCKEREN FRA 0.B - HISTORIEN OM MIN VEN TITO går forfatter Jacob Katz Hansen på jagt efter, hvad der blev af hans barndomsven Thomas: Den følsomme, håbefulde, sammensatte dreng, der i offentligheden kun blev kendt som en afstumpet voldsmand: Rockeren 'Tito'.

27/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

For en god sag: Når ideologien gør blind og 'sagen' bliver en undskyldning for at bruge vold

FOR EN GOD SAG er tredje, selvstændige del i serien EN TID ET STED af Pernille Juhl. Det er en spændingsfyldt historie om to unge mennesker, hvis liv påvirkes voldsomt som følge af idealisme og gode intentioner i 80’erne. Bogen er inspireret af virkelige hændelser.

16/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Efterkrigstidens største sager: Peer Kaae dykker ned i Rejseholdets største sager fra midten af det forrige århundrede

Journalist og forfatter Peer Kaae har gennemsøgt Rigsarkivet og fundet det legendariske Rejseholds egne rapporter fra efterkrigstiden. Peer udvælger de mest spændende og spektakulære sager fra hele landet, som han har samlet i anden del af sin serie om specialenheden. REJSEHOLDET: DE STØRSTE SAGER FRA EFTERKRIGSTIDEN udkommer i dag d. 16. marts.

13/3/2026 - Sidst opdateret 1 april 2026

Fædrenes bedrag: David Garmark fortsætter sin bestialske krimiserie fra Vesterbro

Krimiforfatter David Garmark er klar med opfølgeren i sin krimiserie Vesterbro Noir, hvor det pulserende københavnske byliv iblandes uhyggelige og bestialske mord. Titlen FÆDRENES BEDRAG udkommer 16. marts 2026.

11/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Årets Pharao-pris går til Vibeke Hastrup

Aftenens sidste pris ved Mofibo Awards var, traditionen tro, æresprisen 'Pharao-prisen'. Prisen gik i år til Vibeke Hastrup for sit store arbejde og mange års tjeneste i indlæserfaget. Prisen for Årets nye indlæsertalent gik til Sonja Lovdal for sin indlæsning af bogen ‘Sådan har jeg det: Mentalt helbred - syv unge fortæller om at have det svært’ skrevet af Sonja Lovdal, Natasha Høyer, Malene Severinsen m.fl.