Skip to main content

P-vagterne: Den døde diplomat - en puslespilskrimi med helt usandsynlige helte

11 september 2023 - Sidst opdateret 1 november 2023

P-vagterne - cover lydbog

To københavnske p-vagter finder en død mand i en diplomatbil. Han er kvalt med sit eget slips. Deres chef vil have dem på andre tanker og nedsætter en taskforce på i alt fire p-vagter, der skal opstøve nogle bortførte hunde. Men ak. Før de fire vagter kan nå at sige "vov", har de rodet sig alt for langt ud i sagen om den døde diplomat, en sag, der pludselig bliver farlig for dem selv.

 

De fire p-vagter har problemer nok i forvejen. Mo mener helt bestemt, at han ligner Al Pacino. Han er i hvert fald ikke ret høj. Hans gamle bandevenner må helst ikke opdage, at han arbejder for ’systemet’. Astrid er buttet og mild, men usikkerheden ulmer. Hvor længe kan hun holde den nede med kiks? Lykke er altid sur, mest på politiet. Alligevel er hun så altid kæreste med politimænd. Stefan er vendt hjem til sin demente mor, der viser sig at have en fortid fuld af hemmeligheder.

P-vagters chef hedder Chef og kalder alle hundrede p-vagter for enten Pernille eller Erling. I Københavns Kommunes Område for Parkering diskuteres vægtige emner, såsom djøf-biler og fodsvamp, om vagterne kan få lov til at gå i korte bukser om sommeren, og hvorfor nogle mennesker slikker andre i øret.

DEN DØDE DIPLOMAT er første roman i serien P-vagterne. Vi følger fire usandsynlige helte i gule veste, mens de skriver biler, løser mordgåder og vokser tættere og tættere sammen.

Historien udkommer som Mofibo Original lydbog d. 12. oktober og er indlæst af Peter Pilegaard. Bogen udkommer desuden samme dag i en trykt version på forlaget Umlaut.


Yderligere information

Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 12. oktober 2023 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com.

Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

NB: Omtaler af titlen må gerne offentliggøres pr d.d., men lydbogsanmeldelser må ikke offentliggøres før den 12. oktober 2023 med mindre at andet er aftalt med Mofibos PR manager.

Fra d. 12. oktober 2023 kan du finde lydbogen i Mofibos app.

Forfatter: Steen Bille & Lisbeth Bille
Indlæser: Peter Pilegaard

Billeder af cover og forfattere findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.


Om forfatterne:

Steen og Lisbeth Bille har skrevet to anmelderroste krimiserier. Thea Vind-serien omfatter Gudindens sidste offer, Nattens Gerning, I ond tro og Vredens ord. I Mandix-serien er titlerne Patent på mord, Farlige forbindelser og Blodets bånd.

Lisbeth A. Bille har studeret antropologi og arbejdet som videnskabsjournalist. Hun er i dag forfatter på fuld tid.

Steen Bille er dramaturg og har arbejdet som konsulent for spillefilm på Det Danske Filminstitut og som vært på DR P1. Han er i dag manuskriptforfatter og konsulent for bl.a. Det Maltesiske Filminstitut og formand for Kriminalakademiet.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

07/4/2026

Lykkens gang: Small-town romance i det nordjyske

Forfatter Kirsten Hansen har skrevet en small-town romance med masser af sødme, varme og uventet drama. Titlen LYKKENS GANG udkommer 17. april 2026.

01/4/2026

Marts mest lyttede og læste på Mofibo

Denne måneds liste over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i marts indtages af PIGEN I KASSEN af Jan-Erik Ullström foran HÅBETS VINGER af Natalie Normann og DEM, VI STOLEDE PÅ af Line Vaaben på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i marts finder vi MASKEFALD af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl foran MONSTER af Julie Hastrup og SWEEPER af Amy Daws på tredjepladsen.

30/3/2026 - Sidst opdateret 1 april 2026

Rockeren fra 0.B: Jacob Katz Hansen undersøger hvad der blev af den barndomsven, han tabte til rockermiljøet

I titlen ROCKEREN FRA 0.B - HISTORIEN OM MIN VEN TITO går forfatter Jacob Katz Hansen på jagt efter, hvad der blev af hans barndomsven Thomas: Den følsomme, håbefulde, sammensatte dreng, der i offentligheden kun blev kendt som en afstumpet voldsmand: Rockeren 'Tito'.

27/3/2026

For en god sag: Når ideologien gør blind og 'sagen' bliver en undskyldning for at bruge vold

FOR EN GOD SAG er tredje, selvstændige del i serien EN TID ET STED af Pernille Juhl. Det er en spændingsfyldt historie om to unge mennesker, hvis liv påvirkes voldsomt som følge af idealisme og gode intentioner i 80’erne. Bogen er inspireret af virkelige hændelser.

16/3/2026

Efterkrigstidens største sager: Peer Kaae dykker ned i Rejseholdets største sager fra midten af det forrige århundrede

Journalist og forfatter Peer Kaae har gennemsøgt Rigsarkivet og fundet det legendariske Rejseholds egne rapporter fra efterkrigstiden. Peer udvælger de mest spændende og spektakulære sager fra hele landet, som han har samlet i anden del af sin serie om specialenheden. REJSEHOLDET: DE STØRSTE SAGER FRA EFTERKRIGSTIDEN udkommer i dag d. 16. marts.

13/3/2026 - Sidst opdateret 1 april 2026

Fædrenes bedrag: David Garmark fortsætter sin bestialske krimiserie fra Vesterbro

Krimiforfatter David Garmark er klar med opfølgeren i sin krimiserie Vesterbro Noir, hvor det pulserende københavnske byliv iblandes uhyggelige og bestialske mord. Titlen FÆDRENES BEDRAG udkommer 16. marts 2026.

11/3/2026

Årets Pharao-pris går til Vibeke Hastrup

Aftenens sidste pris ved Mofibo Awards var, traditionen tro, æresprisen 'Pharao-prisen'. Prisen gik i år til Vibeke Hastrup for sit store arbejde og mange års tjeneste i indlæserfaget. Prisen for Årets nye indlæsertalent gik til Sonja Lovdal for sin indlæsning af bogen ‘Sådan har jeg det: Mentalt helbred - syv unge fortæller om at have det svært’ skrevet af Sonja Lovdal, Natasha Høyer, Malene Severinsen m.fl.

11/3/2026

Her er vinderne af Mofibo Awards 2026

Årets bedste lydbogsudgivelser er netop blevet kåret ved Mofibo Awards 2026 i Cirkusbygningen, København. Diverse juryer valgte hhv. en personlig historie om at leve i og med sorg, et originalt og futuristisk tankeeksperimentent, et yderst kendt og populært børneunivers, en rørende og ærlig familieberetning fra de pårørende til Philip Wesths ugerninger, en uhyggelig krimi om omsorgssvigt samt en forfatter, der nu har vundet Mofibo Awards fire gange.

11/3/2026

Ny rapport: Lydbøger booster danskernes trivsel markant, opruster dem åndeligt og skærmer de unge mod sociale medier

For femte år i træk kortlægger Mofibo danskernes lydbogsvaner i en stor, ny rapport. Resultaterne for 2026 viser et markant hop i den mentale trivsel blandt lytterne. Samtidigt hjælper lydbøgerne også med at trække de unge væk fra skærmen, og som et redskab til at "opruste sig åndeligt" i en kompleks verden.

03/3/2026 - Sidst opdateret 1 april 2026

På arbejde med døden: brutale fortællinger fra dem, der ser menneskets mørkeste sider hver dag

Journalist og forfatter Camilia Soltani Østergaard interviewer sin nye true crime-podcast PÅ ARBEJDE MED DØDEN fem mennesker, som hver dag går på arbejde i skyggen af vold, trusler og døden.

02/3/2026 - Sidst opdateret 1 april 2026

Februars mest lyttede og læste på Mofibo

Førstepladsen på den månedlige liste over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i februar indtages af BEDRAGET: DEN FALSKE GREVE af Camilla Pedersen foran UDE FOR UDEN af Niels Krause-Kjær og DRØMMEN DER BRAST af Natalie Normann på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i årets anden måned har vi igen UDE FOR UDEN foran DEN FORSVUNDNE HERTUG af Julia Quinn samt BLODBURET af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig på tredjepladsen.

27/2/2026

Bag mørket

I true crime-podcasten BAG MØRKET går journalist og tidligere efterforsker, Sebastian Richelsen, bag krimiforfatteres arbejde og i dybden med de virkelige sager, der har inspireret dem.

26/2/2026 - Sidst opdateret 1 april 2026

Rasmus Bjerg og Natasha Brock er værter ved dette års Mofibo Awards

Det bliver Rasmus Bjerg og Natasha Brock, der i fællesskab skal guide publikum sikkert igennem Mofibo Awards 2026, når lydbøgerne bliver hyldet d. 11. marts med et storslået show i Cirkusbygningen i København.

05/2/2026

Danskerne har stemt på årets lydbogstitler: Her er de nominerede og juryerne til Mofibo Awards 2026

Tusindvis af danskere har afgivet stemmer og fundet frem til de 18 nominerede, der skal dyste om at blive kåret til årets lydbogsudgivelse inden for seks kategorier. Juryer kårer og offentliggør de seks endelige vindere ved Mofibo Awards 2026.

02/2/2026 - Sidst opdateret 2 marts 2026

Januars mest lyttede og læste på Mofibo

Førstepladsen på den månedlige liste over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i januar indtages af ILKA - JAGTEN PÅ ANITA af Sara Blædel foran DØDENS BOG af Maria Fallström og HEMMELIGHEDEN af Lone Theils på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i årets første måned finder vi OXEN - INTERREGNUM af Jens Henrik Jensen foran DEN STEMPLEDE MAND af Robert Galbraith samt STENKREDSEN af Ken Follett på tredjepladsen.