Skip to main content

Ny undersøgelse: Lydbøger gør sure pligter til kvalitetstid

16 marts 2023 - Sidst opdateret 9 maj 2023

Ny undersøgelse: Lydbøger gør sure pligter til kvalitetstid

Mofibo er klar med en ny undersøgelse af lydbogsmarkedet i forbindelse med den store lydbogspris, Mofibo Awards 2023, der afholdes på Vega d. 16. marts. Undersøgelsen, der er blevet til i samarbejde med Megafon, viser hvordan danskernes lyttevaner er, de regionale forskelle i hvad vi lytter til samt hvad vi laver, imens vi lytter. Én af konklusionerne er, at lydbøgerne er med til at udvide litteraturen, idet de hovedsageligt lyttes, når det ikke er muligt at læse en fysisk bog. Lydbøgerne bruges bl.a. til at gøre spildtid i transport og huslige gøremål mere underholdende og indholdsrige.

Danskerne lytter til litteratur som aldrig før, viser en undersøgelse foretaget af Mofibo i samarbejde med Megafon. De nyeste tal viser, at 44 % af danskerne lytter til lydbøger. Det tal er identisk med tallet fra 2022, men dem der lytter, lytter endnu mere end før: 47 % af danskerne, som lytter til lydbøger, lytter nemlig udelukkende eller næsten udelukkende litteratur gennem lydbøger, og det er en stigning på 9 % ift. året før.

Rapporten viser endvidere, at brugerne lytter til lydbøger, mens de foretager sig andre ting, hvor det er upraktisk eller umuligt at læse en fysisk bog fx. mens de kører bil (42 %), gør rent (38 %), går en tur (38 %) og laver mad (30%). Lydbøger er således med til at udvide litteraturen og kan, ifølge Iben Have, der er Ph.d. og lektor i Medievidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, være med til at gøre huslige pligter og spildtid i transport til kvalitetstid:

"Når øjnene bliver sat fri, kan vi bevæge os frit rundt. Dette er helt vildt vigtigt, når vi taler om lydbøger, da det er et medie, vi tager med os rundt," siger hun og påpeger videre at forskningen viser, at det øget forbrug af lydbøger ikke skyldes, at forbruget af fysiske bøger er blevet mindsket:

"Vi ser, at der måske er ved at være nået et mæthedspunkt med de audiovisuelle medier. Der er næsten ikke flere steder, hvor vi kan putte dem ind. Hvis man derimod kigger på lydmedierne, som f.eks. lydbøger, så har de fundet vej hen til nogle steder i vores hverdag, hvor der ikke var noget medieforbrug før. På den måde kan spildtid blive til kvalitetstid," siger Iben Have, der har medvirket i undersøgelsens kvalitative del.

Direktør i Mofibo, Rasmus Lindstrøm er glad for at lydbøgerne kan være med til at udvide litteraturen og berige danskernes hverdag:

"Det glæder mig, at lydbøgerne fortsat benyttes af så mange danskere, der hermed får gavn og glæde af litteraturen - både i fritiden og i en travl hverdag med mange gøremål. Gode historier går aldrig af mode, da vi alle kan lide at blive underholdt, rørt eller oplyst. Jeg tænker desuden, at unge såvel som gamle, har behov for indimellem at lukke verden omkring sig ude og fordybe sig - omend bare et øjeblik. Det er i disse øjeblikke, at lydbøgerne virkelig kommer til sin ret," siger han.

Vestdanmark lytter nu mest - og gerne til fantasy og personlig udvikling
Der bliver lyttet lydbøger i alle landsdele af Danmark, men modsat sidste års undersøgelse, bliver der nu lyttet allermest i Jylland. Region Midtjylland er den mest aktive lydbogslyttende region, idet 22 % af midtjyderne lytter mindst én gang om måneden. Det er en stigning på 5 % ift. 2022. Den største stigning findes dog i Region Syddanmark, der er gået hele 7 % frem til i alt 20 %. Region Nordjylland er ligeledes gået frem i lytningen med 2 % til samlet 21 %. Dermed har de jyske og fynske regioner overhalet Region Sjælland (18 %) og Region Hovedstaden (17%).

Der er desuden regionale forskelle, når det kommer til præferencer for genrer: Krimi og spænding er stadig den klart mest populære genre, ligesom at romaner er at finde i top-3 for alle regioner. Den sidste top-3 genre afviger dog regionerne imellem: Her kan nordjyderne bedst lide fantasy, midtjyderne er til personlig udvikling, og de tre øvrige regioner foretrækker biografier.

Læs mange flere fakta om Danskernes lydbogsvaner 2023 og hvordan der lyttes rundt om i landet, hvornår vi lytter, og hvad vi lytter til i den fulde rapport her.

Læs mere om Mofibo Awards her.


Danskernes lydbogsvaner 2023

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

20/10/2026

Er det bare mig, der er irriterende? Molly Thornhill udgiver en bog om at få en autismediagnose som voksen

Er det bare mig, der er irriterende? Det spørgsmål har komiker og sanger Molly Thornhill stillet sig selv mange gange i løbet af sit liv. Som teenager føler hun sig fuldstændig fejlcastet i ungdomslivet og tanken om smalltalk og uskrevne regler har altid givet hende svedige håndflader. Først som 31-årig falder brikkerne endelig på plads for hende: Molly får diagnosen autisme. D. 3. november udgiver hun en sjov, ærlig og rørende bog om at kigge tilbage på et liv fuldt af bump, misforståelser og en konstant følelse af at stå udenfor – for så endelig at forstå hvorfor.

19/10/2026

Sult: Martin Riel er nået til 1993 i sin krimiserie på tværs af fire årtier

Krimiforfatter Martin Riel udkommer med tredje del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Tredje del SULT, der foregår i året 1993, udkommer d. 23. oktober 2026.

08/10/2026

Britiske seriemordere: Lone Theils er tilbage med endnu et afsnit i populær streamingserie

Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Det undersøger journalist og forfatter Lone Theils i den populære true crime-serie BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB, hvor hun udkommer med fjerde del d. 12. oktober 2026.

02/10/2026

Den fædrene arv: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien fra Ribe og St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen udgiver i dag tredje del DEN FÆDRENE ARV i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid.

01/10/2026

Septembers mest lyttede og læste

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i september toppes af SKYGGEN AF ET BEDRAG af Anna Grue. På andenpladsen kommer SORTDYB af Jeanette Bergenstav & Nis Jakob foran FARLIGT SIND af Maria Fallström på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i september føres ligeledes af SKYGGEN AF ET BEDRAG, foran HELVEDES ENGLE af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig samt med FRILØBER af Piper Rayne på plads nummer 3.

18/9/2026

Bastard: Morten Hesseldahl leverer igen filosofisk action og store følelser i serien om eksrockeren Edmund

Med BASTARD føjer forfatter Morten Hesseldahl endnu en titel til sit univers om eksrockeren Edmund. Ligsom de forrige titler handler denne femte sæson af den hæsblæsende krimiserie INGEN TILGIVELSE om opgør med fortiden, rockermiljøets barske virkelighed og stærke karakterer.

16/9/2026

Fjeren på min skulder: Kathrine Abrahamsens ærlige beretning om at vokse op i et hjem med alkohol

Tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen har skrevet sin egen rå og gribende historie om kontroltab, daddy issues og vejen ud af skyggen. Titlen er samtidigt en hånd i ryggen til alle, der har båret på et usynligt omsorgsansvar.

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.

30/7/2026

Interview med en morder: Kom helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager

I helt unikke og aldrig tidligere-offentliggjorte båndoptagelser fortæller Peter Valdemar Larsen, også kendt som Keldernæs-morderen, sin egen version af den nat, hvor et indbrud hos en lokal købmand eskalerede og endte i drab og efterfølgende udviklede sig til den største menneskejagt i Danmark siden krigen.  

28/7/2026

Den døde drømmer: P-vagterne er tilbage med historien om Mo

DEN DØDE DRØMMER er fjerde del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

01/7/2026 - Sidst opdateret 1 september 2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.

30/6/2026

Blodbarnet: Brian Wind-Hansen fortsætter sin populære streamingserie

Forfatter Brian Wind-Hansen er klar med BLODBARNET; tredje del i den mørke og intense krimiserie om familie, kontrol, sårbarhed og det, vi er villige til at gøre for at beskytte dem, vi elsker.