Mofibo forbedrer brugeroplevelsen med AI-genererede resumeer
Mofibo og Storytel stræber konstant efter at bygge funktionaliteter, der taler direkte ind i brugernes vaner og adfærd samt gør lydbogsoplevelsen så god som mulig. De to nyeste AI-tiltag, Recaps og Sleep Timer Recaps, er designet til at løse problemet med "hvor tabte jeg tråden?" og derved hjælpe brugerne med at færdiggøre bøgerne. Disse funktioner giver præcise resumeer af tidligere plotpunkter, hvilket sikrer en gnidningsfri overgang tilbage til historien – uanset om brugeren har været væk i en uge eller bare er faldet i søvn midt i et kapitel.
Mofibos nye Recaps-funktion er designet til den moderne bogelsker, der ønsker at skifte nemt mellem at lytte og læse. Gennem de AI-genererede resumeer kan brugerne hurtigt orientere sig, før de starter historien op. Den er perfekt til dem, der tager en serie op efter en lang (eller kort) pause, eller efter at have læst en fysisk bog, og så skifter til lydbogen. Recaps hjælper med at identificere præcis det sted, hvor lyden starter, så flere brugere får afsluttet deres bøger.
Interne data viser, at godt 300.000 Storytel-brugere benytter den eksisterende sleep timer-funktion hver nat, mens 67% af de adspurgte brugere i en Mofibo-undersøgelse svarer, at de ofte eller nogle gange lytter til lydbøger ved sengetid. Derudover svarer 45%, at de bruger lydbøger som en hjælp til at falde i søvn. 69% af dem, der lytter lydbøger ved sengetid, svarer desuden, at de ofte eller nogle gange kæmper med at skulle finde tilbage til det præcise øjeblik, de faldt i søvn.
Sleep Timer Recaps genererer automatisk et resumé af det afsnit, der blev afspillet, mens sleep timeren var aktiv. Når lytteren vågner, bliver de mødt med et kort overblik over, hvad de gik glip af, så de kan hoppe tilbage til det rette sted uden manuelt at skulle spole.
"Med Recaps-lanceringen sørger vi for, at historien kan fortsætte præcis der, hvor lytterens opmærksomhed slap. Vi ved, at livet kan være fyldt med afbrydelser, så ved at genopfriske hukommelsen gør vi lydbogsoplevelsen nemmere, mere flydende og i sidste ende tilpasset menneskets hverdag og rytme," siger Johan Ståhle, Chief Product & Technology Officer hos Storytel.
Begge Recaps-tiltag bruger AI-teknologi til at hjælpe brugerne med at indhente det forsømte i en bog, samtidigt med at forfatternes og indlæsernes arbejde respekteres. Udrulningen er allerede begyndt i Danmark, Sverige, Finland, Island og Bulgarien, og funktionerne bliver i første omgang tilgængelige på tusindvis af titler i Mofibo- og Storytel-kataloget. Men planen er gradvist at udvide funktionerne til alle titler og til flere markeder i løbet af året.