Skip to main content

Lars Thiesgaard vinder æresprisen ved Mofibo Awards

15 marts 2024 - Sidst opdateret 1 maj 2024

Lars Thiesgaard vinder æresprisen ved Mofibo Awards

Det var en overrasket og glad Lars Thiesgaard, der torsdag aften i Vega kunne modtage salens hyldest og en statuette som symbol på, at han er årets Pharao-vinder. Årets Talent blev vundet af Sara Rahmeh.

Lars Thiesgaard er født i Sønderjylland, uddannet skuespiller fra Odense Teater og bor i dag på Falster med sin familie. Han er rundet af flere forskellige landsdele og har ligeledes prøvet kræfter med mange forskellige opgaver gennem sin karriere. Men selvom han både har gjort sig på de skrå brædder og det store lærred, så er lydstudiet blevet hans helt store scene.

Prædikatet 'Manden med de tusind stemmer' er nemlig ikke kommet uden hårdt arbejde, og således har Lars Thiesgaard lagt stemme til alt fra elskede karakterer som fx Grisling, Pumba og Scooby Doo til mere frygtede såsom Sorte Per og, for nogen mere kedelige, Matematikfessor der hjælper skolebørn med matematiklektierne.

Men Lars Thiesgaard er i høj grad også kendt for sine lydbogsindlæsninger, der har skabt glæde for både store og små. Han har indlæst alt fra drabelige krimier, vikinge-fantasy og historiebøger, men børnebøgerne er nu der, hvor han har gjort sig mest. Blandt hans indlæsninger kan nævnes ‘Kaninen der så gerne ville sove’, ‘Den utrolige historie om den kæmpestore pære’ samt bøgerne om Rasmus Klump, Mimbo Jimbo og Smølferne.

Og det var for sin indlæsergerning, at han modtog æresprisen ved Mofibo Awards. Pharao-prisen blev indstiftet i 2022 og gives til en person som har gjort en bemærkelsesværdig indsats for lydbøgerne gennem en lang karriere. Lars Thiesgaard bliver den tredje vinder af prisen, der desuden tæller Karsten Pharao (2022) og Githa Lehrmann (2023). Det er netop de tidligere vindere, der er med til at bestemme, hvem den næste vinder af prisen skal være.

"Det at indlæse lydbøger har for mig altid været en fantastisk beskæftigelse. Det startede egentlig tilbage i Gråsten i Sønderjylland, hvor jeg er fra, da en lærer mente, at jeg kunne bruges til at indlæse bøger for børn, der havde lidt svært ved at læse. Han hed Poul Jørgensen, og jeg kom ind i hans lille studie i hans baghave, og så skal jeg love for, at han blev min læremester. Jeg ved, at Githa Lehrmann også har været i hans studie, og vi er begge enige om, at der har vi lagt de første grundsten og fået en kærlighed til at indlæse lydbøger. Den kærlighed går jeg nogen gange og tænker på om stopper på et tidspunkt, men den er ikke stoppet endnu. Og jeg synes heller ikke, at arbejdet med at dygtiggøre sig nogensinde stopper", sagde Lars Thiesgaard fra scenen i Vega, da han fik overrakt hæderen, statuetten og et bevis på 10.000 kr.

Sara Rahmeh blev Årets Talent
Det var ikke kun de rutinerede indlæsere, der blev hyldet ved showet. Det var nemlig en helt særskilt kategori for nye talenter, som debuterede som indlæsere i 2023. Prisen for Årets Talent, som forlagene selv indstiller kandidater til og som tidligere Pharao-vindere siden kårer, gik til Sara Rahmeh for indlæsningen af sin egen bog ‘Betonhjerter’.

"Jeg hader overraskelser, men det her er ikke det værste, der er sket for mig. Tusind, tusind tak. For en der improviserer til dagligt, så er jeg rigtig dårlig til det lige nu. Det var en fornøjelse at indtale 'Betonhjerter'. For mig var det vigtigt, at når ordet humus udtales, så skal det udtales på den arabiske måde. Det arabiske sprog er rigtig vigtigt for mig, og det var vigtigt, at det skulle æres i min roman", sagde en overrasket Sara Rahmeh, da hun fik overrakt statuetten og et bevis på 10.000 kr.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

26/10/2026

Mofibo lancerer konkurrence om 'Danmarks bedste historie': Vinderen får sin fortælling udgivet som bog

Alle har en historie. Måske endda en der er så god, at den kan udgives som bog? I en storstilet konkurrence går Mofibo på jagt efter Danmarks bedste historie og opfordrer danskerne til at fortælle deres egne, gode historier. Den historie, der udvælges, vinder en bogudgivelse.

20/10/2026

Er det bare mig, der er irriterende? Molly Thornhill udgiver en bog om at få en autismediagnose som voksen

Er det bare mig, der er irriterende? Det spørgsmål har komiker og sanger Molly Thornhill stillet sig selv mange gange i løbet af sit liv. Som teenager føler hun sig fuldstændig fejlcastet i ungdomslivet og tanken om smalltalk og uskrevne regler har altid givet hende svedige håndflader. Først som 31-årig falder brikkerne endelig på plads for hende: Molly får diagnosen autisme. D. 3. november udgiver hun en sjov, ærlig og rørende bog om at kigge tilbage på et liv fuldt af bump, misforståelser og en konstant følelse af at stå udenfor – for så endelig at forstå hvorfor.

19/10/2026

Sult: Martin Riel er nået til 1993 i sin krimiserie på tværs af fire årtier

Krimiforfatter Martin Riel udkommer med tredje del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Tredje del SULT, der foregår i året 1993, udkommer d. 23. oktober 2026.

08/10/2026

Britiske seriemordere: Lone Theils er tilbage med endnu et afsnit i populær streamingserie

Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Det undersøger journalist og forfatter Lone Theils i den populære true crime-serie BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB, hvor hun udkommer med fjerde del d. 12. oktober 2026.

02/10/2026

Den fædrene arv: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien fra Ribe og St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen udgiver i dag tredje del DEN FÆDRENE ARV i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid.

01/10/2026

Septembers mest lyttede og læste

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i september toppes af SKYGGEN AF ET BEDRAG af Anna Grue. På andenpladsen kommer SORTDYB af Jeanette Bergenstav & Nis Jakob foran FARLIGT SIND af Maria Fallström på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i september føres ligeledes af SKYGGEN AF ET BEDRAG, foran HELVEDES ENGLE af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig samt med FRILØBER af Piper Rayne på plads nummer 3.

18/9/2026

Bastard: Morten Hesseldahl leverer igen filosofisk action og store følelser i serien om eksrockeren Edmund

Med BASTARD føjer forfatter Morten Hesseldahl endnu en titel til sit univers om eksrockeren Edmund. Ligsom de forrige titler handler denne femte sæson af den hæsblæsende krimiserie INGEN TILGIVELSE om opgør med fortiden, rockermiljøets barske virkelighed og stærke karakterer.

16/9/2026

Fjeren på min skulder: Kathrine Abrahamsens ærlige beretning om at vokse op i et hjem med alkohol

Tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen har skrevet sin egen rå og gribende historie om kontroltab, daddy issues og vejen ud af skyggen. Titlen er samtidigt en hånd i ryggen til alle, der har båret på et usynligt omsorgsansvar.

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.

30/7/2026

Interview med en morder: Kom helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager

I helt unikke og aldrig tidligere-offentliggjorte båndoptagelser fortæller Peter Valdemar Larsen, også kendt som Keldernæs-morderen, sin egen version af den nat, hvor et indbrud hos en lokal købmand eskalerede og endte i drab og efterfølgende udviklede sig til den største menneskejagt i Danmark siden krigen.  

28/7/2026

Den døde drømmer: P-vagterne er tilbage med historien om Mo

DEN DØDE DRØMMER er fjerde del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

01/7/2026 - Sidst opdateret 1 september 2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.