Skip to main content

Hjertebrist - en personlig feelgood-fortælling om de svære relationer

8 april 2022 - Sidst opdateret 31 maj 2022

Hjertebrist - en personlig feelgood-fortælling om de svære relationer

Marie Louise Cornelius er aktuel med tredje bind i HJERTEBLINK-trilogien, HJERTEBRIST. Det er en fiktiv fortælling, men forfatteren trækker tydelige referencer til sine personlige erfaringer fra egne familierelationer. Skuespiller Laura Drasbæk indlæser historien om de svære relationer hos bogens fem karakterer, der alle er bosat i København. Feelgood-fortællingen HJERTEBRIST udkommer eksklusivt som lydbog hos Mofibo d. 11. april 2022.


Trækker på egne familiedynamikker


Karaktererne i HJERTEBRIST, der er tredje bind i Marie Louise Cornelius’ HJERTEBLINK-trilogi, fører alle individuelle tilværelser i København, men fælles for dem er, at de er præget af fortidens svigt. Omdrejningspunktet er Agathe, hvis afdøde mand Erik fravalgte kontakten med sine børn, da han mødte og forelskede sig i Agathe. Efter Eriks død er det nu tid for Agathe at gøre op med fortidens fejltagelser. Søskendeparret Mark og Maja er også blevet fravalgt af deres far, og denne afvisning sætter selvsagt sit præg på dem og følger dem i alle deres kommende relationer.


Her har Marie Louise Cornelius har brugt sin egen familiedynamik som inspiration for historien:

“Jeg har selv prøvet at blive afskrevet af min far op til flere gange. Den dag i dag har vi ikke kontakt, hvilket er mit valg. Det er ikke fordi, kærligheden ikke er der, men den kommer desværre bare med nogle krav og forventninger, der ikke kan indfries. Jeg har også udnyttet søskenderelationen til at spille to forskellige scenarier ud: Mark og Maja ser ikke på samme måde på deres far, og det er også noget, jeg har med mig fra min egen historie. Hvis mine søstre, og jeg skulle fortælle om vores far, ville vi give fire meget forskellige beskrivelser,” fortæller hun.


Håb og optimisme


Selvom det er nogle tunge emner, der bliver behandlet, så er HJERTEBRIST og de to forgængere, HJERTEBLINK og HJERTEBÅND, i virkeligheden søde og humoristiske historier. Trilogien bevæger sig inden for feelgood-genren og viser at, selvom vi sårer hinanden undervejs i livet, så bør vi altid forsøge at tilgive hinanden for vores fejltrin.
Forfatteren beskriver da også sig selv som typen, der ser solen og ikke skyerne, og selvom det hele til tider kan virke håbløst og trist, så husker hun os på, at der altid lys for enden af tunnellen:

“Det, jeg gerne vil have folk skal stå tilbage med efter at have lyttet eller læst mine bøger, er, at livet er komplekst. Vi gør det alle så godt, vi kan med de kort, vi har fået på hånden. Der er ikke nogen af mine karakterer, der er fejlfrie, men de sårer heller ikke bevidst hinanden. Det er noget, man kommer til. Sådan er livet, og så må man forsøge at råde bod,” afslutter hun.

HJERTEBRIST er tredje bind i Mofibo Original-serien HJERTEBLINK og kan læses og lyttes eksklusivt hos Mofibo fra 11. april 2022.


Yderligere information


Læs mere om de tidligere udgivelser i serien:
https://mofibo.com/dk/da/books/hjerteblink-1-s%C3%A6son-526148

https://mofibo.com/dk/da/books/hjerteb%C3%A5nd-hjerteblink-s2-519104

Om forfatteren:

Marie Louise Cornelius er 40 år og bor på Frederiksberg med sin familie. Hun er cand.mag. i Film- og medievidenskab og har bl.a. lavet fortælleteater for børn, været formidler hos Nordisk film og kulturmedarbejder på Islandsbrygge Bibliotek. Hun udgav HJERTEBLINK i 2018, og i 2019 kom opfølgeren HJERTEBÅND. HJERTEBRIST er sidste sæson i serien.

Læs mere om forfatteren her: https://www.mlcornelius.dk 


Om indlæseren:

Lydbogen er indlæst af skuespiller og keramiker Laura Drasbæk. Se en oversigt over de film, hun har medvirket i, her:
https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=1923 



Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

20/10/2026

Er det bare mig, der er irriterende? Molly Thornhill udgiver en bog om at få en autismediagnose som voksen

Er det bare mig, der er irriterende? Det spørgsmål har komiker og sanger Molly Thornhill stillet sig selv mange gange i løbet af sit liv. Som teenager føler hun sig fuldstændig fejlcastet i ungdomslivet og tanken om smalltalk og uskrevne regler har altid givet hende svedige håndflader. Først som 31-årig falder brikkerne endelig på plads for hende: Molly får diagnosen autisme. D. 3. november udgiver hun en sjov, ærlig og rørende bog om at kigge tilbage på et liv fuldt af bump, misforståelser og en konstant følelse af at stå udenfor – for så endelig at forstå hvorfor.

19/10/2026

Sult: Martin Riel er nået til 1993 i sin krimiserie på tværs af fire årtier

Krimiforfatter Martin Riel udkommer med tredje del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Tredje del SULT, der foregår i året 1993, udkommer d. 23. oktober 2026.

08/10/2026

Britiske seriemordere: Lone Theils er tilbage med endnu et afsnit i populær streamingserie

Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Det undersøger journalist og forfatter Lone Theils i den populære true crime-serie BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB, hvor hun udkommer med fjerde del d. 12. oktober 2026.

02/10/2026

Den fædrene arv: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien fra Ribe og St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen udgiver i dag tredje del DEN FÆDRENE ARV i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid.

01/10/2026

Septembers mest lyttede og læste

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i september toppes af SKYGGEN AF ET BEDRAG af Anna Grue. På andenpladsen kommer SORTDYB af Jeanette Bergenstav & Nis Jakob foran FARLIGT SIND af Maria Fallström på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i september føres ligeledes af SKYGGEN AF ET BEDRAG, foran HELVEDES ENGLE af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig samt med FRILØBER af Piper Rayne på plads nummer 3.

18/9/2026

Bastard: Morten Hesseldahl leverer igen filosofisk action og store følelser i serien om eksrockeren Edmund

Med BASTARD føjer forfatter Morten Hesseldahl endnu en titel til sit univers om eksrockeren Edmund. Ligsom de forrige titler handler denne femte sæson af den hæsblæsende krimiserie INGEN TILGIVELSE om opgør med fortiden, rockermiljøets barske virkelighed og stærke karakterer.

16/9/2026

Fjeren på min skulder: Kathrine Abrahamsens ærlige beretning om at vokse op i et hjem med alkohol

Tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen har skrevet sin egen rå og gribende historie om kontroltab, daddy issues og vejen ud af skyggen. Titlen er samtidigt en hånd i ryggen til alle, der har båret på et usynligt omsorgsansvar.

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.

30/7/2026

Interview med en morder: Kom helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager

I helt unikke og aldrig tidligere-offentliggjorte båndoptagelser fortæller Peter Valdemar Larsen, også kendt som Keldernæs-morderen, sin egen version af den nat, hvor et indbrud hos en lokal købmand eskalerede og endte i drab og efterfølgende udviklede sig til den største menneskejagt i Danmark siden krigen.  

28/7/2026

Den døde drømmer: P-vagterne er tilbage med historien om Mo

DEN DØDE DRØMMER er fjerde del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

01/7/2026 - Sidst opdateret 1 september 2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.

30/6/2026

Blodbarnet: Brian Wind-Hansen fortsætter sin populære streamingserie

Forfatter Brian Wind-Hansen er klar med BLODBARNET; tredje del i den mørke og intense krimiserie om familie, kontrol, sårbarhed og det, vi er villige til at gøre for at beskytte dem, vi elsker.