Skip to main content

Dødsleg: Ny psykologisk krimi fra bestseller-forfatteren Michael Larsen

5 juni 2025 - Sidst opdateret 8 oktober 2025

Dødsleg: Ny psykologisk krimi fra bestseller-forfatteren Michael Larsen

I Michael Larsens nye krimi DØDSLEG bliver en actionfyldt jagt på en brutal seriemorder, hvis verdensblik synes formet af en giftig maskulinitetskultur, kompliceret af symboler og litterære gåder. For hvad betyder det, at navnet ’Coralie’ står skrevet i en origamifigur fundet på gerningsstedet?

Dansk-polske Theresa findes død på et hotelværelse i København. Hun ligger i en bizar stilling, og under sengen finder man også en origamifigur. Den erfarne kriminalkommissær Jan Folmer bliver sat til at lede efterforskningen af det mistænkelige dødsfald, og han opdager hurtigt en række ligheder med et andet uopklaret kvindemord. Hvorfor er kvinderne placeret sådan? Og hvad betyder origamifigurerne?

Dødsfaldet chokerer den kendte tv-vært Katrine Kaster Ring, der samme dag skulle være rejst til Polen med Theresa for at forene hende med den far, hun aldrig lærte at kende. Katrine går i hemmelighed ind i sagen, og da hun modtager en række mystiske opkald, indser hun, at Theresa ikke har fortalt Katrine og tv-holdet hele sandheden om sig selv og sin fortid.

Jan Folmer, Katrine Kaster Ring og kriminalpsykolog Stefan Falkehed indleder et dramatisk kapløb med for at få stoppet en udspekuleret seriemorder, der slet ikke er færdig med at slå ihjel.

Titlen DØDSLEG af Michael Larsen udkommer d. 1. juli som Mofibo Original lydbog samt som printbog på forlaget People's.


Yderligere information

Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 1. juli 2025 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com

Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

Fra d. 1. juli 2025 kan du desuden finde lydbogen i Mofibos app.

Forfatter: Michael Larsen
Indlæser: Dan Schlosser

Billeder af cover og forfatteren findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.

Om fatteren:
Michael Larsen (f. 1961, Værløse) er forfatter, journalist og filmmanuskriptforfatter. Han fik sit litterære gennembrud med thrilleren UDEN SIKKER VIDEN (1994) og senere kom SLANGEN I SYDNEY (1997), der alene i Danmark har solgt over 100.000 eksemplarer. Efter flere års pause fra thrillergenren vendte Michael Larsen tilbage med bestselleren MORDET PÅ ØEN (2015).

Michael Larsen er desuden naturelsker og naturfotograf, og han har for nylig fundet en ny bi-art i Danmark, hvepsebien Nomada subcornuta. I 2018 fandt og passede han de første ynglende havørne på Ærø – ørnene flyttede senere ind bag Larsens gård, hvor de fik unger. I dag følger han som tidligere redekoordinator stadig ørneparret tæt og rapporterer om deres liv til Dansk Ornitologisk Forening. Michael Larsen har udgivet bøgerne ÆRØS NATUR (2014) og RÅGELEJES NATUR (2023), der samler al viden om dyrelivet i de to områder.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

20/10/2026

Er det bare mig, der er irriterende? Molly Thornhill udgiver en bog om at få en autismediagnose som voksen

Er det bare mig, der er irriterende? Det spørgsmål har komiker og sanger Molly Thornhill stillet sig selv mange gange i løbet af sit liv. Som teenager føler hun sig fuldstændig fejlcastet i ungdomslivet og tanken om smalltalk og uskrevne regler har altid givet hende svedige håndflader. Først som 31-årig falder brikkerne endelig på plads for hende: Molly får diagnosen autisme. D. 3. november udgiver hun en sjov, ærlig og rørende bog om at kigge tilbage på et liv fuldt af bump, misforståelser og en konstant følelse af at stå udenfor – for så endelig at forstå hvorfor.

19/10/2026

Sult: Martin Riel er nået til 1993 i sin krimiserie på tværs af fire årtier

Krimiforfatter Martin Riel udkommer med tredje del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Tredje del SULT, der foregår i året 1993, udkommer d. 23. oktober 2026.

08/10/2026

Britiske seriemordere: Lone Theils er tilbage med endnu et afsnit i populær streamingserie

Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Det undersøger journalist og forfatter Lone Theils i den populære true crime-serie BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB, hvor hun udkommer med fjerde del d. 12. oktober 2026.

02/10/2026

Den fædrene arv: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien fra Ribe og St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen udgiver i dag tredje del DEN FÆDRENE ARV i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid.

01/10/2026

Septembers mest lyttede og læste

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i september toppes af SKYGGEN AF ET BEDRAG af Anna Grue. På andenpladsen kommer SORTDYB af Jeanette Bergenstav & Nis Jakob foran FARLIGT SIND af Maria Fallström på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i september føres ligeledes af SKYGGEN AF ET BEDRAG, foran HELVEDES ENGLE af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig samt med FRILØBER af Piper Rayne på plads nummer 3.

18/9/2026

Bastard: Morten Hesseldahl leverer igen filosofisk action og store følelser i serien om eksrockeren Edmund

Med BASTARD føjer forfatter Morten Hesseldahl endnu en titel til sit univers om eksrockeren Edmund. Ligsom de forrige titler handler denne femte sæson af den hæsblæsende krimiserie INGEN TILGIVELSE om opgør med fortiden, rockermiljøets barske virkelighed og stærke karakterer.

16/9/2026

Fjeren på min skulder: Kathrine Abrahamsens ærlige beretning om at vokse op i et hjem med alkohol

Tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen har skrevet sin egen rå og gribende historie om kontroltab, daddy issues og vejen ud af skyggen. Titlen er samtidigt en hånd i ryggen til alle, der har båret på et usynligt omsorgsansvar.

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.

30/7/2026

Interview med en morder: Kom helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager

I helt unikke og aldrig tidligere-offentliggjorte båndoptagelser fortæller Peter Valdemar Larsen, også kendt som Keldernæs-morderen, sin egen version af den nat, hvor et indbrud hos en lokal købmand eskalerede og endte i drab og efterfølgende udviklede sig til den største menneskejagt i Danmark siden krigen.  

28/7/2026

Den døde drømmer: P-vagterne er tilbage med historien om Mo

DEN DØDE DRØMMER er fjerde del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

01/7/2026 - Sidst opdateret 1 september 2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.

30/6/2026

Blodbarnet: Brian Wind-Hansen fortsætter sin populære streamingserie

Forfatter Brian Wind-Hansen er klar med BLODBARNET; tredje del i den mørke og intense krimiserie om familie, kontrol, sårbarhed og det, vi er villige til at gøre for at beskytte dem, vi elsker.