Skip to main content

Dø, om så det gælder - en sand beretning fra virkelighedens underverden

14 august 2023 - Sidst opdateret 4 oktober 2023

Dø om så det gælder - cover

Abud Mustafa er kendt for sin rolle som den hårdkogte bandeleder Jimmy i filmen 'Underverden 2'. Rollen og det miljø, som filmen skildrer, ligger imidlertid meget tæt på hans eget liv, hvor han blandt andet har været ledende medlem i banden Brothas. DØ, OM SÅ DET GÆLDER er første sæson af to, hvor Abud Mustafa for første gang fortæller detaljer om sin kriminelle fortid - og hvordan han i dag forsøger at rode bod på sine synder.

 

Da Abud er otte år gammel, lærer en flok ældre drenge i Urbanplanen på Amager ham tre regler, som han efterfølgende lever strengt efter i tæt på 20 år: 

1) Du skal være klar til at dø eller slå ihjel for dine brødre 
2) Der er altid en fjende, som skal nedkæmpes
3) Du sladrer aldrig til politi, myndigheder eller andre udenfor

Dette er historien om en dreng, der allerede som 9-årig - i en kombination af ADHD og en livsfarlig vrede - selv opsøger slagsmål. Om hvordan hans mor smugler ham ud af Danmark og efterlader ham i to år i flygtningelejre i Libanon og Syrien, hvor han lever under slavelignende forhold og ofte bliver tæsket sønder og sammen af en onkel. Og hvordan han som 12-årig endelig kommer hjem til Danmark, opbygger sin egen hashliga på Nørrebro, og starter sin rejse mod toppen af det danske bandemiljø, hvor han aldrig står tilbage, selv om han risikerer at løbe direkte ind i vold, afpresning, kidnapning eller drabsforsøg.

I 2014 opdager Abud Mustafa, at alt det, han troede, at broderskabet i Brothas stod for, er én stor løgn. Hans moral og tro kan ikke længere holde til livet som voldsparat bandemedlem. Så han forlader banden og miljøet, går under jorden og har siden forsøgt at rette op på fortidens synder. Men det er ikke let at finde sin plads i den "normale" verden, når man stadig elsker sine tidligere "brødre", og når det eneste sprog, man kender, er vold. Ikke engang, selv om man er anerkendt skuespiller.

DØ, OM SÅ DET GÆLDER er første sæson af to om Abud Mustafas liv. Udgivelsen er en Mofibo Original-titel, der udkommer som lydbog d. 21. august. Historien er fortalt af Abud Mustafa i samarbejde med journalist Thomas Stokholm.



Yderligere information
Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 21. august 2023 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com

Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

NB: Omtaler af titlen og interviews med forfatteren må gerne offentliggøres pr d.d., men lydbogsanmeldelser må ikke offentliggøres før den 21. august 2023 med mindre at andet er aftalt med Mofibos PR manager.

Fra d. 21. august 2023 kan du finde lydbogen i Mofibos app.


Forfatter: Abud Mustafa & Thomas Stokholm
Indlæser: Abud Mustafa

Billeder af cover og forfatter findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering. 

 

Om forfatteren: 

ABUD MUSTAFA var flere år tilbage medlem af banden Brothas. I dag er han skuespiller og havde bl.a. rollen som Jimmy, der er en af bandelederne i 'Underverden 2'.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

09/6/2026

Skyggebørnene: Frank Sebastian Hansen graver uhyggelige hemmeligheder fra 80'erne frem

Krimiforfatteren Frank Sebastian Hansen udgiver sin sidste sæson i serien om fotografen Viola Gregory. I SKYGGEBØRNENE skal man være meget opmærksom på, hvem man hengiver sig til, når fortidens hemmeligheder kommer frem i lyset. Titlen udkommer d. 15. juni 2026.

01/6/2026

For enden af havet: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien på St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen er klar med anden del i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid. Titlen FOR ENDEN AF HAVET har premiere 2. juni 2026.

01/6/2026

Majs mest lyttede og læste på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i maj toppes af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran FORTIDENS MASKER af Thomas Helle og MØRKETS MAGTER af Stefan Malmström på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i maj finder vi også STYX foran AFTALT SPIL: OFF-CAMPUS 1 af Elle Kennedy og NYE SPILLEREGLER af Stephanie Archer på tredjepladsen.

29/5/2026

Slagteren: En seriedrabsmand skærer en blodørn i sine ofre i Lotte Petris nye uhyggelige krimiserie

Bestialske mord bliver begået efter en henrettelsesmetode, der peger tilbage til vikingetiden, hvor en bøddel skar en blodørn i sit offer. Samtidig er en undsluppen patient fra et psykiatrisk hospital på fri fod. Krimiforfatter Lotte Petri er tilbage med en ny hæsblæsende krimi i sæson 5 af den uhyggelige serie, BLODENGEL. Nervepirrende spænding kobles med en realistisk politiefterforskning og detaljerede retsmedicinske scener. SLAGTEREN udkommer d. 4. juni 2026.

27/5/2026

Spillet er tabt: Journalist Anders Hagen afdækker skyggesiden af professionel fodbold

Fra tribunerne runger mantraet 'The game is gone' igen og igen. Men lytter fodboldens magtmænd i jakkesæt? I titlen SPILLET ER TABT går fodboldnørd og -insider Anders Hagen tæt på fodbolden indefra. En sport, han elsker, men knap nok kan genkende længere.

22/5/2026

Drabet i parken: Ny bog fortæller hele historien om det brutale mord på Louise Borgilt og hendes ufødte barn i 2016

I 2022 får kriminalreporterne Jesper Vestergaard Larsen og Bo Norström Weile et tip fra en kilde, som kaster nyt lys over efterforskningen af drabet på højgravide Louise Borgilt. I titlen DRABET I PARKEN - EN FORTÆLLING OM SVIGT udruller de hele historien om sagen, som ender med en PET-muldvarp i fængslet. De interviewer kilder, som ikke tidligere har stået frem. Heriblandt gerningsmandens forældre samt faderen til det dræbte barn.

21/5/2026

Storytel Pulse: Giver data direkte til forfatterne i realtid

Mofibo lancerer i dag Storytel Pulse; en ny banebrydende platform for forfattere til indsigt, engagement samt værdifuld information i realtid. Forfatterne får et live indblik i brugernes læse- og lytteadfærd og herved en mulighed for at forstå og give klarhed om, hvordan deres historier modtages.

20/5/2026

De kaldte ham 'Selvmordslægen': Nu udkommer Svend Lings’ liv som biografi

Den pensionerede læge Svend Lings har hjulpet et større antal mennesker med at tage deres eget liv som led i sit arbejde for legalisering af aktiv dødshjælp. Den 16. juni udkommer en biografi om hans liv og de begivenheder, som har formet mennesket bag handlingerne.

19/5/2026

Skrig uden lyd: Louise Voller er tilbage med en mørk spændingsroman om magt, tavshed og død i toppen af dansk dressur

SKRIG UDEN LYD er anden del i Louise Vollers krimiserie om hemmelighederne bag ridesportens perfekte facade.

11/5/2026 - Sidst opdateret 1 juni 2026

Underhund: Morten Hesseldahl klar med ny krimi om eksrockeren Edmund, opgør fra fortiden og militant islamisme

Krimiforfatteren Morten Hesseldahl blander vanen tro hæsblæsende action med filosofiske spørgsmål om tilgivelse, når eksrockeren Edmund bliver tvunget til at kæmpe sin gamle rockergrupperings kampe. Titlen UNDERHUND er, som de tre foregående sæsoner, fyldt med stærke karakterer, voldsomme hændelser og store følelser.

07/5/2026

Baby baby: Martin Riel fortsætter sin krimiserie på tværs af fire årtier og er nu i 1983

Martin Riel er klar med anden del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Anden del BABY BABY udkommer d. 14. maj 2026.

04/5/2026 - Sidst opdateret 1 juni 2026

Mofibo forbedrer brugeroplevelsen med AI-genererede resumeer

Mofibo og Storytel stræber konstant efter at bygge funktionaliteter, der taler direkte ind i brugernes vaner og adfærd samt gør lydbogsoplevelsen så god som mulig. De to nyeste AI-tiltag, Recaps og Sleep Timer Recaps, er designet til at løse problemet med "hvor tabte jeg tråden?" og derved hjælpe brugerne med at færdiggøre bøgerne. Disse funktioner giver præcise resumeer af tidligere plotpunkter, hvilket sikrer en gnidningsfri overgang tilbage til historien – uanset om brugeren har været væk i en uge eller bare er faldet i søvn midt i et kapitel.

01/5/2026 - Sidst opdateret 1 juni 2026

Aprils mest lyttede og læste på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i april toppes af SKJULT PÅ HELHOLM af Inger Wolf foran MONSTER af Julie Hastrup og MINDERNES BY af Natalie Normann på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i april har vi også MONSTER og SKJULT PÅ HELHOLM, men i omvendt rækkefølge, foran EN DEBUTANT I SKANDALE af Julia Quinn på tredjepladsen.

29/4/2026 - Sidst opdateret 10 juni 2026

Det du skjuler: Forfatters familie skjulte politimand under krigen

Den tyske besættelsesmagt iværksætter d. 19. september 1944 'Aktion Möwe'; en omfattende, national aktion mod det danske politikorps for at indfange alle politibetjente og deportere dem til tyske koncentrationslejre. Forfatter Ida-Marie Rendtorff har skrevet en roman om en familie, der sætter livet på spil og skjuler en dansk politimand på deres loftsrum. Titlen DET DU SKJULER er inspireret af forfatterens egen familiehistorie.

28/4/2026

Det begynder med blomster: Camilia Soltani undersøger partnerdrabets anatomi

DET BEGYNDER MED BLOMSTER er en lyddokumentar om, hvordan kærlighed kan udvikle sig til kontrol, vold og endda drab. Vi følger tre kvinder: én der lever på krisecenter, en der overlevede et drabsforsøg, og én der blev dræbt. Undervejs sætter eksperter ord på det, der ellers kan være svært at forstå: Hvorfor er nogle kvinder udsat, når vi angiveligt bor i et ligestillet og frit samfund? Det er virkelige, barske historier fra Danmark, fortalt tæt på og uden filter. Lyddokumentaren, der starter med blomster og slutter med drab, udkommer 12. maj.