Skip to main content

Din hånd i min - et podcastfrirum for pårørende til alvorlig og kronisk sygdom

3 september 2025 - Sidst opdateret 2 januar 2026

Din hånd i min - et podcastfrirum for pårørende til alvorlig og kronisk sygdom

I podcasten DIN HÅND I MIN inviterer værterne Maria Månson og Frederik Lindhardt en gæst i studiet til en ærlig og nærværende samtale om livet som pårørende.

Vi taler for sjældent om, hvordan det er at være pårørende til en, der er ramt af alvorlig sygdom. Om usikkerheden, frustrationerne og afmagten. Det har journalist Maria Månson og retoriker Frederik Lindhardt sat sig for at gøre noget ved med en ny podcast.

I podcasten DIN HÅND I MIN er der plads til både det svære og det stærke – og alle de mange følelser og erfaringer, der følger med. Også de lyse. For selvom rollen som pårørende ikke er selvvalgt, kan den måske åbne for vigtige vinkler på tilværelsen. 

Podcasten giver et frit rum, hvor man som pårørende til en alvorlig eller kronisk syg kan få lov til at fylde. Det kan være enormt ensomt, og det er svært at give plads til sig selv, når det er den anden, der er syg. Værterne inviterer gæsterne ind i en aftabuiserende samtale, hvor der er plads til de følelser og tanker, som man lægger låg på over for den syge. Målet er, at de skal kunne gå lidt lettet og opmuntret fra dette rum, så de efterfølgende kan være der bedre for den syge.

Podcasten startede via en klumme, forklarer Maria Månson:
- Idéen til 'Din Hånd i Min' blev født af en klumme, jeg skrev om at være pårørende til min Parkinson-syge far. Hensigten er at skabe et fordomsfrit rum, hvor pårørende kan fortælle om at elske et menneske, der bliver syg. For det kan være et stort følelsesmæssigt rod sådan at stå lige ved siden af. At skulle være den stærke og støtte, mens man også selv går i stykker indvendig. Det er jo den syge, det handler om, så man går og pakker sig selv væk. Man kan endda føle skam, hvis man er glad en dag. Og man kan føle afmagt, frustration og vrede. Over sig selv, systemet eller endda på den syge. Men der er også smukke, intense og uforglemmelige øjeblikke, som opstår netop på grund af de nogle gange barske vilkår, når livet slår kolbøtter, siger hun.

Motivationen for at gå ind i projektet var for Frederik Lindhardt hans syge far:
-  De seneste otte år har jeg rejst landet rundt og talt om at være pårørende til en demensramt far. Jeg har mødt tusindvis af pårørende, og igen og igen hører jeg de samme fortællinger: frustration, dårlig samvittighed, magtesløshed. Og et konstant pres fra det praktiske, der skal fungere midt i det hele. Der er sjældent overskud til at række ud eller råbe højt. Vi vil gerne give de pårørende en stemme. Og måske kan samtalerne også være begyndelsen på en større, nødvendig samtale: Hvordan ser, støtter og anerkender vi som samfund de pårørende? For jo bedre vi passer på dem, der står ved siden af, jo bedre passer vi også på dem, de elsker, siger han.

Podcasten DIN HÅND I MIN udkommer i 10 afsnit, hvoraf syv udkommer eksklusivt på Mofibo, mens de tre første afsnit også vil være tilgængelige på andre podcastplatforme. De første to afsnit premierer d. 9. september, og derfra udkommer der ugentligt et nyt afsnit.

Gæsterne og temaerne for episoderne er:

Episode 1:
Iben Hjejle om demens
Udgives 9/9

Episode 2:
Silja Okking om blodpropper
Udgives: 9/9

Episode 3:
Camilla Magid om aneurisme
Udgives: 16/9

Episode 4:
Nola Grace Gaardmand om døvhed
Udgives: 23/9

Episode 5:
Emil Millang om alkoholisme
Udgives: 30/9

Episode 6:
Frederik Lindhardt om Alzheimers
Udgives: 7/10

Episode 7:
Maria Månson om neurodegenerativ sygdom MSA
Udgives 14/10

Episode 8:
Kristian Ibler om kræft
Udgives: 21/10

Episode 9:
Gæst: Niels Ellegaard om sin hustru, der lider af sclerose
Udgives: 28/10

Episode 10:
Marie Madsen om et forskningsprojekt ved VIVE
Udgives: 4/11


Yderligere information
Det vil være muligt at lytte eksklusivt til podcasten før officiel lancering d. 9. september 2025 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com

Opret et presselogin og hold øje med hvornår diverse episoder er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

Fra d. 9. september 2025 kan du desuden finde de første afsnit af podcasten i Mofibos app.

Podcastværter: Maria Månson & Frederik Lindhardt

Billeder af cover og værter findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.


Om forfatterne:

Maria Månson er film- og kulturjournalist. Hun har en fortid hos DR som frontfigur i bl.a. Filmselskabet, Sprogquizzen og Kulturmagasinet Gejst. Hun er uddannet fra Medievidenskab på Københavns Universitet og sidder i dag i bestyrelsen for Danske Filmkritikere og i Filminstituttets Rådet for Spillefilm.

Frederik Lindhardt er cand.mag. i retorik, forfatter til den roste bog LIDT AF FAR om livet som pårørende til en demensramt far og medstifter af Virtio – en prisvindende Børsen Gazelle-virksomhed inden for digital læring og udvikling. Erfaringerne som pårørende har ført Frederik landet rundt, hvor han har holdt foredrag, deltaget i debatter, workshops og ekspertpaneler om demens og den pårørendes rolle. Han er desuden udvalgt til Berlingskes Talent 100 (2025) og rådgiver i dag nogle af Danmarks største organisationer – bl.a. som fast læringspartner for Novo Nordisk.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

08/10/2026

Britiske seriemordere: Lone Theils er tilbage med endnu et afsnit i populær streamingserie

Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Det undersøger journalist og forfatter Lone Theils i den populære true crime-serie BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB, hvor hun udkommer med fjerde del d. 12. oktober 2026.

02/10/2026

Den fædrene arv: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien fra Ribe og St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen udgiver i dag tredje del DEN FÆDRENE ARV i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid.

01/10/2026

Septembers mest lyttede og læste

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i september toppes af SKYGGEN AF ET BEDRAG af Anna Grue. På andenpladsen kommer SORTDYB af Jeanette Bergenstav & Nis Jakob foran FARLIGT SIND af Maria Fallström på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i september føres ligeledes af SKYGGEN AF ET BEDRAG, foran HELVEDES ENGLE af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig samt med FRILØBER af Piper Rayne på plads nummer 3.

18/9/2026

Bastard: Morten Hesseldahl leverer igen filosofisk action og store følelser i serien om eksrockeren Edmund

Med BASTARD føjer forfatter Morten Hesseldahl endnu en titel til sit univers om eksrockeren Edmund. Ligsom de forrige titler handler denne femte sæson af den hæsblæsende krimiserie INGEN TILGIVELSE om opgør med fortiden, rockermiljøets barske virkelighed og stærke karakterer.

16/9/2026

Fjeren på min skulder: Kathrine Abrahamsens ærlige beretning om at vokse op i et hjem med alkohol

Tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen har skrevet sin egen rå og gribende historie om kontroltab, daddy issues og vejen ud af skyggen. Titlen er samtidigt en hånd i ryggen til alle, der har båret på et usynligt omsorgsansvar.

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.

30/7/2026

Interview med en morder: Kom helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager

I helt unikke og aldrig tidligere-offentliggjorte båndoptagelser fortæller Peter Valdemar Larsen, også kendt som Keldernæs-morderen, sin egen version af den nat, hvor et indbrud hos en lokal købmand eskalerede og endte i drab og efterfølgende udviklede sig til den største menneskejagt i Danmark siden krigen.  

28/7/2026

Den døde drømmer: P-vagterne er tilbage med historien om Mo

DEN DØDE DRØMMER er fjerde del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

01/7/2026 - Sidst opdateret 1 september 2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.

30/6/2026

Blodbarnet: Brian Wind-Hansen fortsætter sin populære streamingserie

Forfatter Brian Wind-Hansen er klar med BLODBARNET; tredje del i den mørke og intense krimiserie om familie, kontrol, sårbarhed og det, vi er villige til at gøre for at beskytte dem, vi elsker.

26/6/2026

Gravrøveren: Karsten Mungo Madsen skriver om en gravrøverbande der huserede i 1700-tallet

GRAVRØVEREN af Karsten Mungo Madsen er en slags 1700-tals true crime med en intens historie om fortabelse og om datidens barske vilkår. Og det er samtidigt en historie om en mands indædte kamp for ære og overlevelse. Titlen udkommer 7. juli 2026.

25/6/2026

Familiens arv: Ny sæson i David Garmarks mørke københavnerserie

Forfatter David Garmark er klar med tredje del i sin krimiserie Vesterbro Noir, hvor det pulserende københavnske byliv iblandes uhyggelige og bestialske mord. Titlen FAMLIENS ARV udkommer 6. juli 2026.