Skip to main content

Det begynder med blomster: Camilia Soltani undersøger partnerdrabets anatomi

28 april 2026

Det begynder med blomster - cover lydbog

DET BEGYNDER MED BLOMSTER er en lyddokumentar om, hvordan kærlighed kan udvikle sig til kontrol, vold og endda drab. Vi følger tre kvinder: én der lever på krisecenter, en der overlevede et drabsforsøg, og én der blev dræbt. Undervejs sætter eksperter ord på det, der ellers kan være svært at forstå: Hvorfor er nogle kvinder udsat, når vi angiveligt bor i et ligestillet og frit samfund? Det er virkelige, barske historier fra Danmark, fortalt tæt på og uden filter. Lyddokumentaren, der starter med blomster og slutter med drab, udkommer 12. maj.

Journalisten og forfatteren Camilia Soltanis moster lever i et voldeligt forhold i årevis med sine to børn i Iran. Det kulminerer i 2006, da ægtemanden slår mosteren ihjel.

Det får Camilia til at undersøge temaerne partnervold og kvindedrab samt lave lyddokumentaren DET BEGYNDER MED BLOMSTER. Til denne udgivelse har hun tre cases med: En kvinde med børn der bruger årevis på at komme ud af et voldeligt forhold. En kvinde der bliver forsøgt dræbt af sin partner - og går tilbage til ham for så at få ham dømt, og en kvinde der mister sin søster til partnerdrab. Alle de medvirkende kvinder er anonyme for deres egen sikkerhed, men deler åbent og ærligt deres historie.

I løbet af lyddokumentaren får vi indblik i lovgivningen på området samt politiets arbejde og begrænsninger i de konkrete sager. Camilia interviewer desuden forskellige eksperter inden for feltet, heriblandt antropolog og forsker i partnervold og partnerdrab, Ditte Bjerregaard, som for nyligt har udgivet en omfattende rapport baseret på flere års forskning.

I Danmark er vi indtil videre desværre ikke lykkedes med at knække kurven for partnerdrab. Så Camilia inddrager erfaringer fra andre lande, hvor de er lykkedes med at nedbringe antallet af registrerede partnerdrab gennem en række politiske og lovgivningsmæssige tiltag.  

Titlen DET BEGYNDER MED BLOMSTER udkommer som Mofibo Original lyddokumentar d. 12. maj 2026.


Yderligere information
Det vil være muligt at lytte eksklusivt til podcasten før officiel lancering d. 12. maj 2026 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com/product/69d5d37e9055c/page

Opret et presselogin, login og hold øje med hvornår den er uploadet. Brug ovenstående link og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

Fra d. 12. maj 2026 kan du finde lyddokumentaren i Mofibos app.

Forfatter: Camilia Soltani Østergaard
Indlæser: Camilia Soltani Østergaard

Billeder af cover og forfatter findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.

Om forfatteren:
Camilia Soltani Østergaard er journalist og forfatter. Hun har bl.a. skrevet bogen JEG ER FRA VESTEGNEN samt den yderst populære Mofibo Original lydbogsdokumentar MYSTERIET OM KRIS.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

09/6/2026

Skyggebørnene: Frank Sebastian Hansen graver uhyggelige hemmeligheder fra 80'erne frem

Krimiforfatteren Frank Sebastian Hansen udgiver sin sidste sæson i serien om fotografen Viola Gregory. I SKYGGEBØRNENE skal man være meget opmærksom på, hvem man hengiver sig til, når fortidens hemmeligheder kommer frem i lyset. Titlen udkommer d. 15. juni 2026.

01/6/2026

For enden af havet: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien på St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen er klar med anden del i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid. Titlen FOR ENDEN AF HAVET har premiere 2. juni 2026.

01/6/2026

Majs mest lyttede og læste på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i maj toppes af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran FORTIDENS MASKER af Thomas Helle og MØRKETS MAGTER af Stefan Malmström på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i maj finder vi også STYX foran AFTALT SPIL: OFF-CAMPUS 1 af Elle Kennedy og NYE SPILLEREGLER af Stephanie Archer på tredjepladsen.

29/5/2026

Slagteren: En seriedrabsmand skærer en blodørn i sine ofre i Lotte Petris nye uhyggelige krimiserie

Bestialske mord bliver begået efter en henrettelsesmetode, der peger tilbage til vikingetiden, hvor en bøddel skar en blodørn i sit offer. Samtidig er en undsluppen patient fra et psykiatrisk hospital på fri fod. Krimiforfatter Lotte Petri er tilbage med en ny hæsblæsende krimi i sæson 5 af den uhyggelige serie, BLODENGEL. Nervepirrende spænding kobles med en realistisk politiefterforskning og detaljerede retsmedicinske scener. SLAGTEREN udkommer d. 4. juni 2026.

27/5/2026

Spillet er tabt: Journalist Anders Hagen afdækker skyggesiden af professionel fodbold

Fra tribunerne runger mantraet 'The game is gone' igen og igen. Men lytter fodboldens magtmænd i jakkesæt? I titlen SPILLET ER TABT går fodboldnørd og -insider Anders Hagen tæt på fodbolden indefra. En sport, han elsker, men knap nok kan genkende længere.

22/5/2026

Drabet i parken: Ny bog fortæller hele historien om det brutale mord på Louise Borgilt og hendes ufødte barn i 2016

I 2022 får kriminalreporterne Jesper Vestergaard Larsen og Bo Norström Weile et tip fra en kilde, som kaster nyt lys over efterforskningen af drabet på højgravide Louise Borgilt. I titlen DRABET I PARKEN - EN FORTÆLLING OM SVIGT udruller de hele historien om sagen, som ender med en PET-muldvarp i fængslet. De interviewer kilder, som ikke tidligere har stået frem. Heriblandt gerningsmandens forældre samt faderen til det dræbte barn.

21/5/2026

Storytel Pulse: Giver data direkte til forfatterne i realtid

Mofibo lancerer i dag Storytel Pulse; en ny banebrydende platform for forfattere til indsigt, engagement samt værdifuld information i realtid. Forfatterne får et live indblik i brugernes læse- og lytteadfærd og herved en mulighed for at forstå og give klarhed om, hvordan deres historier modtages.

20/5/2026

De kaldte ham 'Selvmordslægen': Nu udkommer Svend Lings’ liv som biografi

Den pensionerede læge Svend Lings har hjulpet et større antal mennesker med at tage deres eget liv som led i sit arbejde for legalisering af aktiv dødshjælp. Den 16. juni udkommer en biografi om hans liv og de begivenheder, som har formet mennesket bag handlingerne.

19/5/2026

Skrig uden lyd: Louise Voller er tilbage med en mørk spændingsroman om magt, tavshed og død i toppen af dansk dressur

SKRIG UDEN LYD er anden del i Louise Vollers krimiserie om hemmelighederne bag ridesportens perfekte facade.

11/5/2026 - Sidst opdateret 1 juni 2026

Underhund: Morten Hesseldahl klar med ny krimi om eksrockeren Edmund, opgør fra fortiden og militant islamisme

Krimiforfatteren Morten Hesseldahl blander vanen tro hæsblæsende action med filosofiske spørgsmål om tilgivelse, når eksrockeren Edmund bliver tvunget til at kæmpe sin gamle rockergrupperings kampe. Titlen UNDERHUND er, som de tre foregående sæsoner, fyldt med stærke karakterer, voldsomme hændelser og store følelser.

07/5/2026

Baby baby: Martin Riel fortsætter sin krimiserie på tværs af fire årtier og er nu i 1983

Martin Riel er klar med anden del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Anden del BABY BABY udkommer d. 14. maj 2026.

04/5/2026 - Sidst opdateret 1 juni 2026

Mofibo forbedrer brugeroplevelsen med AI-genererede resumeer

Mofibo og Storytel stræber konstant efter at bygge funktionaliteter, der taler direkte ind i brugernes vaner og adfærd samt gør lydbogsoplevelsen så god som mulig. De to nyeste AI-tiltag, Recaps og Sleep Timer Recaps, er designet til at løse problemet med "hvor tabte jeg tråden?" og derved hjælpe brugerne med at færdiggøre bøgerne. Disse funktioner giver præcise resumeer af tidligere plotpunkter, hvilket sikrer en gnidningsfri overgang tilbage til historien – uanset om brugeren har været væk i en uge eller bare er faldet i søvn midt i et kapitel.

01/5/2026 - Sidst opdateret 1 juni 2026

Aprils mest lyttede og læste på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i april toppes af SKJULT PÅ HELHOLM af Inger Wolf foran MONSTER af Julie Hastrup og MINDERNES BY af Natalie Normann på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i april har vi også MONSTER og SKJULT PÅ HELHOLM, men i omvendt rækkefølge, foran EN DEBUTANT I SKANDALE af Julia Quinn på tredjepladsen.

29/4/2026 - Sidst opdateret 10 juni 2026

Det du skjuler: Forfatters familie skjulte politimand under krigen

Den tyske besættelsesmagt iværksætter d. 19. september 1944 'Aktion Möwe'; en omfattende, national aktion mod det danske politikorps for at indfange alle politibetjente og deportere dem til tyske koncentrationslejre. Forfatter Ida-Marie Rendtorff har skrevet en roman om en familie, der sætter livet på spil og skjuler en dansk politimand på deres loftsrum. Titlen DET DU SKJULER er inspireret af forfatterens egen familiehistorie.

15/4/2026

Storytel overtager Palatium Books

Efter 10 år som toneangivende aktør inden for feelgood- og romancegenren giver stifterne af Palatium Books stafetten videre til Storytel. Det digitale forlag Storyside skal fremadrettet sikre, at den stærke portefølje af populære forfattere får et nyt, dedikeret hjem og når ud til et bredt publikum.