Skip to main content

Den sandhed du vælger - 2. verdenskrigs mærkning af næste generation

5 september 2024 - Sidst opdateret 12 december 2024

Den sandhed du vælger - cover lydbog

DEN SANDHED DU VÆLGER er andet, selvstændige afsnit i serien EN TID, ET STED. Det er en spændingsfyldt historie om to unge mennesker, hvis liv påvirkes voldsomt af begivenheder, der fandt sted under 2. verdenskrig og i tiden efter.

Bogens hovedpersoner, Jakob og Eliisa, har begge haft en traumatisk opvækst. Selvom den ene er født i Aabenraa og den anden i Oulu, Finland, krydses deres veje på forunderlig vis.

Jakobs far er stemplet som landsforræder efter hans støtte til besættelsesmagten under 2. verdenskrig. Skammen går i arv, og det mærker Jakob under sin barske opvækst. Hans hjemby er mange år om at glemme farens ugerninger.

Eliisa er også krigsbarn, og hun er vokset op i en kaotisk, krigshærget og fattig tid i Finland, hvor hendes mor var nødt til at sende hende bort i flere år - til Danmark, hvor Eliisa boede hos en velfungerende lægefamilie. Ligesom for adskillige andre finnebørn var det ikke nemt at falde til, da Eliisa kom tilbage til hjemlandet og sin egen familie efter krigen.

Skæbnen vil, at både Eliisa og Jakob kommer til København som voksne. Bortset fra at de begge har en tung bagage fra barndommen, er deres liv vidt forskellige, og det er deres syn på verden også. Kan de redde hinanden på trods af indre dæmoner, PET og KGB’s indblanding?

Romanen skildrer, hvordan dramatiske begivenheder under 2. verdenskrig mærker helt almindelige mennesker mange år efter dens afslutning – og hvilke konsekvenser det kan have for deres valg og liv. Blandt dem, der var mærket af krigen, var de finnebørn, som blev sendt til Danmark under krigen. Mange af disse børn voksede op og følte sig rodløse og vrede og havde svært ved at falde til, når de vendte hjem. Og det fulgte dem ind i voksenlivet.

Andre er børn af de mennesker, der arbejdede for tyskerne, og som blev betragtet som landsforrædere. Forældrenes handlinger fik efterfølgende stor indflydelse på deres børn, som voksede op med en følelse af skyld og skam og måtte betale en høj pris for deres forælders forbrydelser.

Bogen er inspireret af virkelige hændelser og personer. Det gælder ikke mindst virkelige russiske spioner, nemlig hhv. Greta Nilsson og Oleg Gordievsky, som spionerede i Danmark fra 1950’erne og frem i tiden. Sidstnævnte var dobbeltagent i en del år. Se yderligere information sidst i denne pressemeddelelse.

DEN SANDHED DU VÆLGER er både en dramatisk og varm kærlighedsroman og en fængslende skildring af nogle af de begivenheder, Danmark oplevede under den kolde krig fra 1954 til 1962. Bogen er andel del i serien EN TID ET STED. Serien er en slags Danmarkskrønike i alt tre dele, med fokus på hvordan tilfældige begivenheder kan påvirke mennesker og tvinge dem til at træffe store valg, der for altid vil ændre deres liv. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

DEN SANDHED DU VÆLGER er en Mofibo Original lydbog, og den udkommer samme dag som papirbogen.
Tredje del i serien forventes at udkomme i foråret 2026.

Udgivelsesdato 24. september 2024, 414 sider, vejl. pris: 249,95 kr.


Yderligere information
Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 24. september 2024 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com

Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

NB: Omtaler af titlen må gerne offentliggøres pr d.d., men lydbogsanmeldelser må ikke offentliggøres før den 24. september 2024 med mindre at andet er aftalt med Mofibos PR manager.

Fra d. 24. september 2024 kan du finde lydbogen i Mofibos app.

Forfatter: Pernille Juhl
Indlæser: Mathilde Eusebius

Billeder af cover og forfatter findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.

Om virkelige spioner som har inspireret til handlingen:
Eliisas historie er stærkt inspireret af en russisk superspion, hvis oprindelige navn var Valentina Nikolajevna Malinovskaja. Hun blev uddannet på spionskolen i Prakhova i Hviderusland i hele ti år, og da hun forlod den, var hun ekspert i spionageteknik såvel som skandinaviske sprog. Valentina Nikolajevna Malinovskaja slog sig ned i Danmark i 1954 med en falsk identitet som svenske Greta Nilsson. KGB installerede Greta Nilsson i en souvenirbutik i det indre København, og den var i mange år centrum for hendes spionagevirksomhed. De næste 12 år ledede hun en spionring i Danmark, og hun anses for at være den mest effektive kvindelige Sovjet-spion, der nogensinde har opereret i Skandinavien. I 1967 fik PET imidlertid færten af hende, men da var hun imidlertid forsvundet, og det lykkedes aldrig at finde hende.

Afslutningen af bogen er inspireret af dobbeltspionen Gordievsky, som i 1963 blev posteret af KGB i den sovjetiske ambassade i København, hvorfra han i mange år opererede som sovjetisk spion. Senere blev han dobbeltspion for britiske MI6. Det, der særligt har inspireret forfatteren, er hans hjemkaldelse til Moskva i 1985. Gordievsky blev under sit besøg i hjemlandet klar over, at han var afsløret som dobbeltagent, og det lykkedes ham at flygte ud af landet i bagagerummet på en diplomatbil. Både PET og MI6 var involveret i flugten. I DEN SANDHED DU VÆLGER kommer hovedpersonen Eliisa ud af Sovjetunionen på en lidt anden måde, og det kan man få at vide, hvis man læser eller lytter bogen.

Om forfatteren:
PERNILLE JUHL (f. 1963) er forfatter og foredragsholder. Hun har udgivet adskillige historiske romaner, senest første del i serien EN TID ET STED samt trilogien ALT DET DER SKILLER OS. Pernille Juhl modtog Sprog- og Kulturprisen 2019 for sin evne til at beskrive sønderjyske skæbner på en levende måde. Hun har vundet ’Mofibo awards’ for bedste lydbog i Romance-kategorien tre år i træk (2021, 2022 & 2023); og flere af hendes andre bøger har været nomineret. Hendes originals er oversat til engelsk, spansk og islandsk; og
er planlagt til at udkomme i Sverige i 2024. Læs mere om forfatteren: www.pernille-juhl.dk

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

04/5/2026

Mofibo forbedrer brugeroplevelsen med AI-genererede resumeer

Mofibo og Storytel stræber konstant efter at bygge funktionaliteter, der taler direkte ind i brugernes vaner og adfærd samt gør lydbogsoplevelsen så god som mulig. De to nyeste AI-tiltag, Recaps og Sleep Timer Recaps, er designet til at løse problemet med "hvor tabte jeg tråden?" og derved hjælpe brugerne med at færdiggøre bøgerne. Disse funktioner giver præcise resumeer af tidligere plotpunkter, hvilket sikrer en gnidningsfri overgang tilbage til historien – uanset om brugeren har været væk i en uge eller bare er faldet i søvn midt i et kapitel.

01/5/2026

Aprils mest lyttede og læste på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i april toppes af SKJULT PÅ HELHOLM af Inger Wolf foran MONSTER af Julie Hastrup og MINDERNES BY af Natalie Normann på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i april har vi også MONSTER og SKJULT PÅ HELHOLM, men i omvendt rækkefølge, foran EN DEBUTANT I SKANDALE af Julia Quinn på tredjepladsen.

29/4/2026

Det du skjuler: Forfatters familie skjulte politimand under krigen

Den tyske besættelsesmagt iværksætter d. 19. september 1944 'Aktion Möwe'; en omfattende, national aktion mod det danske politikorps for at indfange alle politibetjente og deportere dem til tyske koncentrationslejre. Forfatter Ida-Marie Rendtorff har skrevet en roman om en familie, der sætter livet på spil og skjuler en dansk politimand i deres kælder. Titlen DET DU SKJULER er inspireret af forfatterens egen familiehistorie.

28/4/2026

Det begynder med blomster: Camilia Soltani undersøger partnerdrabets anatomi

DET BEGYNDER MED BLOMSTER er en lyddokumentar om, hvordan kærlighed kan udvikle sig til kontrol, vold og endda drab. Vi følger tre kvinder: én der lever på krisecenter, en der overlevede et drabsforsøg, og én der blev dræbt. Undervejs sætter eksperter ord på det, der ellers kan være svært at forstå: Hvorfor er nogle kvinder udsat, når vi angiveligt bor i et ligestillet og frit samfund? Det er virkelige, barske historier fra Danmark, fortalt tæt på og uden filter. Lyddokumentaren, der starter med blomster og slutter med drab, udkommer 12. maj.

15/4/2026

Storytel overtager Palatium Books

Efter 10 år som toneangivende aktør inden for feelgood- og romancegenren giver stifterne af Palatium Books stafetten videre til Storytel. Det digitale forlag Storyside skal fremadrettet sikre, at den stærke portefølje af populære forfattere får et nyt, dedikeret hjem og når ud til et bredt publikum.

13/4/2026

Skjult på Helholm: Krimidronningen Inger Wolf fortsætter populær serie

SKJULT PÅ HELHOLM er tredje del i Inger Wolfs mørke krimiserie om den jointrygende journalist Agnes Vrangler, som har en særlig passion for true crime og uopklarede drabssager.

08/4/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

På vej til dig: Sandra Schwartz slår et slag for vandreture i Danmark i ny romcom

Sandra Schwartz, hvis forfatterskab primært består af titler målrettet børn og unge, debuterer som romcom-forfatter med titlen PÅ VEJ TIL DIG d. 18. april.

07/4/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Lykkens gang: Small-town romance i det nordjyske

Forfatter Kirsten Hansen har skrevet en small-town romance med masser af sødme, varme og uventet drama. Titlen LYKKENS GANG udkommer 17. april 2026.

01/4/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Marts mest lyttede og læste på Mofibo

Denne måneds liste over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i marts indtages af PIGEN I KASSEN af Jan-Erik Ullström foran HÅBETS VINGER af Natalie Normann og DEM, VI STOLEDE PÅ af Line Vaaben på tredjepladsen. På listen over de mest læste e-bøger på Mofibo i marts finder vi MASKEFALD af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl foran MONSTER af Julie Hastrup og SWEEPER af Amy Daws på tredjepladsen.

30/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Rockeren fra 0.B: Jacob Katz Hansen undersøger hvad der blev af den barndomsven, han tabte til rockermiljøet

I titlen ROCKEREN FRA 0.B - HISTORIEN OM MIN VEN TITO går forfatter Jacob Katz Hansen på jagt efter, hvad der blev af hans barndomsven Thomas: Den følsomme, håbefulde, sammensatte dreng, der i offentligheden kun blev kendt som en afstumpet voldsmand: Rockeren 'Tito'.

27/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

For en god sag: Når ideologien gør blind og 'sagen' bliver en undskyldning for at bruge vold

FOR EN GOD SAG er tredje, selvstændige del i serien EN TID ET STED af Pernille Juhl. Det er en spændingsfyldt historie om to unge mennesker, hvis liv påvirkes voldsomt som følge af idealisme og gode intentioner i 80’erne. Bogen er inspireret af virkelige hændelser.

16/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Efterkrigstidens største sager: Peer Kaae dykker ned i Rejseholdets største sager fra midten af det forrige århundrede

Journalist og forfatter Peer Kaae har gennemsøgt Rigsarkivet og fundet det legendariske Rejseholds egne rapporter fra efterkrigstiden. Peer udvælger de mest spændende og spektakulære sager fra hele landet, som han har samlet i anden del af sin serie om specialenheden. REJSEHOLDET: DE STØRSTE SAGER FRA EFTERKRIGSTIDEN udkommer i dag d. 16. marts.

13/3/2026 - Sidst opdateret 1 april 2026

Fædrenes bedrag: David Garmark fortsætter sin bestialske krimiserie fra Vesterbro

Krimiforfatter David Garmark er klar med opfølgeren i sin krimiserie Vesterbro Noir, hvor det pulserende københavnske byliv iblandes uhyggelige og bestialske mord. Titlen FÆDRENES BEDRAG udkommer 16. marts 2026.

11/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Årets Pharao-pris går til Vibeke Hastrup

Aftenens sidste pris ved Mofibo Awards var, traditionen tro, æresprisen 'Pharao-prisen'. Prisen gik i år til Vibeke Hastrup for sit store arbejde og mange års tjeneste i indlæserfaget. Prisen for Årets nye indlæsertalent gik til Sonja Lovdal for sin indlæsning af bogen ‘Sådan har jeg det: Mentalt helbred - syv unge fortæller om at have det svært’ skrevet af Sonja Lovdal, Natasha Høyer, Malene Severinsen m.fl.

11/3/2026 - Sidst opdateret 1 maj 2026

Her er vinderne af Mofibo Awards 2026

Årets bedste lydbogsudgivelser er netop blevet kåret ved Mofibo Awards 2026 i Cirkusbygningen, København. Diverse juryer valgte hhv. en personlig historie om at leve i og med sorg, et originalt og futuristisk tankeeksperimentent, et yderst kendt og populært børneunivers, en rørende og ærlig familieberetning fra de pårørende til Philip Wesths ugerninger, en uhyggelig krimi om omsorgssvigt samt en forfatter, der nu har vundet Mofibo Awards fire gange.