Skip to main content

Den døde elsker: P-vagterne er tilbage

21 juli 2025

DEN DØDE ELSKER er tredje del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

Astrid får et chok, da hun opdager, at hendes mand Axel har et hemmeligt liv. Da Axel samme dag bliver myrdet i Kastrup Havn, ligger Astrids cykel på kajen, og hun selv sidder på en bænk med hukommelsestab. Mo, Stefan og Lykke tror på Astrids uskyld og sætter alt ind på at afsløre den rigtige morder.

De tre andre p-vagter har det heller ikke nemt. Mo har store planer for sin fremtid, men de er svære at realisere. Stefan overvinder endelig Lykkes modstand og inviterer hende ud. Det går slet ikke som planlagt, og Lykke træffer et valg med fatale følger. 

DEN DØDE ELSKER fortsætter serien P-VAGTERNE, der blev indledt med DEN DØDE DIPLOMAT og fulgt op af DEN DØDE SPION. Det er stadig første gang i krimihistorien, at p-vagterne optræder som detektiver. Forfatterne har gået i de københavnske gader sammen med virkelighedens p-vagter, deltaget i deres møder og fået uvurderlig hjælp til at blive klogere på p-vagternes arbejdsliv.

Henrik Fosdam, der er parkeringsvagt og arbejdsmiljørepræsentant i Område for Parkering i Københavns Kommune, er begejstret for krimiserien og mener den har gjort noget godt for faget:

"De tre bøger om de fire parkeringsvagter i København har ramt noget vigtigt: De fortæller historier om hverdagsmod, menneskelighed og humor – og viser den side af jobbet, som ikke altid ses udefra. Bøgerne har rørt folk, skabt stolthed i faget og – ikke mindst – øget interessen for at blive en del af holdet. Vi ser nu flere ansøgere, der gerne vil være en del af det fællesskab, vi deler hver dag på gaden. Hverdagshelte i refleks – med hjertet med hele vejen," siger han.

DEN DØDE ELSKER udkommer d. 19. august som Mofibo Original lydbog og er indlæst af Peter Pilegaard.


Yderligere information:

Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 19. august 2025 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com.

Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.

Fra d. 19. august 2025 kan du finde lydbogen i Mofibos app.

Forfatter: Steen Bille & Lisbeth Bille
Indlæser: Peter Pilegaard

Billeder af cover og forfattere findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.


Om forfatterne:

Bille & Bille har skrevet ti anmelderroste krimier sammen. Lisbeth A. Bille er videnskabsjournalist og forfatter. Steen Bille er manuskriptforfatter, filmkonsulent for Den Vestdanske Filmpulje og tidligere formand for Det danske Kriminalakademi.

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager



Seneste nyheder

03/9/2025

Din hånd i min - et podcastfrirum for pårørende til alvorlig og kronisk sygdom

I podcasten DIN HÅND I MIN inviterer værterne Maria Månson og Frederik Lindhardt en gæst i studiet til en ærlig og nærværende samtale om livet som pårørende.

01/9/2025

Augusts mest lyttede og læste på Mofibo

ET MORD FOR MEGET af Anna Grue topper august-listen over de mest lyttede titler på Mofibo foran BEDRAGET - DEN FALSKE LÆGE af Camilla Pedersen og DØDE SJÆLE SYNGER IKKE af Jussi Adler-Olsen, Stine Bolther og Line Holm. Der er byttet rundt i toppen ift. listen over de mest læste e-bøger for måneden, hvor DØDE SJÆLE SYNGER IKKE ligger foran ET MORD FOR MEGET og CHARLIE-METODEN af Elle Kennedy på tredjepladsen.

15/8/2025

Bedraget - Den falske læge: Første del i ny serie om rigtige sager med bedragere

Journalist Camilla Pedersen og kriminalpsykolog Charlotte Kappel dykker i en ny serie ned i bedragets mørke sider og bedragerens natur. Første sæson tager udgangspunkt i sagen om en bedrager, der huserede på Hvidovre Hospital.

11/8/2025

Dæmonen: Retsmedicinsk mørk krimi inspireret af virkelige hændelser

Hovedstadens hospitaler danner ramme om brutale mord i denne sæson af Lotte Petri og Hans Petter Hougens krimitrilogi om drabsefterforsker Sissel Jæger og retsmediciner Harald Sejersen.

01/8/2025 - Sidst opdateret 2 september 2025

Julis mest lyttede og læste hos Mofibo

DØDE SJÆLE SYNGER IKKE af Jussi Adler-Olsen, Stine Bolther og Line Holm topper både listen over de mest læste og mest lyttede titler i juli måned på Mofibo. På listen over de mest lyttede lydbøger kommer GENSYNSGLÆDE af Laila Brenden ind på en andenplads foran DE UØNSKEDES PARADIS af Katrine Engberg. DE UØNSKEDES PARADIS samt TÆLLE TIL EN, TÆLLE TIL TO af Søren Sveistrup ligger nummer hhv. to og tre på listen over de mest læste e-bøger for måneden.

15/7/2025 - Sidst opdateret 2 september 2025

Snejuvelen: hverdagsromance med et strejf af eventyr

Forfatter Anne Thorogood afslutter sin Tre Søstre-trilogi med endnu et moderne romantisk eventyr, denne gang inspireret af Snehvide. Hovedpersonen Louisa må kæmpe med at finde en ny vej i livet efter at være faldet i unåde.

08/7/2025 - Sidst opdateret 2 september 2025

Drabsmand: Morten Hesseldahl er klar med opfølgeren i serien om eksrockeren Edmund

Hvor langt vil du gå for penge? Vil du slå et andet menneske, du end ikke kender, ihjel, hvis beløbet er stort nok? I krimiforfatteren Morten Hesseldahls nye titel DRABSMAND følger vi 'torpedobarnet' Milans rejse fra Sverige mod hans udpegede drabsmål i Danmark. Intet går som planlagt, og snart er Milan jaget vildt. Eksrockeren Edmund, som var hovedpersonen i første del af serien INGEN TILGIVELSE, bliver også involveret i jagten. DRABSMAND udkommer 8. august på Mofibo.

04/7/2025 - Sidst opdateret 2 september 2025

Mig og Chester - min opvækst med en Bandidos-rocker

Hvordan er det at vokse op med et forbillede, der har været dybt engageret i Bandidos? Det har Jacob Corfitzen sat sig for at reflektere over og udgive en velreflekteret lydbog om. Hans forældres bedste ven i barndomshjemmet på Falsters var nemlig ingen ringere end Christian 'Chester' Grünwaldt, Sergeant at Arms i den berygtede rockergruppe.

03/7/2025 - Sidst opdateret 1 august 2025

Junis mest lyttede og læste

DEN SIDSTE UDPOST af Mari Jungstedt topper både listen over de mest læste og mest lyttede titler i juni måned. På listen over de mest lyttede lydbøger kommer LOKKET TIL DRAB: NÅR BØRN BLIVER LEJEMORDERE af Sebastian Richelsen ind på en andenplads foran TVIVLEN af Laila Brenden. EN DJÆVELSK PLAN af Lone Theils og TÆLLE TIL EN, TÆLLE TIL TO af Søren Sveistrup ligger nummer hhv. to og tre på listen over de mest læste e-bøger.

17/6/2025

En god historie med Line Kirsten Nikolajsen: Ny podcast giver et åndehul i en voldsom verden

I podcasten EN GOD HISTORIE taler Line Kirsten Nikolajsen med sine gæster om den litteratur, der giver dem en pause i en travl hverdag. 

11/6/2025 - Sidst opdateret 3 juli 2025

Mofibo deltager på Heartland med egen talkscene

På Heartland kan du opleve fed musik, spændende talks, god stemning og smuk natur. I år introducerer Mofibo sit helt eget eksklusive område med talks under navnet 'Mofibo Garden Sessions'.

05/6/2025

Dødsleg: Ny psykologisk krimi fra bestseller-forfatteren Michael Larsen

I Michael Larsens nye krimi DØDSLEG bliver en actionfyldt jagt på en brutal seriemorder, hvis verdensblik synes formet af en giftig maskulinitetskultur, kompliceret af symboler og litterære gåder. For hvad betyder det, at navnet ’Coralie’ står skrevet i en origamifigur fundet på gerningsstedet?

04/6/2025

Ny undersøgelse: Sommeren er højsæson for litteraturen - og især romance

Juli og august er de måneder på året, hvor der lyttes til flest lydbøger og læses flest e-bøger. Faktisk øges det digitale litteraturforbrug gennemsnitligt med 2,95 mio. timer i den periode i Storytels nordiske markeder, herunder Mofibo i Danmark. En ny undersøgelse foretaget med Mofibos brugere afslører desuden hvad, hvor og hvorfor litteraturen forbruges som den gør, når det er sommer.

03/6/2025 - Sidst opdateret 3 juli 2025

Maj måneds mest lyttede og læste hos Mofibo

Krimiforfatteren Inger Wolf er ny højdespringer på listen over de mest lyttede titler i maj måned med HELHOLM I FLAMMER, mens TÆLLE TIL EN, TÆLLE TIL TO af Søren Sveistrup indtager andenpladsen foran TIL CHRISTIANIA af Laila Brenden. På listen over de mest læste e-bøger udgøres top 3 af Søren Sveistrup foran Inger Wolf og Elsebeth Egholm med DET FØRSTE OFFER.  

27/5/2025

Lokket til drab: Ny lyddokumentar undersøger bandemiljøets brug af børnesoldater

Journalist og tidligere politiefterforsker, Sebastian Richelsen, undersøger i sin nye lyddokumentar de såkaldte ‘Torpedobørn'. Fænomenet er kendt fra bandekrigen i Sverige, men hvor længe går der, før at unge danske børn lokkes til at begå kriminalitet for penge? Titlen LOKKET TIL DRAB - NÅR BØRN BLIVER LEJEMORDERE har premiere 2. juni.