Skip to main content

Alcatraz 1441 – Flugten: Genopfunden og nytænkt intens fangeflugtsthriller

16 august 2022 - Sidst opdateret 27 september 2022

Alcatraz 1441 – Flugten: Genopfunden og nytænkt intens fangeflugtsthriller

Forfatteren Kim Langer har med sin lydbog genskabt Frank Lee Morris’ og to medfangers sande, legendariske flugt fra Alcatraz i 1962 – og digtet videre på historien både før, under og efter.

 

Notorisk flugtkonge
En tåget novemberdag i 1960 ankommer bankrøveren Frank Lee Morris til det berygtede fængsel Alcatraz på den kolde klippeø i San Francisco-bugten. Han får fangenummer 1441 og skal afsone ti år. Samme dag, med samme færge, ankommer sygeplejerske Sammie Barnes. Hun er gift med Lenny, der skal begynde i et nyt job som fængselsbetjent på øen. Både Frank og Sammie er tynget af fortiden og har et stort behov for at slippe væk fra den situation, de befinder sig i. Frank er sendt til Alcatraz, fordi han er en notorisk flugtkonge. Han lever kun for at komme ud, så han kan opnå det, han aldrig har haft: Et rigtigt hjem. Sammie er fulgt med Lenny i et forsøg på at starte på en frisk. Men hun har mistet meget, for meget, og hun tror ikke længere på kærligheden.

De virkelige hændelser
Historien er inspireret af virkelige hændelser: I 1962 lykkedes det Frank Lee Morris at flygte fra Alcatraz sammen med brødrene John og Clarence Anglin. Fængselsøen, som husede de mest berygtede forbrydere, var næsten umulig at flygte fra, og de få, der forsøgte, mistede livet under flugten. Derfor er de tre mænds flugt gået over i historien. Flugten var nøje planlagt, og fangerne medbragte hjemmelavede redningsveste og en form for tømmerflåde, syet af gamle regnfrakker. De tre mænd er aldrig set siden, og FBI antager, at de druknede på turen. Der har dog altid verseret rygter om deres overlevelse, og mange mener at have set dem forskellige steder i verden. Desuden hævder familiemedlemmer, at de har modtaget breve og julekort fra de to brødre. 

Dele af historien er tidligere fortalt i filmen Flugten fra Alcatraz fra 1979, der har Clint Eastwood i hovedrollen og er instrueret af Don Siegel (efter en bog af samme titel af J.Campbell Bruce). Forfatter Kim Langer har her skrevet en ny version af det spændende drama, hvor ikke mindst begivenheder i fængselsbetjentene og deres familiers lille civilsamfund på øen uden for fængselsmurene kommer til at spille en afgørende rolle.

Kim Langer selv glæder sig over at udgive en titel om det mytiske Alcatraz, der kan vække følelser i lytterne og læserne: "Historier om menneskelig indespærring får næsten altid følelser frem hos lytteren eller læseren. Alle kan forestille sig, hvordan det må føles at være berøvet sin frihed og få frataget sin menneskelighed, og jeg kan hverken forestille mig et andet fængselsnavn, der kan vække så mange følelser som Alcatraz, eller en mere besnærende lokalitet til en historie".

Alcatraz 1441 er skrevet direkte til lyd og udkommer d. 1. september 2022 hos Mofibo. Lydbogen er indlæst af Dan Schlosser. Fortællingen udkommer også i en trykt udgave gennem forlaget Alhambra i efteråret 2022.


Yderligere information
Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 1. september 2022 i Mofibos online presserum: https://press.mofibo.com/ 

Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet.
NB: Anmeldelser må ikke offentliggøres før 1. september med mindre at andet er aftalt.

Billeder af cover og forfatter findes nedenfor og kan frit benyttes mod kreditering.

Forfatteren:
Kim Langer har skrevet mere end 30 bøger for børn og unge og har desuden oversat over 200 titler – heriblandt bøger af Michael Crichton, Dean Koontz, Thomas Harris, Wilbur Smith, Stephen Fry og James Patterson. Alcatraz 1441 er Kim Langers første udgivelse, der henvender dig direkte til et voksenpublikum.

 

Kontakter

Morten Brockmeyer

PR manager

Seneste nyheder

20/10/2026

Er det bare mig, der er irriterende? Molly Thornhill udgiver en bog om at få en autismediagnose som voksen

Er det bare mig, der er irriterende? Det spørgsmål har komiker og sanger Molly Thornhill stillet sig selv mange gange i løbet af sit liv. Som teenager føler hun sig fuldstændig fejlcastet i ungdomslivet og tanken om smalltalk og uskrevne regler har altid givet hende svedige håndflader. Først som 31-årig falder brikkerne endelig på plads for hende: Molly får diagnosen autisme. D. 3. november udgiver hun en sjov, ærlig og rørende bog om at kigge tilbage på et liv fuldt af bump, misforståelser og en konstant følelse af at stå udenfor – for så endelig at forstå hvorfor.

19/10/2026

Sult: Martin Riel er nået til 1993 i sin krimiserie på tværs af fire årtier

Krimiforfatter Martin Riel udkommer med tredje del af sin krimiserie om betjenten Frank Duran, hvortil forfatteren trækker på alt det, han har set, hørt og lært, både herhjemme og ude i verden. Serien er planlagt i fem dele, og de enkelte titler er sat i hhv. årene 1973, 1983, 1993, 2003 og til sidst 2009. Tredje del SULT, der foregår i året 1993, udkommer d. 23. oktober 2026.

08/10/2026

Britiske seriemordere: Lone Theils er tilbage med endnu et afsnit i populær streamingserie

Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Det undersøger journalist og forfatter Lone Theils i den populære true crime-serie BRITISKE SERIEMORDERE: ET STUDIE I ONDSKAB, hvor hun udkommer med fjerde del d. 12. oktober 2026.

02/10/2026

Den fædrene arv: Tine Gudrun Petersen fortsætter sin serie om familien fra Ribe og St. Croix

Forfatteren Tine Gudrun Petersen udgiver i dag tredje del DEN FÆDRENE ARV i sin betagende Rosenvang-serie om en familiesaga fra en svunden tid.

01/10/2026

Septembers mest lyttede og læste

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i september toppes af SKYGGEN AF ET BEDRAG af Anna Grue. På andenpladsen kommer SORTDYB af Jeanette Bergenstav & Nis Jakob foran FARLIGT SIND af Maria Fallström på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i september føres ligeledes af SKYGGEN AF ET BEDRAG, foran HELVEDES ENGLE af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig samt med FRILØBER af Piper Rayne på plads nummer 3.

18/9/2026

Bastard: Morten Hesseldahl leverer igen filosofisk action og store følelser i serien om eksrockeren Edmund

Med BASTARD føjer forfatter Morten Hesseldahl endnu en titel til sit univers om eksrockeren Edmund. Ligsom de forrige titler handler denne femte sæson af den hæsblæsende krimiserie INGEN TILGIVELSE om opgør med fortiden, rockermiljøets barske virkelighed og stærke karakterer.

16/9/2026

Fjeren på min skulder: Kathrine Abrahamsens ærlige beretning om at vokse op i et hjem med alkohol

Tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen har skrevet sin egen rå og gribende historie om kontroltab, daddy issues og vejen ud af skyggen. Titlen er samtidigt en hånd i ryggen til alle, der har båret på et usynligt omsorgsansvar.

01/9/2026

August måneds mest lyttede og læste på Mofibo

Toplisten over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i sommerens sidste kalendermåned i 2026 toppes af HISTORIEN OM HERTA 6: DEL 2 af Anna Sundbeck Klav. På andenpladsen finder vi BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran ARVEN FRA MOR af Natalie Normann på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i august føres af WILD LOVE af Elsie Silver, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og OPSPIL af Piper Rayne.

28/8/2026

Helvedes engle: Lindholm & Zornig starter ny, mørk thrillerserie om tro, magt og forbudt kærlighed

Forfatterparret Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig udgiver i dag titlen HELVEDES ENGLE; en ny krimiserie der leverer spænding med intellektuel nerve med religion som omdrejningspunkt. Romanen spørger ikke, om Gud findes. Den spørger, hvad der sker, når mennesker, institutioner og bevægelser begynder at handle, som om de har fået mandat fra den almægtige selv.

18/8/2026

Hvidt bedrag: Louise Voller fortsætter sin mørke serie om magt, tavshed og dødsfald i toppen af dansk dressur

Journalist og forfatter Louise Voller er klar med tredje del i trilogien om dyrlægen Leonora Falk; en krimi, der afdækker magtfulde og skrupelløse alliancer inden for ridesporten.

03/8/2026

Julis mest læste og lyttede på Mofibo

Listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juli toppes af BEDRAGET: DEN FALSKE KÆRESTE af Camilla Pedersen foran BLODBARNET af BRIAN WIND-HANSEN og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over tjenestens mest læste e-bøger i juli føres af GRÆDEKONEN, foran SKUMRINGSTIMEN af Kristin Hannah og STYX af Janni Pedersen & Kim Faber på tredjepladsen.

30/7/2026

Interview med en morder: Kom helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager

I helt unikke og aldrig tidligere-offentliggjorte båndoptagelser fortæller Peter Valdemar Larsen, også kendt som Keldernæs-morderen, sin egen version af den nat, hvor et indbrud hos en lokal købmand eskalerede og endte i drab og efterfølgende udviklede sig til den største menneskejagt i Danmark siden krigen.  

28/7/2026

Den døde drømmer: P-vagterne er tilbage med historien om Mo

DEN DØDE DRØMMER er fjerde del i den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

01/7/2026 - Sidst opdateret 1 september 2026

Månedens mest lyttede og læste i juni

På listen over de mest lyttede lydbøger på Mofibo i juni finder vi SLAGTEREN af Lotte Petri foran NÅR STJERNERNE FALDER af Mari Jungstedt og GRÆDEKONEN af Camilla Läckberg på tredjepladsen. Listen over de mest læste e-bøger på tjenesten i juni toppes, som i forrige måned, af STYX af Janni Pedersen & Kim Faber foran NÅR STJERNERNE FALDER på andenpladsen og GRÆDEKONEN på tredjepladsen.

30/6/2026

Blodbarnet: Brian Wind-Hansen fortsætter sin populære streamingserie

Forfatter Brian Wind-Hansen er klar med BLODBARNET; tredje del i den mørke og intense krimiserie om familie, kontrol, sårbarhed og det, vi er villige til at gøre for at beskytte dem, vi elsker.