Rockeren fra 0.B: Historien om min ven Tito
Jacob Katz Hansen
En juninat i 1998 går min barndomskammerat Thomas og jeg på en villavej i Rødovre med armene om hinandens skuldre, drømmer om en lys fremtid og føler os som brødre.
En juninat ugen efter, på en anden villavej i Rødovre, begår Thomas et brutalt, formålsløst overfald på to uskyldige mænd. Overfaldet sender ham fem år i fængsel.
Mange år senere, i 2019, på en tredje villavej i Rødovre, bliver den berygtede rocker Tito likvideret af sin egen 'bror' efter et liv spildt på kriminalitet, på vold og i fængsler: Først som fuldgyldigt medlem af Bandidos, så i bad standing, siden fuldgyldig i Hells Angels og bad standing igen.
Tito er Thomas og Thomas er blevet til Tito: En mand, som udefra ligner et monster ved sin død. For voldelig, destruktiv og uregerlig selv for de rockerne.
Men der er en anden historie: Om en dreng. Bare en dreng.
I Min ven Tito går forfatter og Thomas' klassekammerat gennem ti år, Jacob Katz Hansen, på jagt efter hvad der blev af dén barndomsven, han kendte og holdt af. På sporet af deres fælles fortid i Vestegnens sociale boligbyggerier og i 90'erne, gennem minder - de grimme, de sjove og de smukke - leder han efter dét menneske, der gik tabt, og prøver at forstå: Hvordan Thomas blev til Tito? Hvorfor endte det så voldsomt for netop Thomas? Og hvad former en voldsmand?
- Forlægger: Storytel Original
- Type: E-bog
- Genre: Årsager til og forebyggelse af kriminalitet
- ISBN: 9789180874755
- Udgivelsesdato: 7. apr. 2026