Fædrenes bedrag
David Garmark
Nadia Enger kan mærke melankolien komme snigende på årsdagen for hendes bedste venindes uhyggelige død. Det er sytten år siden Luise døde, men hun har aldrig lært at forlige sig med tragedien. Måske fordi hun selv var så ung.
Den 13. juli 2008 ventede Luises far på, at hans døtre og kone skulle komme hjem. Efterhånden som de gjorde det på forskellige tidspunkter i løbet af aftenen, slog han dem ihjel med en økse. En efter en myrdede han dem brutalt, mellem klokken 18 og klokken 20. Til sidst begik han selvmord.
Nadia, der er forfatter, har besluttet sig for at skrive en bog om kriminalsagen. Hun vil gerne have Ruben Weizmann med i projektet som ekspert. Han er psykolog og kan forklare hende om motiverne for familiedrab, der ofte sker på en baggrund af samlivsbrud, psykisk sygdom eller alvorlig livskrise.
Men Ruben har ikke den store lyst til igen at involvere sig med Nadia. Hun har valgt sin kæreste Christian fremfor ham. Han ved, at hvis han først hjælper hende med den sag, så vil han bringe sig selv ud på dybt vand igen. Men da Nadia sender en sms, vender han på en femøre, og så rører fortiden på sig med mørke hemmeligheder - også i Nadias familie.
VESTERBRO NOIR er en brutal krimiserie, om forelskelse, hemmeligheder og bedrag.
- Forlægger: Storytel Original
- Type: E-bog
- Genre: Voldsforbrydelser
- ISBN: 9789180871044
- Udgivelsesdato: 16. mar. 2026