---
title: 'P-VAGTERNE: DEN DØDE SPION'
url: 'https://press.mofibo.com/post/p-vagterne-den-dode-spion'
author: 'Find nye e- og lydbøger, events og fotos i Mofibos presserum'
published: '2024-09-23T05:47:00+00:00'
updated: '2024-11-05T13:27:42+00:00'
description: 'DEN DØDE SPION er fortsættelsen af den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/61effd5cbeb8d/sto-61effc6f90993/2024/09/20/66ed5b0047f97_thumbnail.jpeg'
category: 'Nyeste udgivelser'
language: da
---

# P-VAGTERNE: DEN DØDE SPION

![](https://frontend-assets.clipsource.com/61effd5cbeb8d/sto-61effc6f90993/2024/09/20/66ed5b0047f97_thumbnail.jpeg)

DEN DØDE SPION er fortsættelsen af den humoristiske krimiserie P-VAGTERNE om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.

**Krimi, humor og kærlighed ... P-VAGTERNE er tilbage**  
P-vagten Lykke har en dårlig morgen, og den bliver ikke bedre, da hun finder en myrdet kvinde på Assistens Kirkegård. Under en busk i nærheden af liget finder Lykke et id-kort. Det tilhører et menneske, som hun er hemmeligt forelsket i.  
  
Mordet spreder frygt blandt Lykkes kolleger. Den døde kvinde er iklædt mørkt tøj og gul vest, og hun ligner til forveksling en p-vagt. Politiet er på bar bund, og Lykke tager sagen i egen hånd. Sammen med tre kolleger, Stefan, Astrid og Mo, kaster hun sig ud i en livsfarlig jagt på en kynisk morder. Undervejs kommer de på sporet af en forsvundet østtysk formue og den sande historie om Stefans far.  
  
DEN DØDE SPION fortsætter serien P-VAGTERNE, der blev indledt med DEN DØDE DIPLOMAT. For første gang i krimihistorien optræder p-vagter som detektiver. Forfatterne har gået i de københavnske gader sammen med virkelighedens p-vagter, deltaget i deres møder og fået uvurderlig hjælp til at blive klogere på p-vagternes arbejdsliv.  
  
Titlen udkommer 27. september som Mofibo Original lydbog og er indlæst af Peter Pilegaard.  
  
  
**Yderligere information:**  
  
Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen før officiel lancering d. 27. september 2024 i Mofibos online presserum: <https://press.mofibo.com>.  
  
Opret et presselogin og hold øje med hvornår den er uploadet. Kig under menuen 'Udgivelser', klik på titlen og scroll ned. Hvis fanen 'Lydbog' ses, er filen tilgængelig.  
  
NB: Omtaler af titlen må gerne offentliggøres pr d.d., men lydbogsanmeldelser må ikke offentliggøres før den 27. september 2024 med mindre at andet er aftalt med Mofibos PR manager.  
  
Fra d. 27. september 2024 kan du finde lydbogen i Mofibos app.  
  
Forfatter: Steen Bille &amp; Lisbeth Bille  
Indlæser: Peter Pilegaard  
  
Billeder af cover og forfattere findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.  
  
  
Om forfatterne:

Bille &amp; Bille har skrevet ni anmelderroste krimier. Lisbeth A. Bille er videnskabsjournalist og forfatter. Steen Bille er manuskriptforfatter, filmkonsulent for Den Vestdanske Filmpulje og formand for Det danske Kriminalakademi.
