---
title: 'Julerejsen: Pernille Redder sætter julen på spil i sin odenseanske feelgood-serie'
url: 'https://press.mofibo.com/post/julerejsen-pernille-redder-saetter-julen-pa-spil-i-sin-odenseans'
author: 'Find nye e- og lydbøger, events og fotos i Mofibos presserum'
published: '2026-11-09T06:10:00+00:00'
updated: '2026-11-09T06:10:00+00:00'
description: 'Pernille Redder er klar med en julehistorie og sin femte del i den odenseanske feelgood-serie om Søstrene Birch. Titlen JULEREJSEN er en varm og lidt kaotisk fortælling om et ægtepar, der prøver at få en romantisk weekend, men i stedet kommer til at bringe julen i fare. Titlen udkommer d. 10. november 2026.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/sto-61effc6f90993/kvadratisk-cover-julerejsen-140726_6aed9804a4cdb_thumbnail.jpg'
category: 'Nyeste udgivelser'
language: da
---

# Julerejsen: Pernille Redder sætter julen på spil i sin odenseanske feelgood-serie

![](https://frontend-assets.clipsource.com/sto-61effc6f90993/kvadratisk-cover-julerejsen-140726_6aed9804a4cdb_thumbnail.jpg)

*Pernille Redder er klar med en julehistorie og sin femte del i den odenseanske feelgood-serie om Søstrene Birch. Titlen JULEREJSEN er en varm og lidt kaotisk fortælling om et ægtepar, der prøver at få en romantisk weekend, men i stedet kommer til at bringe julen i fare. Titlen udkommer d. 10. november 2026.*

Selvom økonomien er stram hjemme hos Jan og Pia Birch fra Bolbro, har ægteparret besluttet sig for at gøre det, som alle andre par i deres omgangskreds gør: De tager på weekendtur til Hamborg. Uden børn. Det er kun tre dage, de er få timers kørsel væk, og de tre ældste døtre har lovet, at de nok skal passe godt på deres lillesøster, efternøleren Dina på tre år.  
  
I Hamborg finder Pia og Jan al den julestemning og glühwein, de kunne drømme om. Og måske endda nogle nye venner. De finder tid til både modeltogsudstilling, strikkebutikker og det store julemarked. Det hele går faktisk strålende. Lige indtil orkanen rammer. Pludselig pisker stormen gennem Hamborgs gader, alle toge er aflyst, panikken sætter ind, og det er slet ikke sikkert, Pia og Jan når hjem til juleaften.  
  
JULEREJSEN er en varm historie om et ægtepar, der vil have en romantisk weekend, men i stedet får et eventyr. Forfatteren Pernille Redder tager os denne gang godt 20 år tilbage i tiden i et vidunderligt flashback, som giver seriens trofaste læsere en ny forståelse for familien og ikke mindst søstrenes mor, Pia. Titlen udkommer som Mofibo Original lydbog d. 10. november og er indlæst af Nanna Schaumburg-Müller.

Yderligere information  
  
Det vil være muligt at lytte eksklusivt til lydbogen allerede nu via Mofibos online presserum: <https://press.mofibo.com/product/6a60095955913/page>  
  
Opret et presselogin (eller login) via ovenstående link og scroll ned, klik på fanen 'Lydbog' og afspil filen.  
  
Fra d. 10. november 2026 kan du finde lydbogen i Mofibos app.  
  
Forfatter: Pernille Redder  
Indlæser: Nanna Schaumburg-Müller  
  
Billeder af cover og forfatter findes nedenfor og kan frit benyttes med tilhørende kreditering.  
  
Om forfatteren:

Pernille Redder er forfatter, journalist, forfattercoach, redaktør og, med egne ord, lidt af en kreativ nørd. Hun tog en 20 år lang omvej igennem tv-branchen før hun blev forfatter, hvilket hun egentlig altid godt har vidst at hun ville være.  
  
Hun er bosat i Odense, men er opvokset i Hejnsvig ved Billund og har også boet i København og Paris. Ud over serien om Søstrene Birch er Pernille Redder også forfatter til en række fagbøger samt den historiske serie Uden Skam, som brugerne af Mofibo har givet høje ratings.  
  
Hun blev nomineret til Mofibo Awards 2026 i kategorien Romance med første del i Søstrene Birch-serien, VANILLEDRØMME.
